Før 1. marts

​Her kan du finde de oftest stillede spørgsmål før ansøgningsfristen den 1. marts. Hvis du ikke finder svar, er du velkommen til at kontakte Fordelingsudvalgenes Sekretariat. 

Hvad er min bopæl? 

Du har kun én bopæl. Din bopæl er den, som fremgår af folkeregisteret. Hvis dine forældre ikke bor sammen, har du stadig kun én bopæl, nemlig den, der fremgår af folkeregisteret. Det gælder også, selvom du bor lige meget hos dine forældre. Det er dit eget ansvar at oplyse den korrekte bopæl til skolen.


Skal jeg bruge en af mine prioriteter til at angive 10. klasse?

Hvis du ikke kan få reserveret plads på din 1. prioritet, undersøger fordelingsudvalget, om du kan få plads på en af dine andre prioriteter.
 
Hvis du angiver 10. klasse som en prioritet, og det er her, der er plads til dig, vil du blive fordelt til 10. klasse.
 
Dermed vil du ikke blive indkaldt til en eventuel optagelsesprøve på stx eller hf, fordi du ikke har fået reserveret en foreløbig plads på uddannelsen.
 
Hvis du er i tvivl om du skal ønske 10. klasse, kan du kontakte din lokale uddannelsesvejleder.
 

Hvornår er transporttid relevant mig? 

Transporttid er relevant, hvis du får reserveret plads på en skole, som du ikke selv har søgt. I denne situation skal skolen ligge indenfor en rimelig transporttid fra elevens bopæl, og det vil sige, at transporttiden ikke må overstige 60 minutter inkl. max 5 km cykling til og fra kollektiv trafik. 
 
Fordelingsudvalgene undersøger transporttiden på rejseplanen.dk.
 

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor stor vejafstanden til en bestemt skole var sidste år?

Afstanden er forskellig fra år til år og afhænger af skolens kapacitet, antallet af ansøgere og hvor ansøgerne i det pågældende år bor. Der kan derfor være forskel på afstanden til den enkelte skole fra år til år. Man kan derfor ikke bruge afstanden fra sidste år som et facit for efterfølgende år, men den kan give en indikation af, om der er realistiske chancer for at få plads. 


Læs om reglerne for elevfordeling til stx og hf



Redaktør