​​​​​

Facts og inspiration

​Her kan du finde facts, der belyser behovet for et ungevenligt sundhedsvæsen. Du kan også tilegne dig viden om og blive inspireret til, hvordan anbefalingerne kan implementeres i den sundhedsfaglige praksis.​​

​Vi har i samarbejde med Ungdomsmedicinsk Videnscenter udarbejdet en pjece med kliniknære tiltag, der kan ta​ges i brug, når anbefalingerne til et ungevenligt sundhedsvæsen skal implementeres i en travl klinisk hverdag. Du kan læse om tiltagene enten herunder eller ved at downloade​ pjecen (pdf, åbner i ny fane).


Læs og download pjecen "Kliniknære tiltag på vejen til et ungevenligt sundhedsvæsen" her (pdf, åbner i ny fane). Teksten fra pjecen er også indsat nedenfor.​​ 

​Anbefalinger og hovedbudskaber

De Forkert stavet ordgrundlæ​​Forkert stavet ordggende kompetencer

Behandling af unge kræver viden og forståelse for deres særlige udfordringer og behov, men kun få i sundhedsvæsenet har modtaget undervisning om unge. Al relevant personale skal uddannes i unges særlige forhold, og der skal sikres kontinuitet og kommunikation på tværs af afdelinger.

De rette ord til​ det rette udviklingstrin

Unge udvikler sig individuelt, og det har stor betydning for, hvordan vi taler med dem, og hvad vi taler med dem om. Information skal være ærlig, fyldestgørende, udviklingstilpasset og som hovedregel rettet mod den unge og ikke længere forældrene.

Det altafgørende u​Forkert stavet ordngdomsliv og den mentale sundhed

Unges liv ændrer sig konstant, og uddannelse, venner og fritid er afgørende. Derfor er det nødvendigt med fleksibilitet og en helhedsorienteret behandling. Unge har brug for en invitation til at tale om adfærd og mental trivsel.

Den betydningsfuld​e involvering

Forkert stavet ordInvolvering er afgørende for at skabe ejerskab hos den unge – uanset om det handler om behandlingsrutiner eller håndtering af symptomer. Hvis behandlingen skal lykkes, er det vigtigt at vide, hvad der er vigtigt for den unge.

Den gradvise autonomi og den trygge transition

Der sker mange forandringer og skift, når man er ung. Man er på én gang ved at blive selvstændig, men ofte stadig afhængig af sine forældre. Det er derfor vigtigt at støtte både unge og deres forældre i en gradvis transition, så overgangen til livet som voksen patient sker planlagt og trygt.

​​​Kliniknære tiltag

De grundlæggende ko​​Forkert stavet ordmpetencer

De Forkert stavet ordrett​​​e ord til det rette udviklingstrin

​​Det altafgørende ungdomsliv og den mentale sundhed

Den​​​ betydningsfulde involvering

Den grad​​​vise autonomi og den trygge transition

  • Lav et transitionsprogram i samarbejde ml. pædiatri og voksenspeciale
  • Se mere på www.transitionsforløb.dk og læs SST anbefalinger
  • Støt udviklingen af den unges kompetencer til at varetage behandlingen og støt ​forældrene i overgangen fra delt ansvar til at den unge får kompetencer. Brug fx parathedslister
  • Fortæl den unge og forældrene om, hvad de kan forvente i forbindelse med transition og overgang til voksenregi. Se fx www.transitionsforløb.dk

Ba​Forkert stavet ordggrund

I 2019 stod Ungdomsmedicinsk Videnscenter i spidsen for et landsdækkende Delphi-studie med forskningsspørgsmålet ’Hvilke elementer anbefaler danske sundhedsprofessionelle, ledere og unge patienter, at et ungevenligt sundhedsvæsen skal indeholde?’ 

Ungepanelerne i Da​​Forkert stavet ordnmark

Studiet resulterede i fem anbefalinger, som Ungepanelerne i Danmark gennemarbejdede og lancerede i kampagnen ’Vejen til et ungevenligt sundhedsvæsen’ med blandt andet budskabspapir, Forkert stavet ordfaktaark og kampagnefilm, der alle kan findes på www.ungepanel.dk​.

Ungdomsmedicins​k Videnscenter

Vi har i Ungdomsmedicinsk Videnscenter arbejdet med bud på kliniknære tiltag, som kan implementeres i en travl klinisk hverdag.​


15% af unge lever med en langvarig sygdom, som påvirker dem i hverdagen.

Dansk Selskab for Ungdomsmedicin (DSUM) definerer unge til alderen 12-24 år (begge inklusiv). Inden for kræftområdet defineres unge/unge voksne ofte op til 29 eller 39 år.

Ungdomsårene er en vigtig livsfase. Det er i disse år, at man blandt andet udvikler selvstændighed og identitet. Unges udvikling kan blive udfordret i forbindelse med kronisk og alvorlig sygdom, og unge har derfor behov for særlige initiativer.

Sygdom og behandling er både afgørende for ungdomslivet her og nu – og for sundhed, medborgerskab og livskvalitet på længere sigt.

Facts​

  • Unge har generelt lavere behandlingsadhærens end børn.

  • ​Der ses øget morbiditet i ungdomsårene. Fx ses markant øget risiko for afstødning/organsvigt blandt unge efter nyretransplantation.

  • Hver fjerde ung med kronisk somatisk sygdom føler ikke, at de ved nok om egen diagnose.

  • 75% af de med psykisk sygdom debuterer i ungdomsårene. Og unge med fysisk sygdom er i øget risiko for at udvikle psykisk sygdom.

  • Det første år efter overgangen fra børne- til voksenafdelingen er ét af de dyreste på grund af udeblivelse fra konsultationer, tilbagefald eller sygdomsforværring. 

  • Alt for mange unge oplever, at det er svært at vende tilbage til uddannelse og ungdomsliv efter længere sygdomsforløb. 

  • En markant del af unge, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse, har psykiske vanskeligheder.

  • Langt over halvdelen af de elever på ungdomsuddannelserne, der har fravær som følge af deres diagnose, rapporterer, at deres fravær har betydning for, om de kan følge med i skolen.

Hvis du gerne vil dykke ned i referencerne, kan du hente denne PDF (åbner i ny fane)


I vores faktaark kan du finde viden, der støtter op om de enkelte anbefalinger, og forslag til hvordan anbefalingerne kan integreres i praksis. De fem faktaark henvender sig til alle, der er interesseret i at skubbe sundhedsvæsenet i en mere ungevenlig retning.

Faktaarkene er baseret på ekspert- og praksisviden samt erfaringer fra Ungdomsmedicinsk Enhed på Rigshospitalet. Der er ikke foretaget en systematisk litteraturgennemgang i forbindelse med udarbejdelsen. Referencelisten for de fem faktaark foreligger som et selvstændigt dokument.   

Vi vil løbende opdatere arkene med ny viden, og derfor vil udgivelsesdato eller dato for opdatering altid stå noteret i sidefoden. Hvis du har forslag eller kommentarer til arkenes indhold, hører vi meget gerne fra dig. 

Du kan hente arkene her: 



Redaktør