Debatten løb af stablen lørdag d. 17. juni, og panelet bestod af vores to medlemmer Olivia Braad Honore og Niels Westerhoek, Enhedschef for sygehusplanlægning i Sundhedsstyrelsen Agnethe Vale Nielsen, Uddannelseschef for uddannelserne til ergoterapeut og sygeplejerske på UCL Kirsten Sørensen, medlem af Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg Peder Hvelplund og Sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner Karin Friis Bach.
Hvorfor er unge en særlig gruppe i sundhedsvæsenet?
Når man er ung, er der mange ting på spil. Man skal blandt andet skabe sin egen identitet, løsrive sig fra sine forældre og finde sin plads i samfundet. Ungdomslivet byder på mulighed for at udforske og udvikle sig fx gennem venner, fester, fritidsaktiviteter, træning, familie, uddannelse og arbejde. Unge med alvorlig og kronisk sygdom skal derudover balancere ungdomsliv og sygdom, hvilket kan være udfordrende.
Flere danske og internationale undersøgelser har vist, at unge med alvorlige og kroniske sygdomme er i høj risiko for mistrivsel, nedsat livskvalitet og psykisk sygdom. En dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2019 viste, at unge, som både har en fysisk og en psykisk sygdom, er særligt udsatte. Således rapporterede 23% om ensomhed, alarmerende 63% havde haft selvskadende adfærd og mere end halvdelen havde haft selvmordstanker på et tidspunkt (Thomsen EL et al. Low level of well-being in young people with physical-mental multimorbidity: a population-based study. J Adolesc Health 2023). Tallene fra 2019 taler for sig selv, og selvom vi ved, at flere og flere unge mistrives, er det desværre endnu ikke fast rutine, at læger og sygeplejersker spørger ind til unges trivsel og livskvalitet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser på både lang og kort sigt.
”Det er os unge, der er fremtiden. Det er os, der skal få tingene til at køre, når det ikke længere er jer, der kan”
Niels, medlem af Ungepanelerne i Danmark.
Gode relationer i sundhedsvæsenet er vigtige i en livsfase med mange forandringer
”Dine tal er fine …” og ”Jeg har mødt personer med dårligere tal, der kunne løbe maraton”. Sådan blev Olivia for nogle år siden mødt af sin læge, da hun i sin konsultation fortalte, at hun ikke havde det godt. Oplevelser, som denne, gjorde, at Olivia fik ondt i maven før hun skulle til ambulant kontrol og det endte med, at hun bad om at få en ny læge. Olivia fortalte også om en god oplevelse, hvor hun mødte en sygeplejerske, der husker at spørge ind til hendes ungdomsliv og uddannelse, mens hun måler blodtryk mm. Spørgsmål der er med til at få Olivia til at føle sig som mere end bare sin sygdom.
Som Olivias historie peger på, kan flere penge til sundhedsvæsenet ikke alene sikre bedre behandlingsforløb for unge. Det er vigtigt at få skabt gode relationer mellem den unge og den unges behandlere, så unge har lyst til at komme til ambulante aftaler, har tillid til læger og sygeplejersker og derfor også er mere tilbøjelige til at passe deres behandling. Dette kræver personalekompetencer, fokus og kontinuitet.
I Ungepanelerne i Danmark har vi tre ønsker til, hvordan vi kan sikre bedre behandlingsforløb for unge:
3 ønsker til bedre behandlingsforløb for unge
- Bedre tid i konsultationen
- Eller i hvert fald følelsen af ikke at være til besvær. Vi har brug for tid, så vi kan nå at stille vores spørgsmål, og læger og sygeplejersker har tid til at forklare os om vores sygdom og behandling.
- Samtaler om vores liv med sygdom
- Fast tilbud om samtaler om, hvordan sygdom indvirker på ungdomslivet og mulighed for henvisning til støtte, så vores sygdom og hverdagsliv hænger bedre sammen.
- Et fast behandlerteam
- Et fast behandlerteam for at sikre kontinuitet i en livsfase med mange skift.
De tre ønsker kan også ses i denne pdf.