Gå til hovedindhold

Vi skal på Folkemødet – ses vi?

​Ungepanelerne i Danmark er også at finde på dette års Folkemøde på Bornholm. Vi holder både vores egen debat og deltager i andre organisationers events. Så hvis du mangler en ung debattør i dit panel, hører vi meget gerne fra dig.

Vent...


Inden længe pakker vi bilen og kører mod Ystad og Bornholmslinjen. Vi deltager nemlig for femte gang i Folkemødet og er at finde på folkemødepladsen i Allinge fredag og lørdag. 

Spot på fremtidens ungevenlige sundhedsvæsen​​​

Lørdag holder vi vores egen debat i Danske Regioners telt (F8) kl. 12:15-13:00. Sundhedsstrukturkommissionen forventer at afslutte sit arbejde i juni, og vores debat er et indspark til de kommende politiske forhandlinger om den fremtidige organisering af vores sundhedsvæsen. Vi sætter fokus på, hvordan sundhedsvæsenet kan indrettes mere ungevenligt, så unge patienters behov i højere grad imødekommes, end hvad der er tilfældet nu. Til debatten kan du udover repræsentanter fra Ungepanelerne i Danmark møde et panel af politikere, praktikere og forskere. Følg med her på siden hvor vi snart offentliggør alle deltagere. 

Vi stiller med et hold af unge debattører​​

Mangler du en ung debattør til dit event? Så må du endelig række ud til vores sekretariat. Vi bidrager meget gerne til debatter om fx vores sundhedsvæsen, ungdomsliv med sygdom og inddragelse. Kontakt vores projektleder Katrine på katrine.lindegaard.juul.larsen@regionh.dk hvis du gerne vil invitere en repræsentant fra Ungepanelerne i Danmark. Når Folkemødet nærmer sig, offentliggør vi også her på siden, hvilke debatter vi deltager i. Vi vil også meget gerne mødes med dig over en kop kaffe eller is, hvis du vil høre mere om vores arbejde og mærkesager.

Vi ses i Allinge!​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden