Kom til årets temadag om VR og AR i social- og sundhedsvæsenet

VR-Netværket - Dansk netværk for VR og AR i social- og sundhedsvæsenet samt social- og sundhedsuddannelserne (http://vr-netværket.dk/) indbyder til temadag på Dokk1 i Aarhus fredag den 29. november 2019. Bliv klogere på udviklingen, hør om spændende VR-projekter og afprøv forskellige løsninger på markedspladsen… samt meget mere.
Tilmelding: https://www.conferencemanager.dk/VRTemadag.

Vent...

Baggrund for netværket
Siden VihTek og Hammel Neurocenter i efteråret 2018 tog initiativ til en temadag for VR i rehabilitering og pleje er det gået stærkt. VihTek har stået i spidsen for etableringen af et VR-netværk og en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både kommuner, videncentre, uddannelsesinstitutioner, hospitaler/regioner og private virksomheder har nu lagt rammerne for VR-Netværkets arbejde fremadrettet. VihTek deltager i styregruppen og arbejder ambitiøst for netværkets formål: At understøtte forskning, kvalitetssikring, udvikling og implementering af Virtual Reality og Augmented Reality i social- og sundhedsvæsenet samt social- og sundhedsuddannelserne. Læs mere om VihTeks arbejde med VR her.

Arbejdsgruppen nedsatte desuden en planlægningsgruppe, som har gjort det muligt at kunne præsentere endnu en spændende og relevant temadag.

Indhold på temadagen

  • Dagen indledes med keynote af Lektor Anthony Lewis Brooks, Aalborg Universitet, der giver en status over hvor VR i sundhed er lige nu.
  • Hør fem korte pitches om VR-projekter fra medlemmer af VR-netværket.
  • Afprøv forskellige VR-hardware- og softwareløsninger på markedspladsen.
  • Deltag i én af de tre workshops: 1) Introduktion til udvikling af VR-applikationer med Unity3D. 2) Sådan indsamler du data med VR-teknologi. 3) Brug af VR-teknologi i sundhedsuddannelserne – sådan kommer du i gang.

Se hele programmet her

Tilmelding og detaljer
Arrangementet afholdes på Dokk1 i Aarhus i samarbejde med DokkX. Arrangementet er også åbent for ikke-medlemmer og der er begrænsede pladser.
Pris: 450 kr. inkl. moms og forplejning.

Tilmelding: https://www.conferencemanager.dk/VRTemadag.
Læs mere om (og bliv medlem af) VR-Netværket på hjemmesiden:
http://vr-netværket.dk/

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor