Har du interesse i løsninger til selvtræning på neurologiske sengeafsnit?

​Onsdag den 20. juni kl. 13-16 åbner VihTek dørene for sundhedspersonale med interesse for teknologiske løsninger til selvtræning på neurologiske rehabiliteringsafsnit. Her kan du se forskellig teknologi, der indbyder til fysisk og kognitiv aktivitet samt social interaktion.

Vent...

Kom til demonstration af løsninger til selvtræning på neurologiske rehabiliteringsafsnit hos VihTek onsdag den 20. juni kl. 13-16. Her vil du og dine kolleger kunne se og prøve teknologiske løsninger, der på forskellig vis skal støtte neurologiske patienters aktivitet under indlæggelse.

Læs invitationen her

Løsningerne er udvalgt inden for fire hovedområder:

  • Teknologi til træning af overekstremiteten med monitorering, som kan danne udgangspunkt for træningsmålsætning med terapeuter eller bidrage til egen motivation
  • Smarte konditionsmaskiner, som patienten enten selv kan stige ind i og justere eller benytte med lidt assistance
  • Teknologi, der fordrer aktivitet, samvær og social interaktion såsom interaktiv storskærm eller lignende til anvendelse i patienterne i fællesrum
  • Apps, der giver struktur i dagen, eksempelvis ved påmindelse om træning.

Løsningerne er udvalgt på baggrund af en gennemgang af løsninger under hensyn til, at de skal indbyde til selvtræning, være simple at sætte op, betjene og håndtere og leve op til hospitalernes krav til hygiejne. Se løsningerne her.

VihTeks research på løsninger offentliggøres snarest muligt på vores hjemmeside - under arkiv for research.

Arrangementet afholdes i VihTeks lokaler: Valdemar Hansens Vej 2, indgang 8, 9. sal, 2600 Glostrup. Deltagelse er gratis – men fortæl os gerne, hvis du deltager. Skriv til Anne Marie Berg: aber0109@regionh.dk. senest 10. juni.

Arrangementet er en del af projektet "Selvtræning med teknologi – berigede miljøer på neurologiske afdelinger". Kontakt Anne Falster eller Anne Marie Berg, hvis du vil vide mere.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor