I efteråret 2017 får patienter indlagt på
rehabiliteringsafsnittet NG35, Rigshospitalet Glostrup mulighed for at anvende
patientskærme fra sengen. Ibrugtagningen sker på initiativ af Neurologisk
Klinik. VihTek bistår med projektledelse og evaluering i samarbejde med diplomingeniørstuderende
fra sundhedsteknologiuddannelsen på DTU.
Patientskærmene indeholder information målrettet
patienter og pårørende. Det er information om afsnittets dagsplan, om apopleksi
og følgerne af en apopleksi. Desuden er der information om samtalestøtte,
lejring og spisevejledning.
I efteråret 2017 tages skærmene i brug. I
den kommende evaluering vil funktioner af informativ karakter blive evalueret.
Desuden undersøges behovet for at lægge nye funktioner ind i skærmene.
Testen foregår fra 4. september til 15.
november 2017 og vil blive evalueret med en VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) og
vil danne grundlag for et afgangsprojekt fra sundhedsteknologiuddannelsen ved
DTU.