VR i neurorehabilitering

​VR er en spændende teknologi, fordi det omslutter brugeren fuldstændig. Det er derfor muligt at skabe en simuleret virkelighed, som kan være relevant i neurorehabiliteringen. Med VR kan man fx træne at færdes i trafikken eller indkøb i et supermarked uden at skulle forlade hospitalet. I projektet undersøges muligheden for at anvende VR i neurorehabiliteringen på hospitalet. 

Om projektet

I pilotprojektet vil vi afprøve 1-2 VR-løsninger til den neurologiske patientgruppe på N11, Bispebjerg Hospital med henblik på at få erfaringer med anvendelse af VR til patientgruppen i praksis.
På baggrund af erfaringer med VR i pilotprojektet, vil vi efterfølgende tage stilling til, om der skal indsamles systematiske data om patienternes adfærd i VR-løsningen, om det er relevant at anvende VR-løsninger i videre udstrækning i neurorehabiliteringen og om der er behov for at udvikle på VR-løsningerne.

Formål

Projektet er et eksplorativt projekt. Det undersøges, hvordan patienterne oplever at anvende VR og om voksne patienter med erhvervet hjerneskade i fase II kan anvende VR-udstyr, navigere i det og interagere med det. Desuden undersøges det, om personalet kan anvende VR-udstyr i forbindelse med patientforløb og om det er relevant fra personalets synspunkt at anvende VR i neurorehabiliteringen.

Målgruppe

I projektet inkluderes apopleksipatienter indlagt på neurologisk afdeling N11, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Patienterne vil forud for inklusionen være blevet vurderet af en terapeut.

Samarbejdspartnere

Neurologisk Apopleksiafsnit N11 og Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg Hospital
Kognitions- og Neuropsykologi, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
CSV Vejle, Vejle Kommune

Projektperiode

1. marts 2021 – 1. oktober 2022

Kontakt


Anne Marie Berg
Specialkonsulent, ph.d.
direkte: 44 51 53 13
Anne.marie.berg@regionh.dk  

 

Jakob Rud Sørensen
Udviklingskonsulent, cand. fysioterapi
direkte 51 42 42 17
Jakob.Rud.Sorensen.01@regionh.dk


Redaktør