Om projektet
På NG35 – Afsnit for Rehabilitering efter apopleksi – hænger fire patientskærme. I efteråret 2017 skal VihTek hjælpe med at få taget skærmene i brug.
Patientskærmene er leveret af Visiosign og udviklet som infoskærme med touch-funktion. Indhold og design er tilpasset patientgruppen og deres pårørende. I første omgang fokuseres på indhold af informativ karakter. Siden kan der suppleres med fx individuelle træningsøvelser eller sansestimulerende funktioner.
De primære funktioner i skærmene vil være:
- Døgnrytme på afsnittet
- Generel information om afsnittet
- Information om apopleksi
- Information om samtalestøtte til afasiramte
Desuden er det planen, at skærmene skal indeholde
- Træningsøvelser til fysisk, kognitiv eller kommunikativ selvtræning
- Spisevejledning
- Information om lejring
Skærmene evalueres i samarbejde med studerende fra Sundhedsteknologiuddannelsen på DTU/Metropol. Evalueringen af ibrugtagningen af skærmene vil inkludere afklaring af behovet for at udvikle yderligere funktioner i skærmene.
Formål
Det overordnede formål med projektet er at undersøge om patienter ønsker en personlig patientskærm.
Dette indebærer:
- Ibrugtagning, test og evaluering af visse patient-/personalerettede funktioner i skærmene
- Brugerundersøgelse om man ønsker skærm eller er tilfreds med nuværende info-tavler
- Brugerundersøgelse af behov for yderligere funktioner ved skærmene
- Vurdering af implementeringspotentiale (dvs. analyse af muligheder og begrænsninger ved implementering) og beskrivelse af proces for implementering af disse funktioner.
Samarbejdspartnere
NG35, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup
Sundhedsteknologiuddannelsen, DTU/Metropol
Projektperiode
September – december 2017
Kontakt

Anne Marie Berg
Udviklingskonsulent
cand.scient.geogr., ph.d
anne.marie.berg@regionh.dk
Tlf: 51 44 53 13