Patientskærme på NG35 – Rigshospitalet Glostrup

Samarbejde om test, behovsafdækning og evaluering af personlige informationsskærme til patienter på Apopleksi Rehabiliteringsafsnit

Om projektet

På NG35 – Afsnit for Rehabilitering efter apopleksi – hænger fire patientskærme. I efteråret 2017 skal VihTek hjælpe med at få taget skærmene i brug.

Patientskærmene er leveret af Visiosign og udviklet som infoskærme med touch-funktion. Indhold og design er tilpasset patientgruppen og deres pårørende. I første omgang fokuseres på indhold af informativ karakter. Siden kan der suppleres med fx individuelle træningsøvelser eller sansestimulerende funktioner.

De primære funktioner i skærmene vil være:

  • Døgnrytme på afsnittet
  • Generel information om afsnittet
  • Information om apopleksi
  • Information om samtalestøtte til afasiramte
Desuden er det planen, at skærmene skal indeholde

  • Træningsøvelser til fysisk, kognitiv eller kommunikativ selvtræning
  • Spisevejledning
  • Information om lejring
Skærmene evalueres i samarbejde med studerende fra Sundhedsteknologiuddannelsen på DTU/Metropol. Evalueringen af ibrugtagningen af skærmene vil inkludere afklaring af behovet for at udvikle yderligere funktioner i skærmene.

Formål

Det overordnede formål med projektet er at undersøge om patienter ønsker en personlig patientskærm.

Dette indebærer:
  • Ibrugtagning, test og evaluering af visse patient-/personalerettede funktioner i skærmene
  • Brugerundersøgelse om man ønsker skærm eller er tilfreds med nuværende info-tavler
  • Brugerundersøgelse af behov for yderligere funktioner ved skærmene
  • Vurdering af implementeringspotentiale (dvs. analyse af muligheder og begrænsninger ved implementering) og beskrivelse af proces for implementering af disse funktioner.

Samarbejdspartnere

NG35, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Glostrup
Sundhedsteknologiuddannelsen, DTU/Metropol

Projektperiode

September – december 2017

Kontakt


Anne Marie Berg
Udviklingskonsulent
cand.scient.geogr., ph.d
anne.marie.berg@regionh.dk
​​​​​​​​Tlf: 51 44 53 13​​​​​​​​


Arife Bag
Sundhedsteknologiuddannelsen, DTU/Metropol
Praktikant
arife.bag@regionh.dk


Züleyha Okutan
Sundhedsteknologiuddannelsen, DTU/Metropol
Praktikant
zueleyha.okutan@regionh.dk

Redaktør