For sundhedspersonale

​​I VihTek ønsker vi at gøre en forskel for patienter, pårørende og sundhedspersonale!


Vi er løbende i dialog med afdelinger og patientgrupper for at afdække behov og ønsker til løsninger der kan hjælpe i hverdagen. Vi er også meget interesserede i at høre fra dig, der har en idé eller en udfordring hvor et nyt eller justeret hjælpemiddel eller velfærdsteknologi måske kan være løsningen. 

Kontakt os derfor:

  • Hvis du har en god idé 
    Vi er altid meget interesserede i at høre din idé og undersøge om vi kan hjælpe dig med at få den ført ud i livet.

  • Hvis du er blevet kontaktet af en virksomhed
    Flere og flere oplever at virksomheder kontakter hospitalsafdelingerne direkte med ønsker om feedback på produkter, projektdeltagelse, test mv. Hvis du ikke ved hvordan du skal hjælpe virksomheden er du velkommen til at sende forespørgslen videre til os, så vil vi undersøge om vi kan hjælpe eller sende virksomheden det rette sted hen.

  • Hvis du oplever et praktisk problem
    Hvis du har øjnet en situation eller udfordring der irriterer i jeres professionelle arbejde og hvor du tænker at en teknologi måske kan være en løsning, hører vi gerne fra dig. Du behøver ikke at have udtænkt en løsning – ofte er et godt problem det bedste udgangspunkt for innovativ udvikling.

  • Hvis du kender til problemer hos patienter
    Kender til du problemer eller udfordringer for patienter eller pårørende, hvor en ny teknologi måske kan være løsningen, så fortæl os gerne om dine overvejelser.
  • ​​Velfærdsteknologi i brug​​

    VihTek arrangerer desuden demonstrationer af hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger hvor terapeuter kan få mulighed for at afprøve lovende løsninger. Vores formål med demonstrationerne er at få nye gode løsninger ud i praksis så hurtigt som muligt. ​
    Klik her for at læse mere om vores hospitalsbaserede testmiljø


Har du input eller spørgsmål til VihTek er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 38 63 45 62 eller mail
rh-vihtek@regionh.dk