I Vores Sunde Hverdag udvikles en ny model for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i danske kommuner. Modellen bygger på aktiv involvering og samarbejde på tværs af lokale partnere fra både det offentlige, private og civilsamfundet og skal hjælpe kommunerne med at prioritere og implementere forebyggelsesindsatser, så der genereres mest mulig sundhed og trivsel for de tilgængelige ressourcer. Målet er at skabe positive effekter på borgernes sundhedstilstand og trivsel.