Møde i regionsrådet den 21. september 2021

Se beslutninger og web-tv fra regionsrådsmødet

Udvalg Ikon
Regionsrådet
Tidspunkt Ikon
Dato: 21-09-2021
Tid: 17:00 - 22:10
Sted

​Regionsrådssalen

Referat

​Web-tv


Punkter på dagsordenen

  1. Forslag til kommissorium for redegørelse vedrørende opkald til 1-1-2
  2. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om uvildig undersøgelse af 112-skandalen
  3. Kræftplan for Region Hovedstaden – del 2
  4. Regionale patientgrupper i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund
  5. Aftale om intravenøs behandling i kommunalt regi
  6. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19
  7. 3. økonomirapport 2021
  8. Andenbehandling af budget 2022-25
  9. Status for arbejdet med Nordstjernen (nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien) og beslutning om økonomi og finansiering m.v.
  10. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev
  11. 2. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans
  12. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre
  13. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg
  14. 2. kvartalsrapport 2021 - Nyt Hospital Nordsjælland
  15. Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte
  16. Nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd
  17. Lukket punkt.
  18. Lukket punkt.
  19. Lukket punkt.

Medlemmer

  • Lars Gaardhøj: Deltog
  • Sophie Hæstorp Andersen: Afbud (Stedfortræder Rie Holst)
  • Leila Lindén: Afbud (Stedfortræder Jarl Feyling)
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Özkan Kocak: Deltog
  • Erik R. Gregersen: Deltog
  • Flemming Pless: Deltog
  • Susanne Due Kristensen: Deltog
  • Jesper Clausson: Deltog
  • Martin Baden: Deltog
  • Charlotte Holtermann: Afbud (Stedfortræder Claus Heje)
  • Maria Gudme: Deltog (Fraværende ved sag 15-19)
  • Bodil Kornbek: Deltog
  • Karin Friis Bach: Deltog
  • Stinus Lindgreen: Afbud (Stedfortræder Jacob Netteberg)
  • Martin Schepelern: Deltog (Fraværende ved sag 15 og 16)
  • Søren Burcharth: Deltog
  • Hans Toft: Deltog
  • Per Tærsbøl: Deltog
  • Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
  • Karsten Skawbo-Jensen: Deltog
  • Line Ervolder: Deltog
  • Jacob Rosenberg: Deltog
  • Jens Mandrup: Deltog
  • Peter Westermann: Deltog
  • Karoline Vind: Deltog
  • Niels Høiby: Deltog
  • Finn Rudaizky: Deltog
  • Freja Södergran: Deltog (Stedfortræder Eva Bechmann)
  • Paw Karslund: Deltog
  • Martin Geertsen: Deltog (Fraværende ved sag 10-12)
  • Carsten Scheibye: Deltog
  • Anne Ehrenreich: Deltog
  • Randi Mondorf: Deltog
  • Christine Dal: Deltog
  • Per Roswall: Deltog (Fraværende ved sag 15 og 16)
  • Marianne Frederik: Deltog
  • Tormod Olsen: Deltog
  • Annie Hagel: Deltog
  • Torben Kjær: Deltog
  • Qasam Nazir Ahmad: Deltog

1. Forslag til kommissorium for redegørelse vedrørende opkald til 1-1-2

INDSTILLING

Administrationen indstiller over for regionsrådet

  • at godkende kommissorium vedrørende tilbundsgående redegørelse for opkald til 1-1-2 i Region Hovedstadens Akutberedskab.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag som lød:
”At der udpeges en helt uvildig person eller instans til at følge undersøgelsen, gerne fra Sverige, så vi ikke får en dansk anæstesilæge til at bedømme en anden dansk anæstesilæge.”
Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
For stemte: I (1) og O (3), i alt 4.
Imod stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 37.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.

Formanden satte sagens indstillingspunkt under afstemning:
For stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 38.
Imod stemte: O (3), i alt 3.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingen var hermed godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

BAGGRUND

Flere medier har i løbet af uge 36 og 37 beskrevet en situation i Regions Hovedstadens Akutberedskab, hvor medarbejdere oplever stigende travlhed og et stærkt stigende antal opkald til 1-1-2, som bliver videresendt fra alarmcentralen til Akutberedskabets vagtcentral, men ikke besvares inden for 22 sekunder. Herefter benævnt ”køopkald”.

På den baggrund fremlægger administrationen med denne sag et udkast til et kommissorium for en tilbundsgående undersøgelse af udfordringerne med "køopkald" ved 1-1-2 vagttelefonen i Region Hovedstadens Akutberedskab til regionsrådets godkendelse.  

SAGSFREMSTILLING

Med udgangspunkt i en artikel i Berlingske den 10. september har flere medier i de seneste uger afdækket, hvordan tidligere og nuværende medarbejdere på vagtcentralen i Region Hovedstadens Akutberedskab (Akutberedskabet) oplever stigende travlhed, og deraf udfordringer med at få besvaret opkald til 1-1-2 hurtigt nok. Disse opkald er flere steder blevet omtalt som 'mistede opkald'. I det følgende anvendes termen "køopkald". Opkaldene mistes således ikke, men der kan ved kø på telefonerne blive iværksat en særlig procedure for opkaldenes håndtering. 

Direktør for Akutberedskabet, Freddy Lippert, gav den 14. september en mundtlig redegørelse for forretningsudvalgets medlemmer om håndteringen af opkald til 1-1-2, en vurdering af årsagerne til stigningen i antal "køopkald", og en beskrivelse af, hvad der konkret gøres for at imødekomme udfordringen i Akutberedskabet. 

 

Udkast til kommissorium for tilbundsgående undersøgelse

Administrationen har udarbejdet et udkast til et kommissorium på en tilbundsgående redegørelse for og bud på konkrete løsninger på de fremførte problemer. Målet er, at antallet af ”køopkald” skal nedbringes markant, og at borgerne kan være trygge ved, at der altid er hurtig hjælp at hente i akutte situationer. Redegørelsen skal udarbejdes af regionens Center for Sundhed med reference til koncerndirektionen og med inddragelse af andre relevante koncerncentre samt inddragelse af ekstern ekspertbistand. Redegørelsen skal foreligge, så den kan drøftes på det næstkommende møde i forretningsudvalget den 5. oktober 2021. Forretningsudvalget vil også på de kommende møder følge sagen tæt og om nødvendigt tage politiske initiativer til at få nedbragt antallet af ”køopkald”.

Undersøgelsen skal indeholde en tilbundsgående afdækning af følgende forhold: 

  • Kapacitet og kapacitetsudfordringer 
  • Normalprocedurer og procedurer ved ”køopkald” 
  • Konsekvenser af det høje antal ”køopkald” og konkrete ”køopkald” beskrevet i medierne 
  • Kvalitetsarbejde og læring ved 1-1-2 vagttelefonen
  • Arbejdsmiljø i Akutbereskabets vagtcentral 
  • Løsninger, herunder både en beskrivelse af, hvad der allerede er gjort, og hvad der yderligere kan gøres (herunder hvad der kræver politisk handling)
  • Håndteringen af de opståede udfordringer og orientering af politikere og koncerndirektion

 

Udkast til kommissorie er vedlagt som bilag 1. 

 

Hvad er et "køopkald"?  

Hvis en borger i Region Hovedtaden ringer til 1-1-2, tages opkaldet enten af alarmcentralen i Hovedstadens Beredskab (hovedparten af opkald i regionen)  eller i mindre omfang af alarmcentralen ved Rigspolitet. Hvis den indedende vurdering er, at opkaldet er sundhedsfagligt, vil opkaldet blive viderestillet til vagtcentralen i Akutberedskabet. Hvis personalet ikke opnår kontakt til vagtcentralen inden for 22 sekunder (for opkald fra Hovedstaden Beredskab) eller 29 sekunder (for opkald fra Rigspolitiet), registreres opkaldet som et "køopkald". Der er ikke tale om at opkaldet mistes, da personalet ved Hovedstadens Beredskab og Rigspolitet forbliver på linjen med borgeren og forsøger at opnå kontakt igen. Hvis regionens vagtcentral heller ikke kan modtage opkaldet anden gang, sendes en elektronisk blanket til vagtcentralen med oplysninger om opkaldet, inklusiv adresse og telefonnummer og hvad sagen formodes at dreje sig om. I akutte tilfælde kontaktes regionens 1-1-2 vagtleder desuden direkte telefonisk bag om vagtcentralen. Vagtcentralen kan på baggrund af den elektroniske blanket straks sende en ambulance afsted – også inden, der er ringet op til borgeren. Der er således etableret faste procedurer i samarbejde med 1-1-2 Alarmcentralen for, hvordan opkald skal håndteres, når der i forbindelse med spidsbelastningssituationer er kø på telefonerne.

 

Aktivitetsstigning og stigning i antal "køopkald"

"Køopkald" er velkendte og noget, som regionens Akutberedskab har monitoreret og haft fokus på i mange år. Der vil altid kunne forekomme uforudsete peak-situationer, hvor der vil forekomme kortere ventetid på telefonerne, jf. ovenstående. I juni, juli og august måned i 2021 er der imidlertid registreret et stort antal "køopkald", som ligger væsentligt over det normale niveau. Antallet af "køopkald" i de tre måneder i 2021 var 1.596 i juni, 1.583 i juli og 1.498 i august. Til sammenligning var antallet af "køopkald" for de samme måneder i 2019: 642, 433 og 540. Det store antal "køopkald" i juni, juli og august måned vurderes at kunne tilskrives et højt aktivitetsniveau henover sommeren med et stigende antal opkald både sammenlignet med samme periode i 2020 og sammenlignet med 2019 (før COVID-19). I tabellen nedenfor er aktivitetsudviklingen vist pr. år i juni, juli og august for 2018 - 2021. Det fremgår, at der har været en markant aktivitetsstigning i sommeren 2021 sammenlignet med tidligere år.

 

Region Hovedstadens Akutberedskab har på denne baggrund et meget stort fokus på hurtigst muligt at nedbringe antallet af "køopkald" i et godt samarbejde med de involverede parter. Der er kontinuerligt over sommeren arbejdet med forskellige initiativer og handleplaner. På den korte bane igangsættes en række initiativer, der skal aflaste personalet på 1-1-2 vagtcentralen. Der er ligeledes igangsat en genberegning af den ressourcemæssige normering på 1-1-2 vagtcentralen, herunder set i lyset af stigende aktivitet og opkaldenes karakter.

På trods af aktivitetspresset henover sommeren og stigningen i antal "køopkald" besvares langt hovedparten af opkaldene til regionens vagtcentral meget hurtigt. I 2021 er 95,4% af de hidtidige opkald således besvaret indenfor 10 sekunder, og 99,5% inden for 30 sekunder. Også I de travleste uger i denne sommer er mellem 98% og 99% af opkaldene besvaret inden for 30 sekunder.

Som en del af Region Hovedstadens Akutberedskabs kvalitetsopfølgning bliver der lagt stor vægt på, at medarbejdere og borgere har mulighed for at indberette utilsigtede hændelser. I 2021 er der frem til den 13. september rapporteret 7 hændelser, som omhandler forløb, hvor der har været "køopkald". Ved en gennemgang af hændelserne er det umiddelbart vurderet, at forsinkelserne i de pågældende tilfælde ikke har haft behandlingsmæssige konsekvenser. Akutberedskabet har ikke registreret klagesager eller styrelsessager om "køopkald" på 1-1-2. I forbindelse med den tilbudsgående undersøgelse af udfordringerne med "køopkald" vil der dog også blive set nærmere på konkrete episoder, jf. ovenfor. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender sagen igangsættes den tilbundsgående redegørelse for opkald til 1-1-2 i Region Hovedstadens Akutberedskab på baggrund af kommisoriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Dorthe Crüger/Lise Graae

JOURNALNUMMER

21056322

Bilag

Bilag 1: UDKAST til kommissorium til undersøgelse af time out opkald i 112 til regionsrådet

2. Medlemsforslag fra Dansk Folkeparti om uvildig undersøgelse af 112-skandalen

FORSLAG

  • at regionsrådet godkender, at der igangsættes en uvildig undersøgelse af sagen vedrørende mistede opkald til 112-alarmcentralen.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:
Formanden satte medlemsforslaget under afstemning:
For stemte: I (1) og O (3), i alt 4.
Imod stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), V (6), Ø (4) og Å (1), i alt 37.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Medlemsforslaget var hermed bortfaldet.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

BAGGRUND

I medfør af den kommunale styrelseslovs § 11, der også gælder for regionerne, kan medlemmer af regionsrådet anmode om at få en sag optaget på regionsrådets dagsorden. Regionsrådsmedlem Finn Rudaizky har på vegne af Dansk Folkeparti den 13. september 2021 anmodet om at få behandlet et forslag om en uvildig undersøgelse af sagen vedrørende mistede opkald til 112-alarmcentralen.

MOTIVATION

Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden kræver uvildig undersøgelse af 112-skandalen

Dansk Folkepartis medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, Finn Rudaizky, har anmodet om optagelse af et dagsordenspunkt, på regionsrådsmøde den 21. september 2021 Region Hovedstaden. På mødet bør rådet træffe afgørelse om, at der igangsættes en uvildig undersøgelse af sagen vedrørende mistede opkald til 112-alarmcentralen. 

Det er afgørende nødvendigt, at sagen undersøges helt objektivt og af en uvildig instans. Vi kan ikke leve med, at regionen skal undersøge sig selv. Efter afsløringerne i Berlingske i de seneste dage er tilliden til regionen helt i bund. Der kommer ikke noget godt ud af at regionen ser sig selv efter i kortene. Uvildige eksperter må på banen nu. Det er foruroligende, at Berlingske den 13. september 2021 kan oplyse, at vagtcentralen har kendt til mistede opkald til 112 i to et halvt år, uden at det har været politisk behandlet.

Regionsrådsformanden må fremlægge et forslag til kommissorie for undersøgelsen og flere bud på, hvem der kan stå for undersøgelsen, så rådet kan træffe en afgørelse. I modsat fald må Sundhedsministeriet inddrages for at vejlede om, hvordan en undersøgelse kan tilrettelægges. Undersøgelsen skal inddrage medarbejderne, og der bør ske samtaler med medarbejderne for at få alt på bordet. Medarbejderne skal i den forbindelse have en garanti for, at der ikke sker repressalier som følge af deres bidrag til undersøgelsen. Alle skal føle sig frie og trygge, og det kan vi ikke levere inden for regionens rammer, som tingene ser ud her og nu.

Dansk Folkeparti ønsker derudover, at undersøgelsen vurderer det politiske ansvar i sagen både i forhold til den nuværende og den forrige formand for regionsrådet. De kritisable forhold er ikke opstået over natten, der er brug for en undersøgelse, der omhandler alle de år, hvor man nu kan konstatere, at der har været problemer. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender medlemsforslaget, igangsættes en uvildig undersøgelse af sagen vedrørende mistede opkald til 112-alarmcentralen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 21. september 2021.

JOURNALNUMMER

21056860

3. Kræftplan for Region Hovedstaden – del 2

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2".
  2. at godkende, at regionsrådet beder sundhedsudvalget om at følge op på realiseringen af kræftplanens 15 anbefalinger.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

Sundhedsudvalgets beslutning den 25. august 2021:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

BAGGRUND

Det blev med Hospitalsplan 2025 besluttet at revidere Region Hovedstadens kræftplan fra 2011. Grundet COVID-19 blev revisionen pauseret og proces- og tidsplanen ændret. Det blev samtidig besluttet at opdele den nye kræftplan i to dele. Del 1 handler om udredning og behandling af kræft og blev politisk godkendt i regionsrådet i september 2020. 

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" sætter fokus på de dele af et kræftforløb, der vedrører: 1) Opsporing og diagnostik, 2) Opfølgning, herunder rehabilitering og senfølger og 3) Palliation. Sundhedsudvalget godkendte den 26. maj 2021, at udkast til del 2 af den nye regionale kræftplan blev sendt i offentlig høring i juni 2021 med henblik på politisk godkendelse i regionen i august og september 2021 (bilag 1).

SAGSFREMSTILLING

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" tager udgangspunkt i et ønske om at sikre en fortsat høj kvalitet i kræftbehandlingen og gode sammenhængende patientforløb. Der er i planen et særligt fokus på patientoplevet kvalitet og effekt. Det betyder, at planen bl.a. har fokus på at understøtte, at kræftpatienter inddrages i egen behandling, at deres behov for hjælp imødekommes - og at behandlingen bliver tilrettelagt med respekt for patienternes og de pårørendes tid. Derudover at patienterne oplever at have et trygt og sammenhængende forløb. 

"Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" er vedlagt som bilag 2. Kræftplanen indeholder i alt 15 anbefalinger. En samlet oversigt over anbefalingerne fremgår af bilag 3. Der er anbefalinger indenfor hvert af kræftplanens tre spor, hhv.: 1) Tidlig opsporing og hurtig diagnostik, 2) Opfølgning i forbindelse med kræft og 3) Palliation. Herudover indeholder kræftplanen anbefalinger indenfor fire tværgående temaer om hhv. A) forebyggelse af kræft, B) social lighed på kræftområdet, C) systematisk inddragelse af patienter og pårørende fra start til slut samt D) bedre brug af digitale løsninger og data.

Høring af Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2

Udkast til "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" (herefter kræftplanen) har været i offentlig høring i perioden 4.-30. juni 2021. Høringsudkastet til kræftplanen er blevet til ud fra sundhedsudvalgets drøftelser på udvalgsmøderne i marts, april og maj 2021 samt øvrige indhentede input. Der har som en del af høringsperioden været afholdt et dialogmøde om kræftplanens anbefalinger den 14. juni 2021. Dialogmødet havde deltagelse af bl.a. borgere, politikere, regionalt sundhedsfagligt personale, patientforeninger og repræsentanter fra både almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden. 

Administrationen har i høringsperioden modtaget 30 høringssvar samt fået tilsendt bemærkninger fra et par borgere i forbindelse med dialogmødet. Høringssvarene er modtaget fra: 

  • Arresødal Hospice
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Danske Fysioterapeuter, Hovedstaden
  • Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
  • Diakonissestiftelsens Hospice
  • Ergoterapeutforeningen Region Øst
  • Frederiksberg Kommune
  • Herlev og Gentofte Hospital
  • Hospice Forum Danmark
  • Hvidovre Kommune
  • Kræftens Bekæmpelse
  • Københavns Kommune
  • Nordsjællands Hospital
  • Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden
  • PLO-Hovedstaden
  • Region Hovedstadens Akutberedskab
  • Regionsældrerådet Hovedstaden
  • Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
  • Rigshospitalet
  • Støtteforeningen for Hospice Rudersdal
  • Sundhedsfagligt Råd Geriatri i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Gyn-Obs i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Klinisk Biokemi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Nefrologi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Palliativ behandling i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Radiologi i Region Hovedstaden
  • Sundhedsfagligt Råd Øre, Næse, Hals i Region Hovedstaden
  • Tårnby Kommune
  • Udsatterådet i Region Hovedstaden
  • Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REPHA)

En samlet oversigt over høringssvarene fremgår af bilag 4. Det er en generel betragtning i høringssvarene, at kræftplanen indeholder gode visioner, og at det er positivt, at planen har som overordnet fokus at sikre en høj kvalitet og sammenhæng i patientforløbet med særligt fokus på patienternes og de pårørendes oplevelse af kvalitet og effekt. Kræftplanens 15 anbefalinger vurderes at være vigtige fokuspunkter i forhold til at sikre dette, men der efterlyses i høringssvarene generelt en konkretisering af anbefalingerne - herunder konkrete bud på, hvordan anbefalingerne kan opnås.  

Høringssvarene indeholder både bemærkninger til konkrete tekststykker i kræftplanen og bemærkninger til planen på et mere overordnet niveau. Administrationen har gennemgået de indkomne høringssvar, tilsendte bemærkninger og input fra dialogmødet. Der er på den baggrund foretaget forståelsesmæssige ændringer af kræftplanen med henblik på at fremme forståelsen og sikre, at kræftplanens indhold er faktuelt korrekt. Derudover er der foretaget en række større ændringer. Disse ændringer er beskrevet nedenfor: 

  • Afsnit 1.3 Opfølgning på Kræftplan del 1 og 2: For at imødekomme høringsparternes ønske om mere konkrete anbefalinger, er det i afsnit 1.3 tydeliggjort, at kræftplanen er et politisk visionspapir, samt præciseret, hvordan der vil ske opfølgning på planen, herunder at hospitalernes og administrationens arbejde med at indfri kræftplanens visioner vil blive fulgt politisk i Region Hovedstaden. 
     
  • Afsnit 2.3 Palliation: Det er præciseret, at den palliative indsats både er målrettet patienter og deres pårørende. Pårørendeperspektivet er generelt tydeliggjort i afsnittene vedrørende palliation dvs. også i kapitel 5. 
     
  • Afsnit 3.3 Udredning: Det er i første afsnit præciseret, at symptomer på kræft hos nogle kræftpatienter opdages af andre faggrupper end alment praktiserende læger. Det er derfor tilføjet, at regionen ligeledes har et ansvar for at sikre, at tandlæger og speciallæger kan få adgang til regionens udredningstilbud. Der er desuden tilføjet et afsnit om genetisk udredning af kræft, da arvelige faktorer udgør ca. fem procent af det samlede årlige antal kræfttilfælde i Danmark. For kræft i bryst og æggestokke skyldes op til 25 procent arvelige faktorer. 
     
  • Afsnit 3.3.1 Synlige og tilgængelige tilbud: Det er i tredje afsnit tilføjet, at regionen samtidig vil sikre, at patienter som i de diagnostiske enheder får afkræftet en kræftdiagnose, i et relevant omfang sikres videre udredning for deres oplevede symptomer. Det er gjort for at sikre, at der bliver taget hånd om de patienter, som fortsat har behov for udredning for eventuel anden sygdom end kræft. 
     
  • Afsnit 3.5.1 Regionale tiltag til understøttelse af screeningsprogrammerne: Det er i afsnit seks præciseret, at der findes eksisterende viden om, hvad der karakteriserer de borgere, som vælger ikke at tage imod tilbud om at deltage i screeningsprogrammerne. Samtidig er det i afsnit syv tilføjet, at regionen vil anvende denne viden og kommende resultater fra igangværende regionale forskningsprojekter til at tage stilling til, hvordan der målrettet kan sættes ind overfor de grupper af befolkningen, som hyppigst udebliver fra screeningerne.
     
  • Anbefaling 4: For at tydeliggøre, at regionen også ønsker at forbedre indsatsen overfor eventuelle pårørende til kræftpatienter, er anbefalingen blevet præciseret, så det fremgår, at regionen sikrer en systematisk og tidlig dialog mellem sundhedspersonale, kræftpatienter og eventuelle pårørende med henblik på at identificere den enkelte patients ønsker og behov og udarbejde en individuel opfølgningsplan, der til alle tider kan tilgås af borgeren. 
     
  • Afsnit 4.3 Rehabilitering og senfølger: Det er i afsnit 4 tilføjet, at det ikke er muligt at estimere, hvor mange kræftpatienter, der har behov for rehabilitering, da det ikke registreres i sammenhæng med kræftdiagnosen. Endvidere at et manglende kendskab til rehabiliteringstilbud på tværs af sektorer er en væsentlig barriere for de koordinerede forløb. Det er på den baggrund præciseret, at regionen derfor vil sikre, at dens tilbud om rehabilitering i forbindelse med kræft er synlige og tilgængelige for både patienter, pårørende, kommuner og almen praksis. 
     
  • Anbefaling 5: Det er fremgået af flere høringssvar, at det er uklart, hvad der menes med "opfølgning efter kræft". Anbefalingen er derfor blevet justeret til, at regionen indgår et samarbejde med kommuner og almen praksis om en højere og mere ensartet kvalitet i opfølgningen i forbindelse med kræft for at sikre, at flere borgere oplever at få den nødvendige hjælp og støtte, når behovet opstår. Tilsvarende er kræftplanens afsnit om opfølgning blevet tilpasset så, der står opfølgning i forbindelse med kræft. 
     
  • Afsnit 4.3.1 Senfølger i forbindelse med kræft: Det er i afsnit fire tilføjet, at der er et stigende behov blandt kræftpatienter for behandling af senfølger, og at regionen derfor vil intensivere fokus på og tilbud til patienter med senfølger med inspiration fra andre regioners senfølgeklinikker. 
     
  • Anbefaling 6: Senfølger kan opstå i forbindelse med kræft og ikke kun efter kræft. Anbefalingen er derfor præciseret, så det fremgår, at regionen styrker patienternes mulighed for systematisk og helhedsorienteres støtte til livet med senfølger i forbindelse med kræft. 
     
  • Afsnit 5.2 Palliation: Det er præciseret, at fokus i kræftplanen særligt er på den palliative indsats for patienter med kræft, men at Region Hovedstaden arbejder på at udvikle og skabe lighed i den palliative indsats for alle patienter med livstruende sygdom. Retorikken er ændret flere steder i afsnittene vedr. palliation, så det fremstår tydeligt, at regionen har en ambition om, at alle patienter med livstruende sygdom, uanset diagnose, sikres den rette palliative indsats. 
     
  • Anbefaling 7: Anbefalingen er præciseret, så det palliative afsnit ikke nødvendigvis skal organiseres i nærhed af fx onkologi eller hæmatoligi, men også kan organiseres i nærhed af andet relevant speciale, hvor en stor del af patienterne med palliative behov modtager den sygdomsrettede behandling. 
     
  • Afsnit 5.3.3 Muligheden for at blive længst muligt i eget hjem: Det er tilføjet, at regionen vil se på muligheden for at udvide den eksisterende palliative rådgivningstelefon, så sygeplejersker også kan modtage rådgivning fra en specialist i palliation. 
     
  • Anbefaling 10: Der opleves grundet forskellige it-systemer udfordringer med videregivelse af oplysninger mellem sektorerne om bl.a. patienters ønsker. For at dette ikke skal blive en hindring for det gode patientforløb, er det tilføjet, at der skal være bedre muligheder for at dele oplysninger om patienternes ønsker på tværs af sektorer. 
     
  • Anbefaling B: Der er tilføjet en fjerde dot i indstillingen, så det fremgår, at regionen også vil have særligt fokus på borgere, der har brug for ekstra støtte og hjælp til at opnå den rette palliative indsats. 
     
  • Afsnit 6.2.1 Styrket samarbejde med civilsamfundet og erhvervslivet: Der er i første afsnit tilføjet et tekststykke, som har fokus på, at mange borgere med psykisk sygdom ikke udredes og behandles tilstrækkeligt for deres fysiske sygdomme.
     
  • Afsnit 6.3 Systematisk inddragelse af patienter og pårørende fra start til slut: Børn udgør som pårørende til en kræftpatient en særlig og ekstraordinær sårbar gruppe af pårørende. Der er tilføjet et afsnit, som præciserer, at personalet skal være klædt på til at kunne håndtere særligt børn i sorg og vide, hvilke muligheder for støtte, der tilbydes både i og uden for regionen. 
     

Opfølgning på "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2"

Kræftplanen er et visionspapir, som sætter retningen for fremtidens kræftforløb i Region Hovedstaden. Planen indeholder derfor ikke beskrivelser af, hvordan de 15 anbefalinger og planens øvrige initiativer konkret skal omsættes til handling. Dette vil ske i en efterfølgende proces, hvor administrationen beder regionens somatiske hospitaler om at udarbejde egne lokale planer for, hvordan kræftplanen konkret skal føres ud i livet. Administrationen vil følge hospitalernes arbejde med at indfri kræftplanens visioner.  

Konkretisering og opfølgning på kræftplanen vil desuden indgå i fremtidige hospitalsplaner og revisioner heraf. Administrationen vil samtidig sikre, at anbefalingerne i den samlede kræftplan indgår i den løbende dialog og samarbejde med almen praksis og kommunerne, ligesom kræftområdet vil være et centralt tema i en kommende strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. 

Administrationen foreslår, at sundhedsudvalget løbende får forelagt en status på regionens arbejde med at realisere kræftplanens 15 anbefalinger. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen, vil "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2" blive godkendt og offentliggjort på regionens hjemmeside.

De somatiske hospitaler i Region Hovedstaden vil blive bedt om at udarbejde lokale planer for, hvordan hospitalet vil realisere kræftplanens anbefalinger og øvrige initiativer. 

Der vil være en risiko for, at det ikke er muligt at realisere alle anbefalinger og øvrige initiativer i "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2", da nogle anbefalinger kan kræve tilførsel af økonomi eller afhænger af aftaler med eksterne parter såsom kommuner, praksissektoren og civilsamfundet. 

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Realiseringen af kræftplanens anbefalinger kan kræve tilførsel af økonomi, og der vil i så fald blive taget særskilt stilling hertil, når hospitalernes lokale handleplaner foreligger. 

KOMMUNIKATION

Der vil være proaktiv kommunikation om "Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2".

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021. 

Sundhedsudvalget vil medio 2022 få forelagt en første status på regionens arbejde med at realisere kræftplanens 15 anbefalinger. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lise Graae / Laura Glavind

JOURNALNUMMER

21023389

Bilag

Bilag 1: SUND 26.05.21 - Beslutning. Regional kræftplan del 2

Bilag 2: Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2 , Udkast ver 20.08.21 incl grafisk opsætning

Bilag 3: Anbefalinger i Kræftplan for Region Hovedstaden - del 2

Bilag 4: Samlede høringssvar

4. Regionale patientgrupper i sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende, at følgende regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i fælles sundhedshuse i Helsingør og Frederikssund: 
    1. Ambulante patienter med kroniske sygdomme
    2. Gravide og småbørnsfamilier
    3. Børn og unge
    4. Patienter med ukomplicerede mindre skader
  2. at tage til efterretning, at Nordsjællands Hospital undersøger og afprøver yderligere varetagelse af ambulante besøg af børn i sundhedshusene, udover varetagelse af børneovervægtsambulatoriet, og at de relevante stående politiske udvalg på sundhedsområdet modtager en status på resultaterne senest inden sommeren 2022
  3. at tage til efterretning, at administrationen sammen med hospitalerne og Akutberedskabet undersøger mulighederne for ved hjælp af videokonsultation at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle regionens børn ved akut opstået sygdom

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) deltog ikke under sagens behandling.

Sundhedsudvalgets beslutning 25. august 2021:

  1. Anbefalet.
  2. Anbefalet.
  3. Anbefalet.

Christine Dal (V) og Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling. 

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. august 2021: 
Anbefalet.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte d. 22. september 2020, at der etableres regionale funktioner på 1000 m2 i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør (bilag 1). Regionsrådet godkendte endvidere, at de tilsvarende ambitioner lægges til grund for et kommende fælles sundhedshus i Frederikssund.

Med sagen forelægges Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng for Nordsjællands Hospital og administrationens oplæg til, hvilke patientgrupper, som der skal samarbejdes om i sundhedshusene (bilag 2). Dette med henblik på, at Nordsjællands Hospital arbejder videre med varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene. Oplægget er udarbejdet på baggrund af regionsrådssagen - og efter drøftelse i styregruppen for tværsektorielle sundhedshuse og høring af kommunerne i Planområde Nord (Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm), PLO-Hovedstaden og Patientinddragelsesudvalget. Der vedlægges notat med resumé af høringssvarene med administrationens bemærkninger (bilag 3) og de indkomne høringssvar i sin helhed (bilag 4).

Sundhedsudvalget og Udvalget for forebyggelse og sammenhæng anbefalede på møder den 26. maj 2021 at godkende indstilling 1 og bad samtidig administrationen om at undersøge yderligere forslag til behandlinger af børn, som kan varetages i sundhedshusene. Udvalgene forelægges derfor for en samlet revideret sag, hvor der er indsat nye afsnit om muligheder for at varetage flere ambulante børn i sundhedshusene og akutte børn.

Det er en præmis for yderligere overvejelser om tilbud i sundhedshusene, at de knappe speciallægekompetencer i børne- og ungesygdomme på Nordsjællands Hospital skal bruges bedst muligt. Det vurderes, at det ikke giver en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcer eller et bæredygtigt tilbud, hvis speciallæger skulle varetage akutte børn i sundhedshusene. Imidlertid er det forventet muligt at lave bedre nære tilbud til børn i planlagte forløb. Som eksempler på yderligere ambulante besøg af børn kan nævnes forundersøgelser vedr. astma, allergi, urinvejssygdomme m.m., som Nordsjællands Hospital arbejder videre med at konkretisere. Samtidig arbejder hospitalet og regionen bredt med at kunne tilbyde behandling på nye måder, fx med omstilling fra fysiske til virtuelle kontakter. Nye digitale muligheder skal også udnyttes i regi af de kommende sundhedshuse.

SAGSFREMSTILLING

Som en del af hospitals- og psykiatriplan 2020 blev det aftalt at etablere sundhedshuse med en akutklinik i Helsingør og Frederikssund. Regionsrådet tog den 22. september 2020 til efterretning, at et regionalt areal på 1000 m2 giver grundlag for at realisere en politisk målsætning om så mange patientforløb i sundhedshuset, som konkret efterspørges af borgerne, og som er fagligt velbegrundet. Dette fører til en markant udvidelse af aktiviteten i forhold til det eksisterende sundhedshus i Murergade og giver grundlag for at samarbejde med kommunen og almen praksis om tværsektorielle forløb bl.a. for børnefamilier og den ældre del af befolkningen.

I sagen til regionsrådet indgik, at Nordsjællands Hospitals udviklingsarbejde med kommunerne i planområde Nord og almen praksis skal have fokus på at tilgodese patient-/borgerforløb, hvor der er oplagte samarbejdsflader med kommuner og almen praksis, så de fælles forløb vil medføre en bedre patientoplevet kvalitet og sammenhæng i forløbene.

Nordsjællands Hospital har med afsæt i den overordnede regionale vision for sundhedshuse (bilag 5) analyseret, hvilke af hospitalets ambulante funktioner og forløb, der kunne varetages i et sundhedshus, uafhængig af andre forhold. Efterfølgende er forløbene vurderet ift. deres egnethed på baggrund af følgende kriterier:

Lægefagligt/sundhedsfagligt meningsfuldt:

  • Ambulante forløb, der sundhedsfagligt giver mening at placere i et sundhedshus med en opmærksomhed på muligheden for hensigtsmæssig organisering og rekruttering af personale. 

Meningsfyldt og værdifuldt for borgeren:

  • Særligt relevant ift. længerevarende patientforløb, hvor relationen og kontinuitet ift. behandlere er relevant.

Kritisk masse/tilstrækkelig volumen:

  • Antal ambulante besøg i de enkelte ambulatorier, svarende til en kritisk masse ift. effektiv drift og mest mulig sundhed for pengene.

Nærhedsprincip/geografi:

  • Med afsæt i data fra analyse om patienters bopæl ift. hospitalets ambulante funktioner er der prioriteret patientforløb, hvor der er patientvolumen ift. de fysiske placeringer.

Synergier med primærsektor:

  • Patient-/borgerforløb, hvor der er gode muligheder for synergier med primærsektor – både generelt set såvel som ift. fysisk samplacering.

De udvalgte forløb skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i sundhedsvæsnet i de kommende år vil gå i retning af mere borgernær behandling med nye innovative og digitalt understøttede forløb, som også skal videreudvikles i tæt kobling til forløbene i sundhedshusene.
 

Patientgrupper i sundhedshusene
På baggrund af Nordsjællands Hospitals analyse af ambulante funktioner og efter drøftelse med kommuner og almen praksis i optageområde nord foreslås, at nedenstående regionale patientgrupper indgår i det videre samarbejde om ambulante patientforløb i sundhedshusene. Nordsjællands Hospital vil derudover også fortsat tilbyde de samme ambulante forløb på Hillerød-matriklen.

Ambulante patienter med kroniske sygdomme:

  • Patienter med KOL
  • Patienter med Type-2 diabetes
  • Patienter med hjertesvigt, arytmi og iskæmi i udrednings- og kontrolspor
  • Self-care dialyse
  • Tværgående indsatser såsom rehabilitering og lindrende behandling af livstruende sygdom (palliation)

Gravide og småbørnsfamilier:

  • Jordemoderkonsultationer og -kontroller
  • Fødselsforberedelse
  • Sårbare gravide og småbørnsfamilier

Børn og unge:

  • Ambulante forløb for børn og unge. I første omgang overvægtsambulatoriet. Derudover afprøves mulighederne for at flytte ambulante forundersøgelser ud i sundhedshusene.

Patienter med skader – regional akutklinik:

  • Ukomplicerede mindre skader

Patienterne vil have frit valg i forhold til, om de modtager den regionale ambulante ydelse på Nordsjællands Hospital i Hillerød eller på et af sundhedshusene i Helsingør eller Frederikssund. 

Det bemærkes, at der endvidere vedrørende patienter med erhvervet hjerneskade vil være tæt samarbejde og udvikling ift. forløbsprogrammet. Dog med den præcisering, at de regionale funktioner, i modsætning til ovennævnte, kun fysisk vil være placeret på hospitalet i Hillerød.

Arbejdet med ovenstående patientgrupper betyder, at Nordsjællands Hospital planlægger at have følgende specialer og funktioner i sundhedshusene i hhv. Helsingør og Frederikssund:

  • Akutklinik
  • Kardiologisk ambulatorium
  • Lungemedicinsk ambulatorium
  • Endokrinologisk ambulatorium
  • Gynækologisk og Obstetrisk ambulatorium med jordemoderkonsultation
  • Fysioterapi – herunder lymfødembehandling
  • Nefrologi - self-care dialyseafsnit
  • Børneambulatoriefunktioner: Børne- og Unge overvægtsambulatorium og afprøvning af yderligere børneambulatoriefunktioner, jf. afsnit nedenfor om "Flere ambulante børn".
  • Ortopædkirurgisk ambulatorium
  • Rehabiliteringsforløb med afsæt i forløbsprogrammer for hjertekar, KOL og rehabilitering samt palliation i forbindelse med kræft

Dertil kommer tværgående funktioner:

  • Billeddiagnostik - røntgen, herunder af børn
  • Kliniskbiokemisk – EKG og blodprøvetagning, herunder af børn

De foreslåede funktioner i de kommende sundhedshuse betyder en udvidelse af nuværende volumen i sundhedshuset i Murergade i Helsingør. Aktuelt er der årligt ca. 5.000 ambulante besøg i sundhedshuset i Helsingør. I det nye sundhedshus planlægges med ca. 25.000 ambulante besøg. Derudover er børneambulatoriefunktioner og self-care dialyseafsnitet nye funktioner, der flyttes ud i sundhedshusene, ligesom der planlægges et samarbejde om rehabiliteringsforløb.  

De udvalgte patientforløb afspejler den demografiske udvikling i forhold til flere ældre og personer med kroniske sygdomme såvel som et fokus på forebyggelse og børn. Listen over forløb og funktioner inden for patientgrupperne, som der varetages i sundhedshusene, er forventningen som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov inden for de aftalte rammer og økonomi. Hospitalet arbejder med udvikling af både ambulante fysiske besøg og virtuelle kontakter.
 

Styrket indsats ift. børn i sundhedshusene 

Som opfølgning på beslutningen i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 26. maj 2021 har administrationen undersøgt muligheder for at varetage yderligere børn i sundhedshusene. 

Varetagelse af børn med akut opstået sygdom:

Der tilses i dag børn med mindre skader på akutklinikkerne - og dermed i sundhedshuset i Helsingør. Herudover tilses der børn fra 12 år med akut almen medicinsk sygdom. De varetages af det samme personale, som tilser voksne.

Mulighederne for at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er med baggrund i nærværende sag undersøgt nærmere. Administrationen og Nordsjællands Hospital kan ikke anbefale en model, hvor der varetages børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene.

Administrationen anbefaler, at der i stedet ses på mulighederne for at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle børn i regionen ved akut opstået sygdom ved at udnytte nye digitale muligheder. Det bør undersøges, hvordan der kan skabes bedre muligheder for at tilse udvalgte akut syge børn via videokonsultation. Det vil understøtte, at flere børn kan blive i eget hjem ved akut opstået sygdom uden for egen læges åbningstid og undgå at skulle møde op på hospitalet, i tilfælde hvor det ikke relevant at tilse dem fysisk.

Administrationen står overfor sammen med hospitalerne og Akutberedskabet at skulle se nærmere på mulige forbedringer af den akutte visitation og modtagelse af børn og unge. En undersøgelse af de digitale muligheder bør indgå heri. Arbejdet skal ses i forlængelse af børne- og ungeanalysen, del 1, behandlet i sundhedsudvalget den 25. juni 2019 og i forretningsudvalget og regionsrådet den 13. og 20. august 2019. Arbejdet har været forsinket grundet COVID-19-situationen. Ændringer i organiseringen af visitation og modtagelse af akutte børn på tværs af regionens hospitaler vil blive forelagt til politisk godkendelse.

Anbefalingen om ikke at varetage børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene er begrundet i nedenstående forhold.

  • Begrænset volumen
    Der er tale om et meget begrænset volumen. Beregninger viser, at der for begge sundhedshuse i gennemsnit kan forventes omkring tre børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom i vagttid på hverdage og omkring 10 børn på weekenddage.
    Beregningerne er baseret på, hvor mange børn der blev tilset i Hillerød i 2019, og en antagelse om, hvor mange børn, der vil have kortere afstand fra deres bopæl til sundhedshusene i Helsingør og Frederikssund.
     
  • Begrænsende speciallægekompetencer
    Den faglige standard bør være den samme i sundhedshusene som på hospitalerne. Det er vurderingen, at det kræver speciallægekompetencer i enten børne- og ungesygdomme eller almen medicin at tilse børn under 12 år med akut almen medicinsk sygdom. Det bemærkes, at børnelæger specialiserer sig i forskellige sygdomområder og der er altså ikke tale om ét speciale.
    De læger, der i dag bemander sygdomssporet for voksne i Sundhedshuset i Helsingør, besidder ikke de nødvendige kompetencer. Det vil være dårlig udnyttelse af speciallægekompetencerne i børne- og ungesygdomme på Nordsjællands Hospital, hvis de skal varetage akutte børn i sundhedshusene. 
    Hvis opgaven skal varetages af almen medicinere, vil det i udgangspunktet forudsætte, at der kan indgås en aftale med PLO herom. Regionens muligheder for at rekruttere læger med almen medicinske kompetencer er meget begrænsede.
     
  • Sammenhængende og patientsikre forløb
    Visitation af akut syge børn er sværere end visitation af akut syge voksne. Børn er sværere at vurdere og deres tilstand kan hurtigt ændre sig.
    For at sikre sammenhængende og patientsikre forløb, bør børn tilses og modtages på akuthospitalerne, hvor der er kompetencer i børne- og ungesygdomme. Ved henvisning til sundhedshusene kan der opstå forsinkede forløb for de børn, som efterfølgende må viderehenvises.  

Flere ambulante besøg blandt børn :

Administrationen har endvidere indenfor rammen på ca. 25.000 årlige ambulante besøg i sundhedshusene undersøgt mulighederne for at kunne se flere børn ambulant i sundhedshusene. Dvs. udover de børn, der er visiteret til Børneovervægtsambulatoriet. Det bemærkes, jævnfør også ovenfor, at pædiatrispecialet er subspecialiseret, hvilket betyder, at en børnelæge alene varetager det fagområde, som denne er specialiseret indenfor.

Børne- og Ungeafdelingen på Nordsjællands Hospital har gennem en årrække haft en fysisk samlokalisering, der har givet nogle særlige rammevilkår for de mange subspecialer, der er i Børne- og Ungeafdelingen, men er aktuelt i gang med at undersøge mulighederne for at kunne varetages nogle ambulante funktioner fysisk adskilt fra det dedikerede børneambulatorium på Hillerød-matriklen, netop med henblik på udflytning til sundhedshusene.

Det drejer sig konkret om nogle typer af forundersøgelser af børn, der med fordel kan testes i et mere borgernært set-up. Nordsjællands Hospitals Børne- og Ungeafdeling vil i løbet af de kommende 6-8 måneder afprøve mulighederne, der - hvis de viser sig værdifuldt for patienter og vurderes fagligt forsvarligt af afdelingen - kunne flytte ud i sundhedshusene i Helsingør og senere i Frederikssund. Det vil konkret dreje sig om forundersøgelser til nogle af de patientforløb, hvor der er mange børn i ambulante forløb. Som eksempler kan nævnes astma, allergi, urinvejssygdomme m.m. Der er opmærksomhed på afvejningen af nærhed og volumen i forhold til at sikre effektiv drift.

Blodprøver og røntgen af børn:

Der er blodprøvetagning for børn i sundhedshuset, og der er røntgenundersøgelser af specielt ”småknogler” på børn og røntgen i forbindelse med akutklinikkens varetagelse af skader på børn.

Indsats over børn fra udsatte områder:

Med de fysiske fælles rammer i sundhedshuset i Helsingør er der gode muligheder for at understøtte indsatser på tværs af sektorer for børn fra udsatte områder, i det omfang kommunens sundhedspleje og børne- og familieindsatser er til stede til et samarbejde med jordemødre og personalet fra børne-og ungeambulatoriet. Den forventning ligger også til samarbejdet efter den nye sundhedsklyngeaftale, hvor det fælles populationsansvar vil være drivende også for denne gruppe. 
 

Udvikling af det tværsektorielle samarbejde med alle kommunerne i Planområde Nord
Nordsjællands Hospital har efter drøftelse i den tværsektorielle styregruppe beskrevet , hvorledes der om udvalgte patientforløb, planlægges udviklet murstensløse samarbejder og bl.a. digitalt understøttede samarbejder mellem hospital, kommune og almen praksis, der ikke er afhængig af fysisk samplacering (bilag 2). Borgeren skal have et ens tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i.

Med udgangspunkt i de udvalgte patientforløb vil samarbejdspotentialer mellem hospital, kommune og almen praksis blive udviklet og testet, så de understøtter, at patienterne oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. 

De identificerede samarbejdspotentialer forventes at være ens for alle kommunerne og almen praksis i Planområde Nord, uanset om samarbejdet sker med afsæt i fysisk samplacering og/eller ”murstensløst” og bl.a. digitalt. Der kan dog, i nogle tilfælde, være forskel på, hvordan samarbejdspotentialerne realiseres, da redskaberne til at nå målet kan være forskellige, afhængig af, om der er tale om de to kommuner med et fysisk sundhedshus med regionale funktioner eller de øvrige kommuner uden.

Eksempler på overordnede samarbejdspotentialer i forløbene kan være:

  • Samarbejde om digitale løsninger, der kommer borgerne og samarbejdet til gode og imødegår de geografiske afstande, fx fælles konsultationer med hospital og kommune og almen praksis, der kan foregå virtuelt såvel som fysisk.
  • Fælles kompetenceudvikling ift. fx palliation, egenmestring, teknologi til tværsektorielle forløb m.m. der understøtter en ensartethed i tilbuddene.
  • Sparring og ensretning af rehabiliteringstilbud, der kan bidrage til, at borgerne oplever et ensartet tilbud og sammenhæng i indsatserne.
  • Samarbejde om patienter der behandles ambulant i eget hjem.
  • Adgang til sparring og rådgivning ved specialist.
  • Mulighed for tværkommunale samarbejder– fx fælles rehabiliteringsforløb.

Udviklingsprojekterne skal understøtte, at borgeren oplever forbedrede og nære sammenhængende forløb af høj kvalitet. Derfor indtænkes brugerinddragelse så tidligt som muligt via et koncept for brugerinddragelse rettet mod de konkrete udviklingsopgaver. Konceptet skal sikre, at der sker en systematisk inddragelse af brugerperspektivet i hvert enkelt udviklingsprojekt, tilpasset det valgte patientforløb. Arbejdet tilrettelægges i sammenhæng med øvrige indsatser, som regionen med kommuner og praksissektor har for at styrke sammenhæng mv. i patientforløb, bl.a. som aftalt i regionens budgetaftale, overenskomst, regionernes økonomiaftaler mv.

Det bemærkes, at der på regionens øvrige hospitaler også arbejdes med udvikling af hjemmebehandling, og at temaet indgår i oplægget "Alle skal med - Region Hovedstadens arbejde med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen".
 

Høringssvar og administrationens bemærkninger
Høringsparterne bakker op om Nordsjællands Hospitals forslag til regionale patientgrupper og forslaget om øget tværsektorielt samarbejde om de beskrevne patientforløb. Regionens Patientinddragelsesudvalg (PIU) finder, at hospitalets oplæg indeholder gode visioner, værdier og principper, hvor borgerens behov er i centrum. 

Høringsparterne er tilfredse med, at de ambulante funktioner i sundhedshusene også vil være tilgængelige på Nordsjællands Hospital i Hillerød, og at der vil være frit valg i forhold til, om borgeren ønsker at modtage den ambulante ydelse i sundhedshusene eller på hospitalet i Hillerød.

Kommunerne ser gerne, at der findes en anden og mere borgernær betegnelse end ”murstensløse sundhedshuse”, der i højere grad viser, at der er tale om udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Kommunerne henviser i deres høringssvar til, at borgmestrene i Nordsjælland har udarbejdet et fælles dokument med kommunale standpunkter i relation til udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen (indgår i bilag 3).
 

Ønske om yderligere funktioner i sundhedshusene
Fra Helsingør Kommune og Frederikssund Kommune er fremført ønsker om yderligere regionale funktioner i sundhedshuset i form af et onkologisk ambulatorium for borgere med en kræftdiagnose og en børnelæge i akutklinikken. Helsingør Kommune anfører, at børn skal kunne tilses og behandles i akutklinikken af en læge efter lukketid hos almen praksis.

Endvidere ønsker Helsingør Kommune, at ortopædkirurgisk ambulatorium varetager mere end behandling af småskader, samt at der anlægges et bredere blik på ambulatoriebesøg i sundhedshusene og nævner som eksempler varetagelse af ultralydsscanning, mammografiscreening, kontrol af leverbetændelse og kompliceret sårpleje.

Administrationen bemærker, at medicinsk onkologisk behandling – kemoterapi - ikke lægges ud i sundhedshusene pga. hensynet til patientsikkerhed, praktisk håndtering af medicin samt behovet for specialekompetencer. Onkologisk afdeling på Nordsjællands Hospital er aktuelt i gang med at omlægge en række kontrolforløb og rehabilitering til virtuelle forløb. I forlængelse heraf vil hospitalet se på mulighederne for et tættere samarbejde om rehabiliteringen af den onkologiske patient og på sigt også i relation til senfølgeområdet. Mere konkret i form af videreudvikling af virtuelle forløb/tilbud på tværs af alle kommuner i optageområdet.

For så vidt angår varetagelse af børn med akut almen medicinsk sygdom i sundhedshusene henviser administrationen til afsnittet ovenfor om "Varetagelse af børn med akut opstået sygdom".

Omfanget af Ortopædkirurgisk Ambulatorium tilbud i sundhedshusene er ikke endelig fastlagt, og kan muligvis omfatte yderligere tilbud end behandling af småskader. Aktuelt er det ikke besluttet, hvorvidt sårpleje fysisk vil foregå i sundhedshusene, men der er et virtuelt samarbejde med kommunerne om sårpleje, som forventes også at kunne komme patienter i sundhedshusene til gode.

Nordsjællands Hospital er enig i, at kontrol af patienter med leverbetændelse er en funktion, der på sigt er et potentiale i at flytte ud i sundhedshusene, og som hospitalet vil vurdere i forhold til de aktuelle pladsforhold og den forventede økonomiske ramme.

Brystkræftscreening på Nordsjællands Hospital er en udefunktion fra Herlev og Gentofte Hospital og én ud af de fem screeningsklinikker, der findes i Region Hovedstaden. Ud fra et kvalitets- og driftsmæssigt perspektiv kan funktionen ikke anbefales placeret på yderligere matrikler. Funktionen har endvidere ikke indgået i beregningen af det regionale kvadratmeterbehov i sundhedshusene.

Ultralyd forventes at foregå som understøttende diagnostik i sundhedshusene, i de ambulante funktioner, hvor det er sundhedsfaglig relevant.

Gribskov Kommune ønsker regionale funktioner placeret lokalt – fx Børn-unge overvægtsambulatorium, jordemoderkonsultation, dialyse, lymfedembehandling placeret i Gribskovlokaler. Der er i Hospitalsplan 2025 ikke planer om i Planområde Nord at engagere sig med regionale funktioner i yderligere sundhedshuse. Af hensyn til bl.a. at sikre tilstrækkelig volumen for at kunne drive funktionerne effektivt anbefaler administrationen ikke, at der i Planområde Nord etableres regionale funktioner på yderligere matrikler end i Helsingør og Frederikssund. 

Det bemærkes, at listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som det ser ud nu, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid, efter behov, inden for de aftalte rammer og økonomi.
 

Kvalitet, samarbejde og kommunikation
Høringsparterne finder det væsentligt, at borgeren får ens regionale tilbud af samme høje kvalitet, uanset hvilken kommune vedkommende bor i. For Patientinddragelsesudvalget er det bl.a. væsentligt, at behandlingsansvaret er klart for borger og pårørende.

Generelt mener PLO-Hovedstaden, at samlokalisering af almen praksis i sundhedshuse primært kan løse lokaleudfordringer, og at sundhedshuse hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig forudsætning for at udvikle bedre samarbejdsløsninger i det tværsektorielle samarbejde.

Høringsparterne ser generelt positivt på ambitionen om at udvikle samarbejdet om digitale løsninger, der kan understøtte behandling i eller tæt på borgerens eget hjem. For Patientinddragelsesudvalget er det væsentligt, at anvendelsen af digitale løsninger sker ud fra den enkelte borgers ressourcer og kompetencer.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, vil Nordsjællands Hospital sammen med kommunerne arbejde videre med henblik på varetagelse af de beskrevne patientgrupper i sundhedshusene og udvikle tværgående samarbejde om patientforløbene. Listen over patientforløb og funktioner er forventningen, som den aktuelt ser ud, men vil kunne udbygges og tilpasses over tid efter behov. Sundhedshuset i Helsingør forventes ibrugtaget 1. januar 2023. Relevante regionale politiske udvalg vil op til ibrugtagningen af huset blive orienteret.

Sundhedshuset i Frederikssund skal være klart, når Nyt Nordsjællands Hospital ibrugtages, forventeligt i 2024, hvor de øvrige funktioner fra Frederikssund Hospital samles på det nye hospital.  

Administrationen er begyndt arbejde for at forberede grundlag for regionsrådets beslutning om placeringen af sundhedshuset i Frederikssund, og hvad der skal ske med Frederikssund matriklen.

Frederikssund Kommune har igangsat en budgetanalyse, som skal afdække potentialer og gevinster i forhold til fysisk placering af kommunale funktioner i et kommende tværsektorielt sundhedshus, som tager udgangspunkt i en placering på Frederikssund Hospital. Frederikssund Kommune ser frem til den videre dialog med regionen om perspektiverne og muligheden for fælles lokaler. Administrationen er i dialog med kommunen om en tidsplan for afklaringen. 

De økonomiske konsekvenser vedr. sundhedshuset i Frederikssund vil afhænge af model og placering. Regionsrådet vil til godkendelse få forelagt sag herom.

Nordsjællands Hospital benytter rammerne på Frederikssund Hospital til at udvikle og afprøve samarbejde med primærsektor som forberedelse til det kommende sundhedshus. Hospitalet vil fortsætte dette samarbejde samtidig med, at sundhedshuset i Helsingør bygges og frem mod en endelig afklaring om placering af sundhedshuset i Frederikssund.

Administrationen vil sideløbende hermed og sammen med hospitalerne og Akutberedskabet undersøge mulighederne for ved hjælp af videokonsultation at skabe mere fleksible og nære tilbud for alle regionens børn ved akut opstået sygdom.

RISIKOVURDERING

Der vurderes ikke at være betydende økonomiske risici i forbindelse med sagen, da de driftsmæssige aspekter har været undersøgt nøje af både Nordsjællands Hospital og administrationen. I kortlægningen er der bl.a. blevet trukket på erfaringer fra det nuværende sundhedshus i Murergade i Helsingør. Endvidere er der tale om regionale funktioner, der skal etableres i lejede lokaler, hvor bl.a. Center for Ejendomme har været i tæt dialog med den fremtidige udlejer, Helsingør Kommune, for at sikre, at lokalerne er egnede til at huse de funktioner, regionen agter at have i det fælles sundhedshus.

ØKONOMI

Regionsrådet godkendte den 22. september 2020, at konsekvenserne af beslutningerne bliver indarbejdet i det tekniske budget for 2022-2025. Administrationen indarbejder på baggrund heraf drifts- og etableringsudgifter vedr. varetagelsen af de regionale funktioner i sundhedshuset ved Prøvestenen i Helsingør i budgetforslaget for 2022-2025.

I relation til de årlige merudgifter, som forventes ved den kliniske drift som følge af etableringen af de foreslåede regionale funktioner i et fælles sundhedshus ved Prøvestenen, så har de foreslåede forløb og funktioner, der beskrives i denne sag, ikke givet anledning at revurdere de økonomiske estimater i forhold til merudgifter i forhold til sagen fra september 2020, hvor de anslåede årlige merudgifter til drift blev opgjort til mellem 9 og 10 mio. kr. En øget andel af børn i sundhedshuset vurderes at kunne rummes indenfor denne økonomi.

Som oplyst i sagen fra september 2020, vil der endvidere være en række etableringsudgifter forbundet med etablering af de regionale funktioner i et nyt fælles sundhedshus ved Prøvestenen i Helsingør. Etableringsudgifterne i forbindelse med sundhedshuset ved Prøvestenen blev i sagen fra september 2020 anslået til at udgøre mellem 10 og 14 mio. mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt endnu uvist, om det for regionen vil være muligt at søge om statsligt tilskud til at finansiere samtlige eller dele af disse etableringsudgifter. I første omgang forventes etableringsudgifter at skulle afholdes indenfor investeringsbudgettet i 2022. Regionsrådet vil blive forelagt særskilt sag om udmøntning af midler til finansiering af etableringsudgifterne. Såfremt det efterfølgende skulle vise sig muligt for regionen at opnå statsligt tilskud, vil konsekvenserne heraf blive indarbejdet i økonomirapporteringen i 2022.

I henhold til lånebekendtgørelsen for regioner, vil der vil indgåelse af nye lejemål som udgangspunkt følge krav om deponering af et beløb svarende til lejemålets aktuelle værdi. I det konkrete tilfælde er det imidlertid administrationens vurdering at lejemålet med Helsingør Kommune ikke vil udløse krav om deponering, idet lejemålet vurderes at være omfattet af undtagelserne i lånebekendtgørelsen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret økonomi i forhold til sundhedshuset i Frederikssund.

KOMMUNIKATION

Der udsendes en pressemeddelelse, når der er truffet politisk beslutning i sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles den 25. august 2021 i sundhedsudvalget og udvalget for forebyggelse og sammenhæng med henblik på forelæggelse for forretningsudvalget og regionsrådet hhv.14. september og 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Nanna Skovgaard

JOURNALNUMMER

21021855.

Bilag

Bilag 1: RR sag 22 september 2020 om sundhedshus i Helsingør

Bilag 2: Høringsmateriale vedr. sundhedshuse_marts 2021

Bilag 3: Høringssvar - Sundhedshuse.

Bilag 4: Resumé af høringssvar vedr. regionale funktioner i sundhedshuse

Bilag 5: Regionsdækkende vision godkendt SKU 270516

5. Aftale om intravenøs behandling i kommunalt regi

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende forslag til aftale om intravenøs behandling til borgere i kommunalt regi i Region Hovedstaden (bilag 1).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

Udvalget for forebyggelse og sammenhængs beslutning den 25. august 2021: 
Anbefalet.
Jesper Clausson Vibholt (A), Stinus Lindgreen (B) og Karsten Skawbo-Jensen (C) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen har siden august 2020 ført forhandlinger vedrørende en samarbejdsaftale om intravenøs behandling i kommunalt regi. En temagruppe bestående af fagpersoner og ledelsesrepræsentanter fra hospitaler og kommuner har udarbejdet et forslag, der beskriver de faglige og organisatoriske dele af aftalen. Sideløbende hermed har en tværsektoriel faglig takstgruppe arbejdet med en takstmodel for afregningen. Den 11. juni 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til aftalen. 

SAGSFREMSTILLING

For at understøtte en udvikling, hvor flere borgere kan tilbydes mulighed for behandling i deres nærmiljø, er der under Sundhedsaftalen udarbejdet et forslag til en regionsdækkende aftale om intravenøs behandling (IV-behandling) i kommunalt regi. Der er lagt op til, at aftalen er af 2 års varighed.

En tværsektoriel temagruppe har nu udarbejdet et forslag, som beskriver de faglige og organisatoriske dele af aftalen. Forslag til den samlede aftale er vedlagt som bilag 1.

Aftalen omfatter følgende behandlingsformer:

  • IV-behandling med antibiotika.
  • IV-behandling med isotone væsker (fx saltvand).
  • IV-behandling med pumpe.

For alle behandlingsformerne gælder, at hospitalet beholder det lægelige behandlingsansvar under hele forløbet. Desuden har hospitalet ansvaret for at levere al ordineret IV-medicin, IV-væsker og IV-pumpe samt de sygeplejeartikler, der skal bruges i forløbet.

Før et IV-forløb kan opstartes i kommunalt regi, skal hospitalet altid kontakte kommunen således, at kommunen kan vurdere, om den kan påtage sig opgaven.   

Aktivitet
Det forventes, at der vil være  op til 5.700 IV-behandlinger i kommunalt regi pr. år, når aftalen er fuldt implementeret.

Finansiering
Der er udarbejdet en takstmodel for den regionale finansiering af IV-behandling i kommunalt regi. 

Takstmodellen består af en trappemodel med forløbstakster for tre typer IV-behandling (IV-antibiotika, IV-væske, IV-pumpe) samt dagstakster, der bliver afregnet for længere forløb. Dagstakst bliver alene anvendt, når forløbene strækker sig udover de antal dage, der er forudsat i forløbet. Forløbstakster er valgt for at skabe en enkel model, der er let at administrere. Det er forventningen, at hovedparten af forløbene alene vil blive afregnet med forløbstakst.

Længden af forløbene varierer:

  • IV-antibiotika, forløb på 1-6 dage (fra 7. dagen afregnes dagstakst).
  • IV-væske (isoton), forløb på 1-3 dage (fra 4. dagen afregnes dagstakst).
  • IV-pumpe, forløb på 1-6 dage (fra 7. dagen afregnes dagstakst).

I takstmodellen indgår en ’trappe’, som regulerer taksten i takt med, at antallet af borgere, der modtager IV-behandling i kommunalt regi, stiger. 

Trappemodellen afspejler, at i takt med at antallet af årlige IV-besøg stiger, opnår kommunerne bedre mulighed for at planlægge og tilrettelægge IV-behandling. Trappemodellen består af tre successive trin, hvor antal årlige IV-forløb i Region Hovedstaden definerer trinene. De første 1.500 forløb bliver afregnet efter taksterne på trin 1. De følgende forløb op til 3.000 bliver afregnet efter taksterne på trin 2. Herefter bliver forløbene afregnet efter taksterne på trin 3.

Tabel 1: Takster for afregning af IV-behandling i kommunalt regi i Region Hovedstaden, i kr. 2020-niveau

 

Trin 1 (0-1499 årlige forløb)

Trin 2 (1500-2999 årlige forløb)

Trin 3 (3000+ årlige forløb)

 

Forløb

Dagstakst

Forløb

Dagstakst

Forløb

Dagstakst

IV-antibiotika

6915

1485

6411

1366

6159

1306

IV-væske (isoton)

1343

341

1274

309

1240

292

IV-pumpe

2049

341

1912

309

1843

292

 

De regionale udgifter i forbindelse med takstafregningen forventes at blive cirka 23 mio. kr. årligt, når aftalen er fuldt implementeret. Der vil dog samtidig være besparelser som følge af færre sengedage for indlagte patienter. Vurderingen er derfor, at hospitalerne kan finansiere udgifterne inden for egne budgetrammer, hvoraf en del vil kunne finansieres via midlerne til understøttelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen (midlerne til samordningsudvalgene, som er afsat af regionsrådet i forbindelse med de seneste års politiske budgetaftaler).  

Evaluering 
Det foreslås i aftalen, at der sker en evaluering efter to år. Desuden fremgår det af aftalen, at der er tale om en forsøgsordning, hvor parterne i aftaleperioden har mulighed for at tilrette og genforhandle aftalen. Herunder vil også taksterne kunne genforhandles.

Parenteral ernæring til borgere med tarmsvigt / korttarmspatienter
Sideløbende med forhandlingerne om IV-aftalen har der pågået forhandlinger om, hvordan parenteral ernæring (ernæring som gives via et drop direkte i en blodåre) til borgere med tarmsvigt/korttarmspatienter, der ofte har livslange behandlingsforløb, skal håndteres i IV-aftalen. Det er ikke lykkedes at opnå enighed om opgave- og finansieringsansvaret i forbindelse med parenteral ernæring til denne målgruppe.

På møde den 11. juni 2021 godkendte Sundhedskoordinationsudvalget forslag til aftalen med bemærkning om, at den enkelte kommunalbestyrelse og regionsrådet afgør, hvorvidt afklaring af tvisten i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter er en forudsætning for godkendelse af aftalen om IV-behandling i kommunalt regi. Desuden besluttede Sundhedskoordinationsudvalget, at der sendes en fælles henvendelse til Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet med en anmodning om, at der meget hurtigt kommer en national udmelding med en entydig definition på parenteral ernæring. Efterfølgende er der sendt en fælles henvendelse til Sundhedsministeriet. Henvendelsen er vedlagt i bilag 2 (Brev til Sundhedsministeriet, Region Hovedstadens spørgsmål og redegørelse, Hovedstadskommunernes synspunkt).

Siden 1. november 2017 har Rigshospitalet og Københavns Kommune haft en samarbejdsaftale om varetagelse af hjemmeparenteral ernæring til korttarmspatienter. Københavns Kommune har opsagt denne aftale pr. 25. september 2021. Rigshospitalet arbejder på at finde en løsning, så der ikke er borgere med tarmsvigt, der kommer i klemme frem til, at der er fundet en afklaring af tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring.

Status på godkendelsesprocessen i kommunerne er, at  KKR-Hovedstaden (politisk forum for de 29 borgmestre i regionen) den 16. juni 2021 drøftede IV-aftalen, herunder også tvisten i forhold til korttarmspatienter. Selve IV-aftalen blev godkendt i KKR med henblik på efterfølgende godkendelse i de 29 kommuner. I forhold til tvisten omkring korttarmspatienter besluttede borgmestrene at opfordre alle kommuner til at afvise alle nye henvisninger om kommunal assistance til korttarmspatienter, så længe der er uenighed om, hvem der skal finansiere væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter.

KONSEKVENSER

Med aftalen kan borgerene modtage deres IV-behandling af en kommunal sygeplejerske hjemme eller fx i et kommunalt sundhedscenter. Dette vil spare borgerne for transporttid og skabe større frihed og fleksibilitet i deres hverdag. Når borgeren modtager sin behandling udenfor hospitalet kan det være med til at forebygge hospitalsinfektioner og særligt hos ældre borgere understøtte, at de fastholder deres funktionsniveau og bevarer en højere grad af livskvalitet.

RISIKOVURDERING

Tvisten om væske i forbindelse med parenteral ernæring til korttarmspatienter kan være en barriere for godkendelse af aftalen i kommunalbestyrelserne.

ØKONOMI

Finansiering
Hospitalerne har fået udmøntet hhv. 20 mio. kr. i 2021 og 25 mio. kr. varigt fra 2022 til samordningsudvalgene til at understøtte få overordnede initiativer, som også omfatter IV-behandling i kommunalt regi. Da 2022 vil være et år, hvor IV-aftalen er under implementering, er det derfor vurderingen, at udgifterne til IV-aftalen i 2022 kan finansieres fuldt ud via midlerne til samordningsudvalgene.

Når IV-aftalen er fuldt implementeret, forventeligt i 2023, forventes udgiften at være ca. 23 mio. kr. Ved at udlægge IV-behandling til kommunerne forventes dog samtidig sengedagsreduktioner på op mod 20.000 sengedage. Det vurderes derfor, at hospitalerne kan finansiere omkostningerne til IV-behandling i kommunalt regi inden for egne budgetrammer. Heraf kan en del af udgiften finansieres via midlerne til samordningsudvalgene, som er afsat af regionsrådet i forbindelse med de seneste års politiske budgetaftaler.

KOMMUNIKATION

Der skal laves en presseindsats om denne aftale, når regionsrådet den 21. september 2021 og kommunalbestyrelserne i perioden frem til 4. oktober 2021 har godkendt aftalen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forebyggelse og sammenhæng den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Jean Hald Jensen

JOURNALNUMMER

20041570

Bilag

Bilag 1: Aftale om intravenøs behandling - endelig udgave

Bilag 2: Fælles henvendelse til Sundhedsministeriet fra Region Hovedstaden og kommunerne i Regionen Hovedstaden vedr. parenteral ernæring til korttarmspatienter

6. Bemyndigelse og orientering vedr. merudgifter som følge af COVID-19

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at regionsrådets bemyndigelse til administrationen vedr. COVID-19-udgifter forlænges fra 30. september 2021 til 31. december 2021.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Administrationens indstilling til forretningsudvalget var følgende:
"Administrationen indstiller til forretningsudvalget:

  • at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen indstiller, at forretningsudvalget over for regionsrådet anbefaler:

  1. at regionsrådets bemyndigelse til administrationen vedr. COVID-19-udgifter forlænges fra 30. september 2021 til 31. december 2021."

Orienteringen taget til efterretning
Forretningsudvalget anbefaler forlængelse af bemyndigelsen til den 31. december 2021.  

BAGGRUND

Administrationen fik på regionsrådets møde den 22. juni 2021 bemyndigelse til at foretage dispositioner om indkøb m.v. relateret til regionens indsats over for COVID-19 i regi af den Nationale Operative Stab (NOST). Bemyndigelsen har en økonomisk ramme på 2,5 mia. kr. og udløber den 30. september 2021.

Bemyndigelsen er givet i forlængelse af den første bemyndigelse, som blev godkendt på regionsrådets ekstraordinære møde den 8. april 2020. På regionsrådsmødet den 26. januar godkendte regionsrådet en lignende bemyndigelse i 2021.

Forretningsudvalget modtager kvartalsvis orientering om administrationens indkøb og øvrige dispositioner inden for denne bemyndigelse.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktets behandling.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen opgør løbende merudgifterne vedrørende COVID-19. Opgørelsen er dels baseret på oplysninger fra regionens indkøbsansvarlige og dels på bidrag fra regionens virksomheder omkring lokalt afholdte merudgifter, hvor udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter.

De overordnede indkøb opgøres løbende, mens de lokale merudgifter senest er vurderet primo august. Tabellerne afspejler de registrerede udgifter pr. 31. august 2021. Tallene er ikke endelige, idet nogle områder ikke er fuldt opgjort, ligesom der løbende bruges yderligere midler.

Merudgifterne er opdelt i to hovedgrupper:

  • Fælles udgifter i forbindelse med arbejdet i den Nationale Operative Stab (NOST)
  • Region Hovedstadens udgifter

Redegørelsen viser disponerede udgifter, hvor varerne ikke nødvendigvis er leveret eller afregnet endnu. Der kan derfor komme efterfølgende korrektioner som følge af leveringssvigt eller lignende. Fokus på disponerede udgifter medfører også, at opgørelsen ikke kan sammenlignes med andre opgørelser vedr. regnskab eller likviditet. Region Hovedstaden samarbejder med den nye Styrelse for Forsyningssikkerhed (SFOS) omkring køreplan for overdragelse af varelager og ansvar til staten, herunder i hvilket omfang Region Hovedstaden fortsat skal have en rolle i den nationale indsats.

Bemyndigelse

Den nuværende bemyndigelse udløber den 30. september 2021. Da næste orientering forelægges samtidigt med regionens økonomirapporter på forretningsudvalget den 14. december 2021 anbefaler administrationen derfor, at forlænge bemyndigelsen til den 31. december 2021. Dermed er der mulighed for at justere bemyndigelsen efter behov ved næste almindelige orientering. Administrationen ser ikke behov for at øge den økonomiske ramme for bemyndigelsen på nuværende tidspunkt.

Nationale udgifter
I forbindelse med den nationale indsats vedr. COVID-19 fik Region Hovedstaden et overordnet ansvar for tilvejebringelse af værnemidler, kritisk udstyr mv. på vegne af hele landet, hvor der stadig indkøbes til rigelighed. Hertil kommer ansvar for etablering og drift af testcentre og vaccinationsprogram i Region Hovedstaden. De indkøbte værnemidler og andet udstyr fordeles over hele landet efter størrelse og behov.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

Tabel 1: Nationale merudgifter 2021 vedr. COVID-19, 1.000 kr. pr. 31. august 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er afholdt og disponeret udgifter i 2021 for i alt ca. 1.854 mio. kr. Ved orientering af forretningsudvalget 8. juni 2021 udgjorde udgifterne 1.466 mio. kr.

Overfladedesinfektion

Der er indkøbt ethanol- og universalklude for ca. 10 mio. kr.

Testcenter Danmark
I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu frem august måned. De fremadrettede udgifter vil afspejle den løbende tilpasning af kapacitet.

Vaccinationsindsats

I forhold til sidste opgørelse dækker udgiften nu frem august måned. De fremadrettede udgifter vil afspejle den løbende tilpasning af kapacitet.

Finansiering

Regionen modtager refusion fra staten i takt med, at de disponerede udgifter faktisk afholdes/betales. Der er foreløbigt modtaget i alt 0,6 mia. kr. vedr. 2021. Det er aftalt med Styrelsen for Forsyningssikkerhed, at regionen får refunderet de realiserede udgifter månedligt. Dette for at undgå unødig belastning af regionens likviditet.

 

Region Hovedstadens udgifter vedrørende COVID-19
Region Hovedstadens udgifter omfatter primært udgifter afholdt på regionens hospitaler og øvrige virksomheder. Der er bl.a. tale om udgifter til anskaffelse af ekstra respiratorer og øvrigt medicoteknisk udstyr til regionens hospitaler samt etablering og bemanding af øget akutkapacitet m.v.

Udgifterne er opgjort netto. Det vil sige, at de er fratrukket kendte mindreudgifter. Det gælder f.eks. minimering af planlagte operationer og behandling for at øge COVID-kapaciteten. Tallene er også renset for forbrug af nationalt indkøbte værnemidler, som er opgjort i ovenstående tabel 1.

Der er etableret klinikker til behandling af senfølger efter COVID-19 på regionens akuthospitaler. Disse udgifter indgår i opgørelsen af de regionale udgifter.

Nedenstående tabel viser de samlede disponerede udgifter for 2021 sammenholdt med den sidste orientering af forretningsudvalget.

Tabel 2: Region Hovedstadens merudgifter 2021 (netto) vedrørende COVID-19, 1.000 kr. pr. 31. august 2021

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at der er registreret regionale nettoudgifter i 2021 for i alt 810 mio. kr. Se bilag for yderligere specifikation. Ved orientering af forretningsudvalget 8. juni 2021 var der registreret udgifter for 627 mio. kr.

Dispositionerne i 2021 er primært baseret på indberetninger fra virksomhederne.

Seneste indberetning fra virksomhederne er sket pr. 9. august, og der ses især stigende udgifter vedr. løn, testudstyr og drift samt andet. Sidstnævnte er specificeret i bilag.

For værnemidler ses et negativt forbrug, som skyldes at tabel 2 er opgjort excl. udgifter til værnemidler, som er finansieret nationalt og dermed fremgår af tabel 1. Udgifter og korrektion er ikke opgjort samtidigt, og det kan medføre et midlertidigt negativt forbrug.

Finansiering

I forbindelse med økonomiaftalen for 2022 er det aftalt, at regionerne foreløbigt tilføres ca. 1,7 mia. kr. vedr. regionale netto-merudgifter i 2021. Heraf udgør Region Hovedstadens andel ca. 0,5 mia. kr., som ventes tilført i september måned. Herudover modtager Region Hovedstaden yderligere 721 mio. kr. vedr. kompensation for de regionale udgifter i 2020.

Regeringen og Danske Regioner gennemfører opfølgende drøftelser om håndteringen af COVID-udgifterne i 2021, når der er større klarhed over de samlede udgifter. Regionerne kompenseres i den forbindelse for de opgjorte nettomerudgifter til håndtering af COVID-19. Det samme vil gælde for 2022, såfremt det viser sig relevant.

KONSEKVENSER

Forretningsudvalget er med denne sag orienteret om den aktuelle status for dispositionerne for indsatsen i forhold til COVID-19.

RISIKOVURDERING

Den globale udbredelse af COVID-19 har betydet, at markedet for værnemidler, testudstyr og andet kritisk udstyr har været og stadig er presset og uforudsigeligt. Regionens indkøbsfunktion har dels oplevet stigende priser og dels behov for tilvejebringelse af store mængder af værnemidler m.v.. Regionen har derfor et fortsat fokus på forsyningssikkerhed og et øget lager af værnemidler og testvarer. På mange områder er der en højere sikkerhed internt end det tidligere har været tilfældet. Derfor er der ikke samme behov for at handle hurtigt på alle områder, men fortsat lejlighedsvist krav om forudbetaling, for at regionen kan indgå aftaler. Det har derfor, i enkeltstående tilfælde, vist sig nødvendigt at fravige de normale udbudsregler. Det har også vist sig nødvendigt at acceptere noget større risici i forhold til kontrakter og efterfølgende levering.

ØKONOMI

Region Hovedstaden forventer at staten dækker alle netto-merudgifter som følge af COVID-19, efter principper der svarer til kompensationen for udgifterne i 2020.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

20025643

Bilag

Bilag 1: Specifikation af regionale udgifter vedr. COVID-19

7. 3. økonomirapport 2021

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at afsætte 3,5 mio. kr. til udskiftning af udslidte uniformer.
  2. at der - i lighed med tidligere år - afsættes 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb.
  3. at koncerndirektionen - i lighed med tidligere år - bemyndiges til at foretage økonomistyringsmæssige dispositioner inden for udgiftsloftet i 2021. 
  4. at afsætte 0,5 mio. kr. til nedbringelse af ventetid på hovedpineområdet.
  5. at 3. økonomirapport 2021, herunder bevillingsændringerne i bilag 2, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig søges om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

 

SAGSFREMSTILLING

3. økonomirapport viser et forventet mindreforbrug på ca. 156 mio. kr. i forhold til budgettet før nye dispositioner. 

Prognosen er opgjort inkl. de dispositioner, der blev besluttet i forbindelse med 1. og 2. økonomirapport. Regionens budgetreserve på 100 mio. kr. indgår nu i prognosen.

Det forudsættes, at regionen får fuld statslig finansiering af merudgifterne som følge af COVID-19.

Ændringerne siden 2. økonomirapport er opsummeret i nedenstående tabel.

Note: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Tabellen viser, at prognosen er justeret med netto -68 mio. kr. siden 2. økonomirapport.

De væsentligste ændringer på prognosen er:

  • Sygehusbehandling uden for regionen
    Prognosen er forhøjet med 9 mio. kr. siden 2. økonomirapport. Hovedparten af det samlede merforbrug vedrører udgifter til private hospitaler som følge af øget behandling af patienter.
     
  • Center for IT og Medicoteknologi
    Center for IT og Medicoteknologi forventer et mindreforbrug på ca. 15 mio. kr. bl.a. på grund af globale leveranceproblemer. Hertil kommer tidsforskydning af en række projekter.
     
  • Indregning af budgetreserve
    Regionens budgetreserve på 100 mio. kr. indgår nu i prognosen.
     
  • Øvrige ændringer
    Posten dækker over en række forskellige ændringer herunder øgede implementeringsudgifter på sterilcentralerne. Den forsinkede implementering af sterilcentralerne øger udgifterne bl.a. grundet forlænget dobbeltdrift og opretholdelse af de eksisterende sterilcentraler.

Prognosen er beskrevet nærmere i bilag 1.

 

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi. Forretningsudvalget orienteres kvartalsvist om disponerede udgifter.

Region Hovedstaden varetager nationale indkøb vedr. testudstyr, værnemidler og andet kritisk udstyr samt etablering og drift af testcentre m.v. De samlede nationalt disponerede udgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 1,9 mia. kr.

Region Hovedstaden kompenseres fuldt ud for disse udlæg.

Herudover har alle regionens virksomheder afholdt en række udgifter i forbindelse med COVID-19. De regionale netto merudgifter i 2021 udgør aktuelt ca. 0,8 mia. kr.

Prognosen for 2021 forudsætter fuld finansiering af alle regionens netto merudgifter vedr. COVID-19. Økonomirapportens prognose vedrører således almindelige afvigelser vedr. blandt andet medicintilskud på praksisområdet og tidsforskydning af leasing-anskaffelser m.v., som ikke er relateret til COVID-19.

 

Nye dispositioner

På baggrund af møde i budgetforligskredsen den 26. august 2021 foreslås følgende indsatser:

  • Udskiftning af udslidte uniformer
    En del af personaleuniformerne er i dårlig stand. Derfor afsættes 3,5 mio. kr. til udskiftning af udslidte uniformer.
     
  • Fremrykning af medicinindkøb
    Der afsættes 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb, som ellers skulle gennemføres i 2022.
    Fremrykningen af medicinindkøb svarer til tidligere års fremrykning.
     
  • Bemyndigelse til koncerndirektionen
    Prognosen viser et forventet råderum i forhold til udgiftsloftet. Region Hovedstaden skal fastholde en effektiv udnyttelse af de økonomiske rammer herunder råderummet i forhold til udgiftsloftet ekskl. netto-merudgifter som følge af COVID-19.
    Administrationen anbefaler derfor, at der - i lighed med tidligere år - gives en bemyndigelse til, at koncerndirektionen kan foretage økonomistyringsmæssige dispositioner inden for udgiftsloftet i 2021.
    Der kan i den forbindelse bl.a. fremrykkes indkøb af medicin, apparatur eller andre varer og/eller genforsikring af tjenestemandspensioner finansieret af kassen.
    Deadlines for disse beslutninger harmonerer ikke med den politiske proces, og beslutningerne træffes derfor bedst gennem bemyndigelse til koncerndirektionen.
     
  • Nedbringelse af ventetider på hovedpineområdet
    Region Hovedstaden har udfordringer med lange ventetider på behandling mod migræne på Dansk Hovedpine Center på Rigshospitalet i Glostrup. Der er i forbindelse med budget 2022 afsat 10 mio. kr. til hovedpine- og demensområdet.
    I 2021 afsættes midler med henblik på en tidlig opstart af indsatsen mod de lange ventetider på hovedpineområdet. Dansk Hovedpine Center vurderer at der kan gennemføres en ekstraordinær indsats med 100 nye patienter svarende til en merudgift på 0,5 mio. kr.

 

Hospitaler og psykiatri

Generelt forventer hospitalerne og psykiatrien at overholde budgetterne.

Administrationen forventer foreløbig, at hospitalernes overførsel fra 2021 til 2022 bliver på niveau med tidligere år. Dette er dog behæftet med væsentlig usikkerhed, da overførslerne fra 2020 til 2021 var større end normalt. Administrationen er i løbende dialog med regionens virksomheder med henblik på at konsolidere regionens samlede økonomi. I forbindelse med med 4. økonomirapport vil administrationen genbesøge området herunder eventuelt behov for at begrænse de samlede overførsler.

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet.

Vedrørende regional udvikling forventes et mindreforbrug på ca. 6 mio. kr. Det skyldes primært tidsforskydninger som følge af COVID-19 ift. oprensningsprojekter på miljøområdet.

 

Finansiering fra stat og kommuner samt likviditet

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. I 2021 er ordningen suspenderet på grund af COVID-19 og regionen er dermed sikret fuld finansiering.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering.

Regionens likviditet er fortsat tilstrækkelig under forudsætning af:

  • Løbende månedsvis finansieringsmæssig dækning af udlæg vedr. COVID-19 udgifter i 2021 fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS).
  • Refusion fra Sundhedsministeriet af regionens vacinationsudgifter m.v. Udlægget udgør pt. knap 0,5 mia. kr.
  • Udgifterne til sundhedsområdet holdes indenfor udgiftsloftet svarende til en ramme på 38,263 mia.kr. tillagt regionale COVID-19 udlæg for 2021 svarende til bloktilskuds-kompensationen.
  • Nettoanlægsudgifter til sundhedsområdet holdes indenfor 1,295 mia. kr. eller 150 mio. kr over  vedtaget anlægsbudget 2021.
  • Afregningen af mellemregionale afregninger for 2. kvartal 2021 for de øvrige regioner sker ultimo august 2021. Der forventes, at der er afregnet for hele året ved udgangen af 2021, inklusive a conto-opgørelse for de måneder, hvor der ikke foreligger konkrete aktivitetsopgørelser.

Den gennemsnitlige likviditet beregnet efter kassekreditreglen skønnes til godt 3,1 mia. kr.  og opfylder statens krav (1.000 kr. pr. indbygger). Heraf udgør uforbrugte forskningsmidler knap 2,1 mia. kr. svarende til niveauet i regnskabet for 2020.

 

Økonomiopfølgning til staten

Den standardiserede økonomiopfølgning, som bliver indberettet til staten efter udgangen af hvert kvartal, viser regionens forventede forbrug i forhold til regionens andel af de økonomiske rammer i økonomiaftalen (udgiftsloftet) for 2021. Finansministeriet har meddelt, at udgifter, der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19, er undtaget fra udgiftsloftet.

Regionens aktuelle råderum i forhold til udgiftsloftet udgør ca. 100 mio. kr. Dette er opgjort inkl. de dispositioner der er beskrevet ovenfor i afsnittet "Nye dispositioner" og ekskl. udgifter som følge af COVID-19 mm.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at overstige det aftalte niveau for 2021 med ca. 150 mio. kr.

 

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1, afsættes der 3,5 mio. kr. til indkøb af i alt 52.000 nye uniformsdele mhp. udskiftning af udslidte uniformer.

Godkendes indstillingens pkt. 2, afsættes der 200 mio. kr. til fremrykning af medicinindkøb.

Godkendes indstillingens pkt. 3 bemyndiges koncerndirektionen til at foretage dispositioner i 2021 i forhold til regionens overordnede økonomistyring.

Godkendes indstillingens pkt. 4 afsættes 0,5 mio. kr. til nedbringelse af ventetider på hovedpineområdet i indeværende år. Bevillingen skal ses i sammenhæng med de 10 mio. kr. der er afsat til hovedpine- og demensområdet i budgettet for 2022.

Godkendes indstillingens pkt. 5, tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

 

RISIKOVURDERING

Administrationen ønsker at fremhæve følgende risici:

COVID-19

Den aktuelle situation vedr. COVID-19 giver særlig usikkerhed vedr. regionens økonomi.

Udgangspunktet for de kompensationer som regionerne modtager for deres COVID-19 relaterede udgifter tager afsæt i økonomiaftalen for 2021 og 2022, hvor regeringen tilkendegav, at der tages de fornødne skridt for at sikre finansiering til indsatserne i forhold til pandemien.

I forhold til de nationale indsatser i 2021 er regionen tilført i alt 0,6 mia. kr.

I forhold til de regionale udgifter er der aftalt en foreløbig kompensation for 2021 på ca. 0,5 mia. kr.

 

Indtægter vedr. behandling af patienter fra andre regioner

Der er særlig usikkerhed vedr. de mellemregionale indtægter. Samlet forventer hospitalerne mindreindtægter på ca. 128 mio. kr. på baggrund af COVID-19 og sygeplejestrejke. Effekten af de tiltrådte styringsprincipper medfører, at hospitalerne i 2021 skal finansiere 35% svarende til 44,8 mio. kr., mens der centralt skal finansieres 83,2 mio. kr. (I 2022 og frem vil hospitalerne skulle finansiere 65 pct. af eventuelle varige mindreindtægter.)

Efterregulering vedr. 2019 og 2020 ventes at kunne dække de centrale udgifter i 2021 (fælleskassen har båret den fulde afvigelse for disse år). Aktuelle tal viser et større mindreforbrug end hospitalerne anslår, så der er væsentlig usikkerhed om det endelige resultat.

Administrationen følger udviklingen i de mellemregionale indtægter tæt.

 

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i bilag 2.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Nye dispositioner" ovenfor, drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

  • Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
  • Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
  • Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto 69,6 mio. kr. til investeringsbudgettet.
  • Rebudgettering med netto -48,5 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
  • Korrektioner på 127,9 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter.

Initiativerne under "Nye dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 4. økonomirapport 2021.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2021 og 2022 i bilag 2.

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

21033406.

Bilag

Bilag 1: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 1 - Sammenfatning og bevillingsområder

Bilag 2: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 2 - Bevillingsændringer m.v.

Bilag 3: 3. økonomirapport 2021 - Bilag 3 - Forventet aktivitetsniveau

Bilag 4: Oplæg/Slides fra Teknisk gennemgang af 3. ØR 2021

8. Andenbehandling af budget 2022-25

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet

  1. at de i budgetaftalen af 2. september 2021 indeholdte ændringsforslag til budgetforslaget godkendes af regionsrådet ved andenbehandlingen af budget 2022-25,
  2. at budgetaftalens tekst indarbejdes i budgettets tekst og bemærkninger,
  3. at godkende, at tekniske ændringer og præciseringer indarbejdes i budgettet.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Bilag 4 til sagen var eftersendt.
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede på mødet d. 17. august 2021 at lade budgetforslaget overgå til andenbehandling, der finder sted d. 21. september 2021.

Der er d. 2. september 2021 indgået budgetaftale mellem partierne Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.

Centerdirektør i Center for Økonomi Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

Budgetaftalen indeholder en række ændringsforslag til forslag til budget 2022-25, som anbefales til regionsrådets andenbehandling. Budgetaftalen er vedlagt som bilag 1. Den konkrete udmøntning af bevillingsændringerne på baggrund af budgetaftalen fremgår af bilag 2.

Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt Region Hovedstaden en lånedispensation til refinansiering af afdrag i 2022 på 157 mio. kr., hvilket er 46,1 mio. kr. mindre end forudsat i budgetforslaget, jf. bilag 3. Det betyder et øget likviditetstræk på 46,1 mio. kr. Ændringen indarbejdes i budget 2022. Herudover indarbejder administrationen mindre tekniske ændringer og præciseringer i budgettet. 

Frist for fremsættelse af ændringsforslag er fastsat til d. 16. september kl. 12.

Regionens forslag til det årlige udviklingsbidrag svarer til det i økonomiaftalen for 2022 forudsatte på 115 kr. pr. indbygger. Forslaget har været i høring hos kommunerne, som alle tager forslaget til efterretning. De indkomne forslag er vedlagt som bilag 4 (eftersendes).

Hospitalers og virksomheders MED-udvalg har også fremsendt høringssvar, som viser, at der overordnet er opbakning til forslaget, særligt i forhold til at der ikke er generelle besparelser. Der udtrykkes endvidere bekymring for det fortsatte pres i sundhedsvæsenet og udfordringer ift. at skaffe tilstrækkeligt personale. Høringssvarene er vedlagt som bilag 5.

Der er stillet i alt 38 budgetspørgsmål frem til d. 26. august 2021. Alle spørgsmål er besvaret, og spørgsmål og svar kan ses her: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Budget/Sider/Budget-2022---Sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar-til-budgetprocessen.aspx

 

KONSEKVENSER

Der udarbejdes endeligt budget på baggrund af budgetforslaget og ændringsforslag til budgettet, jf. budgetaftalen.

KOMMUNIKATION

Regionsrådets beslutning om budget 2022-25 følges op af en bred presse- og kommunikationsindsats.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september og regionsrådet d. 21. september 2021..

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Jette Sylow Rasmussen

JOURNALNUMMER

21002209

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Region Hovedstadens Budgetaftale 2022

Bilag 2: Bilag 2 Udmøntning på bevillingsområder

Bilag 3: Bilag 3 Refinansiering af afdrag

Bilag 4: Bilag 4 Høringssvar fra kommuner

Bilag 5: Bilag 5 Samlede høringssvar VMU

9. Status for arbejdet med Nordstjernen (nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien) og beslutning om økonomi og finansiering m.v.

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at status for arbejdet med program og udbudsmateriale for Nordstjernen tages til efterretning
  2. at der arbejdes videre med projektet inden for en samlet økonomisk ramme for byggeriet på 725 mio. kr. i aktuelt prisniveau,
  3. at der gives investeringsbevilling på 35 mio. kr. til projektafledte udgifter (flytning af Solvang m.v.), der finansieres af ledige midler afsat i investeringsbudgettet med Finansloven for 2020,
  4. at de resterende 690 mio. kr. finansieres ved leasing, 
  5. at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med Danske Leasing om finansiel leasing af byggeriet på de tilbudte vilkår (jf. fortroligt bilag)
  6. at tage til efterretning, at administrationen anbefaler, at der efter regionsrådsvalget i forbindelse med konstitueringen nedsættes en politisk følgegruppe, der inddrages løbende i den fortsatte planlægning og realisering af projektet. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Indstillingspunkt 1 var godkendt.
Formanden satte indstillingspunkterne 2-6 under afstemning:
For stemte: A (13), B (4), C (6), F (3), I (1), O (3), V (6) og Å (1), i alt 37.
Imod stemte: Ø (4), i alt 4.
Undlod at stemme: 0.
I alt 41.
Indstillingerne 2-6 var herefter godkendt.

Enhedslisten stemmer nej til punkt 2-6 med følgende stemmeforklaring:
”Der er ingen tvivl om, at der er brug for at forbedre forholdene for Børne- og Ungepsykiatrien på Glostrup. Men Enhedslisten mener, at man må finde en anden finansiering. Der er tale om at betale 35 mio. kr. pr. år i afdrag. Penge som vil gå fra driften, som det ser ud nu.”

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Formanden satte indstillingspunkterne 4 og 5 under afstemning:
For stemte: A (5), B (2), C (2), F (1), O (1) og V (3), i alt 14.
Imod stemte: Ø (1).
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingerne 4 og 5 var herefter anbefalet.
Et enigt forretningsudvalg anbefalede indstillingspunkterne 1-3 og 6.

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 25. august 2021:
Anbefalet.
Udvalget bad om supplerende oplysninger til sagen, som kan foreligge ved forretningsudvalgets behandling af sagen.
Henrik Thorup (O), Karsten Skawbo-Jensen (C) og Niels Høiby (I) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte i september 2019 visionen for nye rammer for Børne- og Ungdomspsykiatrien – ”Nordstjernen”. I aftalen om budget 2020 markeredes visionen om Nordstjernen som regionsrådets ambition om at bygge nye, enestående rammer for børne- og ungdomspsykiatrisk behandling med plads til familien - et internationalt fyrtårn inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Projektet er del af hospitalsplan 2025, hvor regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup, der dermed får bedre og tidssvarende rammer.

Med sagen gives status for programarbejdet og de mulige næste skridt. Derudover lægges der op til beslutning om den økonomiske ramme og finansiering og nedsættelse af politisk følgegruppe.

Indstillingen om at indgå aftale om finansiering af byggeprojektet med Danske Leasing forelægges med henvisning til fortroligt bilagsnotat om de nærmere aftalevilkår. Bilaget er fortroligt af hensyn til regionens forhandlingsposition og af konkurrencemæssige grunde for Danske Leasing.

Under behandlingen af punktet i social- og psykiatriudvalget vil Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, samt centerchef i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup, Kresten Dørup og Søren Helsted, strategichef i Center for Ejendomme, være til stede og besvare udvalgets spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) har i de senere år oplevet en kraftig stigning i henvisninger af børn og unge. En stor del af de fysiske rammer er opført i 1960’erne og understøtter ikke de recovery-orienterede behandlingsmetoder, hvor familien bliver inddraget i meget højere grad end tidligere, og hvor patienter og pårørende sættes i centrum. Centrets døgnpladser ligger både i Glostrup og på Bispebjerg, og de ambulante funktioner er placeret endnu mere spredt. Det vanskeliggør samarbejdet mellem døgnafsnittene indbyrdes og mellem de ambulante afsnit og døgnafsnittene. Samtidig har de pårørende svært ved at finde rundt og finde sig til rette, og de giver udtryk for, at de oplever centerets fysiske rammer som uvelkomne.

Med projektet kan det forudsatte i hospitalsplan 2025 om samling af BUC realiseres. Projektet indebærer, at regionens børne- og ungdomspsykiatriske senge samles på matriklen i Glostrup sammen med ambulatorier på Vibeholmsvej (Brøndbyvester) og enkelte mindre ambulatorier relateret til sengeafdelingerne på Bispebjerg. Centeret vil skulle opretholde ambulant aktivitet i Hillerød og på Bispebjerg.

På den baggrund godkendte regionsrådet i september 2019 vision for nye fysiske rammer til BUC – Nordstjernen, og at projektet herefter kunne overgå til programfasen. Visionen er vedlagt som bilag 1

Programarbejdet siden godkendelse af vision

Byggeprogrammet skal indeholde funktionskrav, der udmønter visionen i ”paradigmer” for udformning af byggeriet. Paradigmerne udtrykker sammenhængen mellem visionen, brugeroplevelsen, de faglige behandlingsparadigmer og bygningsfysikken. Med byggeprogrammet udformes en sammenfattende funktionsbeskrivelse af bygningen, som udgør grundlaget for det senere arbejde med et egentligt udbudsmateriale om projektet.

Aktiviteten i byggeprogramfasen har siden september 2019 i fortsættelse af inddragelsen i visionsfasen rummet yderligere inddragelse af patienter, pårørende, eksperter og medarbejdere.

Arbejdet har været organiseret om hver sit hovedspor:

  • Brugerrejsen (patientforløb, sammenhænge på tværs, brugeroplevelsen),
  • Funktionsplanlægning af afsnittene (rum, arealer, sammenhænge) og
  • Teknisk beskrivelse af byggeriet (principper og minimumskrav).

Alle dele af programarbejdet har taget udgangspunkt i de registrerede brugerønsker, der herefter er blevet bearbejdet i de øvrige grupper. Programarbejdet har sikret fortsat konsistens og sammenhæng på tværs af de tre hovedspor ved workshops og kommentarrunder fra de involverede brugergrupper. Visionens principper og pejlemærker er nøje vurderet for Nordstjernens funktioner og rum.

De indsamlede detaljerede data fra brugerinddragelsen er bearbejdet til et rumprogram til brug ved udbudsmaterialet. Rumprogrammet anviser hvilke rum, der bør være i det kommende byggeri, deres antal, størrelse, indbyrdes relation og funktion. 

Visionen indebærer i øvrigt, at regionen med byggeriet skal være med til at realisere FN´s verdensmål om en grønnere fremtid for os alle. I byggeprogrammet og udbudsmaterialet vil det være et krav til OPP-leverandøren  (Offentlig Privat Partnerskab), at projektet bygges energieffektivt med fremme af genbrug og genanvendelse både i byggeriet og i den efterfølgende drift. Der sættes i den forbindelse også et ekstra fokus på brugernes sundhed og velvære gennem et godt indeklima og de rette byggematerialer.

Arbejdet med byggeprogrammet og udbudsmaterialet forventes afsluttet i foråret 2022.
 

Status for projektets totaløkonomi og løsningsforslag

I forbindelse med beslutning om visionen i september 2019 var det den foreløbige overvejelse om byggeriets størrelse og den afledte økonomi, at Nordstjernen skulle opføres med ca. 20.200 m2 inden for en ramme på 725 mio. kr. Det blev bemærket, at bygningens dimensioner og anlægssummen ville skulle præciseres yderligere i programfasen.

Det har som udgangspunkt været tilkendegivet i forbindelse med visionen, at samtlige funktioner burde placeres i nybyggeri, men dette har ikke kunnet lade sig gøre inden for den økonomiske ramme. Det er løsningsforslaget for projektets disponering, at Nordstjernen realiseres ved en kombination af nybyggeri og eksisterende bygninger. Den samlede økonomiske ramme på 725 mio. kr. kan hermed fastholdes. Der afsættes et samlet areal til centeret på 21.800 m2, heraf ca. 14.650 m2 i nybyggeri og 7.150 m2 i eksisterende bygninger, hvoraf en stor del istandsættes og ombygges til formålet som led i projektet. 

Den samlede udgift fordeler sig som følger på projektets hovedposter:

Udgiftsskønnene er bearbejdet udførligt i forbindelse med programarbejdet. Der tages afsæt i aktuelle erfaringspriser og beløb til uforudsigelige udgifter på 20% og en reservepulje på 75 mio. kr. til robustgørelse af projektets økonomi for at tage højde for kommende udfordringer i markedsprisudviklingen eller hvis projektet udfordres af ekstraordinære udgifter som led i realiseringen.

I alt 690 mio. kr af de 725 mio. kr. vil kunne leasingfinansieres som led i OPP-projektet, mens de øvrige projektafledte udgifter 35 mio. kr. foreslås disponeret af ledige midler på investeringsbudgettet afsat til psykiatriformål. 

Løsningsforslaget lever op til visionen og HOP2025 i forhold til de funktioner, Nordstjernens lokaler i Glostrup kommer til at omfatte. Alle BUC's døgnafsnit, afsnit for spiseforstyrrelser såvel som de planlagte dele af de ambulante funktioner kan samles i Glostrup. Dermed opnås de forventede muligheder for rationel drift, gode arbejdsgange og hensigtsmæssige patientforløb.

Alle døgnafsnit etableres i nybyggeri af hensyn til vanskeligheder ved at etablere gode døgnafsnit i eksisterende byggeri. Der vil derudover blive placeret en stor del af de ambulante funktioner i nybyggeri. 

Ombyggede eksisterende bygninger vil kunne huse den resterende ambulante aktivitet, samt kontorer, skole, fysioterapi samt forskning og mødecenter. Enkelte funktioner vil kunne forblive i nuværende lokaler uden ændringer, da de er forholdsvis nyindrettede. Løsningsforslaget indebærer en høj målopfyldelse i forhold til nærheden mellem de kliniske funktioner, skolefunktion og fx fysioterapi, selvom en del af funktionerne placeres i eksisterende bygninger. 

Det er i særlig grad indplacering af funktioner i ombyggede eksisterende bygninger, der gør det muligt inden for den økonomiske ramme at skabe tilstrækkelig plads til funktionerne, samtidigt med at der er stor sikkerhed for projektets økonomi med puljen til robustgørelse.

I det vedlagte bilag 2 er anført hvilke funktioner, der med løsningsforslaget placeres i nybyggeri og hvilke funktioner, der placeres i ombyggede lokaler. Projektet vil i det kommende arbejde, som for de øvrige større projekter, forberede en række besparelses- og tilvalgsmuligheder, hvis der bliver behov eller økonomisk mulighed herfor. 
 

Øvrige projektafledte udgifter

Ud over de 690 mio. kr. afsættes i alt 35 mio. kr. til øvrige projektafledte udgifter. En mindre del vil gå til midlertidig genhusning i Glostrup i forbindelse med nybyggeriet, mens hovedparten af beløbet vil gå til en varig omplacering af Forsorgshjemmet Solvang (under Center for Forsorg og Behandling, Den Sociale Virksomhed). Solvang er idag placeret i byggefeltet i den østlige ende af matriklen, og der har tidligere været sigtet mod en flytning af Solvang til en af de øvrige bygninger i Glostrup. Denne mulighed udgår med det nuværende løsningsforslag, idet bygningen er disponeret til skolefunktion og fysioterapi for Nordstjernen. 

Solvang har idag lidt snævre rammer i Glostrup, og der er fundet en løsning for Den Sociale Virksomhed, hvor Solvang indplaceres i Psykiatrisk Center Glostrups lokaler på Brøndbyøstervej. Det vil kunne give en god geografisk placering af funktionen, bedre pladsforhold og adgang til et større grønt område. Det udnyttes, at der i forvejen er ledige lokaler i Brøndby, men for at det kan blive stort nok til Solvang, peges der på en modgående flytning af det lukkede sengeafsnit for 11 surrogatanbragte fra Brøndby til Glostrup, hvor der kan etableres 14 pladser. Der opnås samtidig bedre sikkerhedsmæssige forhold for de surrogatanbragte patienter, som placeres i lokaler, der bliver ledige ved fraflytning af de 20 retspsykiatriske sengepladser til Roskilde ultimo 2021 (Ny Retspsykiatri Sct. Hans). I lokalerne er der behov for enkelte tilpasninger, mens de sikkerhedsmæssige forhold er fuldt tilstrækkelige. Løsningen indebærer således, at arealforholdene bliver bedre for både Solvang og for afsnittet for surrogatanbragte patienter. 

Da de projektafledte udgifter på 35 mio. kr. ikke kan leasingfinansieres, er det indstillingen, at der gives tilsvarende investeringsbevilling til formålet som rammebevilling. Beløbet svarer til de ledige midler på investeringsbudgettet, der er afsat til psykiatriformål i forbindelse med Finansloven for 2020.

Det er sandsynligt, at det samtidig med indretning af lokalerne i Brøndby til Solvang vil kunne være hensigtsmæssigt at indhente et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb for klimaskærm og tekniske anlæg. Udgifter hertil afholdes over renoveringsplanen.  
 

Effektiviseringspotentiale i forbindelse med Nordstjernen

Der er gennemført en analyse af det effektiviseringspotentiale, der alt andet lige vil være ved samling af BUC funktionerne i nybyggeriet. Det drejer sig bl.a. om udgifter til bemanding af sengefunktionen, der i dag varetages såvel i centerets lokaler på Bispebjerg Hospital som i Glostrup. På lønsiden drejer det sig bl.a. om varige driftsrelaterede besparelser på 3 - 3,5 mio. kr. årligt, som følge af mulighed for bedre udnyttelse af lægevagtlag og lidt lavere samlet bemanding af sengeafsnit om natten. 

Der vil derudover være en besparelse i regionens udgifter til husleje i lokalerne på Vibeholmsvej (funktionen flytter til Glostrup), hvor der aktuelt er udgifter til husleje på 4,4 mio. kr. årligt.

Det samlede effektiviseringspotentiale kan dermed foreløbigt opgøres til ca. 7,5 - 8 mio. kr. årligt. 
 

Projektet som OPP-projekt

Regionsrådet tog i juni 2020 til efterretning, at der med sigte på gennemførelse af projektet som et OPP-projekt (Offentligt-Privat Partnerskab) søges om deponeringsfritagelse for projektet i Social- og Indenrigsministeriet, da der kan opnås en række fordele ved en OPP-kontrakt med en driftsaftale i en årrække vedrørende teknisk drift og vedligeholdelse af byggeriet, når det er taget i brug. Den forudsatte OPP-model for projektet ligner en totalentrepriseform, hvor projekteringsansvaret er placeret hos OPP-leverandøren, der har ansvaret for projektmaterialet og opførelsen af byggeriet samt ansvaret for koordinering af grænseflader og overholdelse af budget efter indgåelse af kontrakt. I driftsaftaleperioden vil det samtidigt være OPP-leverandøren, der har ansvaret for, at bygningen og dens tekniske anlæg indkøres til den planlagte funktionalitet, og at eventuelle fejl på bygningen afhjælpes. Derudover vil valg af OPP-leverandør i høj grad vægte muligheden for et lavt udgiftsniveau til drift og vedligeholdelse, som vil kunne betyde mere holdbare materialevalg mm. i byggefasen.  

Regionen har med den ønskede konstruktion i forhold til byggeriet samtidig en udstrakt bygherrerolle på linje med sædvanlige totalentreprisekontrakter og vil skulle godkende faseskift m.v.

Regionen får med OPP-konstruktionen dermed gode muligheder for at få et velfungerende byggeri. Regionen opnåede i september 2020 Indenrigsministeriets godkendelse af deponeringsfritagelse for 177 mio. kr. for de første tre års udgifter til projektet. Deponeringsfritagelse for de resterende byggeudgifter vil blive søgt i forbindelse med puljer, der afsættes i økonomiaftalerne i kommende år.
 

Finansieringsvilkår

Regionsrådet tog i november 2020 til efterretning, at der arbejdes videre med at finde den billigste finansiering som grundlag for beslutning om en ramme for leasingfinansiering af projektet. Administrationen har herefter i foråret 2021 gennemført et udbud af finansiering af projektet, hvor det er afklaret, at Danske Leasing (datterselskab hos Danske Bank) på fordelagtige vilkår kan tilvejebringe regionens finansieringsbehov i forbindelse med OPP-projektet. Aftalen giver en samlet ramme eller trækningsret for leasingfinansiering på op til 750 mio. kr. med option om yderligere udvidelse. Trækningsretten kan med aftalen aktiveres efterfølgende, når der træffes beslutning i regionsrådet om afholdelse af udgifter i takt med projektets milepæle.

De nærmere hovedvilkår er beskrevet i det vedlagte fortrolige notat (bilag 3). Der vil være tale om to forskellige rentesatser, dvs. en sats for byggeperioden inkl. forarbejder (2021-2028) og en lidt højere rentesats for driftsperioden på 10 år (2029-2038). Satserne udgør faste tillæg til bankernes variable referencerente (CIBOR), der i øjeblikket er negativ. Den sammenlagte rente kan dog ikke blive negativ. I driftsperioden betaler regionen af på lånet i et 20-års perspektiv, dvs. når aftalen udløber i 2038, skal 50 % af det oprindelige lån indfries, men kan refinansieres uden deponering, hvis regionen opnår fritagelse hertil i de kommende års deponeringsfritagelsespuljer.

Med en samlet udgiftsramme for byggeriet på 690 mio. kr. (leasing-delen) vil der fra 2029 skulle betales afdrag på ca. 35 mio. kr. årligt. Hertil kommer en renteudgift på fx 1-1,5 % af restgælden årligt afhængig af, hvordan CIBOR udvikler sig i perioden.

Det vil herunder være en mulighed at konvertere den variable del af finansieringen via CIBOR til en fast forrentning i lånets løbetid. Administrationen vil arbejde videre hermed med henblik på at reducere regionens økonomiske risiko ifm. projektet. 

Regionen kan til enhver tid vælge at træde ud af aftalen mod indfrielse af restgælden, hvis dette bliver økonomisk muligt og fordelagtigt. 

Der lægges på den baggrund op til, at finansieringsaftalen med Danske Leasing tiltrædes.
 

Familiehus

I forbindelse med visionsarbejdet for Nordstjernen identificerede projektet gennem brugerinddragelsen et særligt behov for at støtte familierne. Både medarbejdere og pårørende peger på familieindsatsen som en afgørende faktor i den svære overgang fra indlæggelse til recovery og et godt hverdagsliv.

Her kommer Nordstjernens Familiehus ind i billedet. Familiehuset danner rolige, trygge og hjemlige rammer om familierne og vil fungere som et værdifuldt supplement til behandlingen. Formålet er at hjælpe familier med et barn eller en ung, der er i psykiatrisk behandling styrket igennem et behandlingsforløb og dermed støtte op om patientens recovery. Da regionens behandlingsforpligtelse efter sundhedsloven er rettet mod barnet og den unge patient, vil etablering af et familiehus, som også skal være for pårørende, være afhængig af, om der kan tilvejebringes privat finansiering. 

Projektet er i dialog med to større danske fonde om et fremtidigt samarbejde omkring Familiehuset og har juni 2021 indsendt en ansøgning med henblik på at opnå støtte. Der forventes afklaring omkring det videre forløb ultimo 2021. Herunder vil der i positivt fald skulle gennemføres et nærmere planlægningsarbejde, tidsplan m.m.
 

Overordnet tidsplan

Programmeringen peger på, at den videre proces for Nordstjernen vil kunne indeholde følgende hovedfaser og milepæle frem mod ibrugtagning af de sidste ombyggede m2 ultimo 2028.

  • Byggeprogram fortsat og udbudsstrategi samt godkendelse af udbudsmateriale (primo 2022)
  • Projektkonkurrence og godkendelse af valg af OPP-leverandør (primo 2022 – medio 2023)
  • OPP-leverandørens projektering (medio 2023 - ultimo 2024)
  • Ungehus – beslutning om udførelse (medio 2024)
  • Ungehus – udførelse (medio 2024 – ultimo 2026)
  • Ungehus – idriftsættelse og ibrugtagning (ultimo 2026 – primo 2027)
  • Børnehus – beslutning om udførelse (medio 2026)
  • Børnehus –udførelse (medio 2026 – medio 2027)
  • Børnehus – idriftsættelse og indflytning (medio 2027)
  • Øvrige funktioner i eks. byggeri – projektering og ombygning (medio 2027– ultimo 2028)
     

Nedsættelse af politisk følgegruppe

Der lægges op til, at der efter regionsrådsvalget i forbindelse med konstitueringen nedsættes en politisk følgegruppe for projektet, der fremadrettet inddrages løbende i den fortsatte planlægning og realisering af projektet og ved forberedelse af regionsrådets beslutninger ved faseskift mv.
 

Øvrige forhold

  • Status for grundkøb (kirkegårdsareal)
    Regionsrådet besluttede på mødet i november 2020, at administrationen kan indgå aftale med Glostrup Sogn om køb af ca. 12.000 m2 i den østlige ende af Nordre Kirkegård med henblik på udvidelse af byggefeltet til projektet inden for en ramme af 8,5 mio. kr. Der er udarbejdet købsaftale, som forventes afklaret snarest, idet grundstykket forventes overtaget i 2. halvår 2021.
     
  • Fornyet ansøgning om deponeringsfritagelse
    Der vil ud over den allerede godkendte deponeringsfritagelse for udgifter i 2021 - 2023 vil være behov for at indgive fornyet ansøgning om deponeringsfritagelse hvert år i de kommende års puljer med betydning for udgifter, der afholdes i årene 2024-2028.
     
  • Projektorganisering 
    Projektet vil i det videre arbejde blive organiseret administrativt som de for øvrige større byggerier med nedsættelse af Hospitalsbyggestyregruppe m.v. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingerne tiltrædes, vil der kunne arbejdes videre med færdiggørelse af byggeprogram og forberedelse af udbudsmateriale for OPP-kontrakten (Offentligt-Privat Partnerskab). Derudover fastlægges en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr. til byggeriet, hvortil der indgås aftale med Danske Leasing om finansiering af 690 mio. kr., der kan leasingfinansieres. Der gives investeringsbevilling på 35 mio. kr. til resterende udgifter og igangsættelse heraf. Derudover er det anbefalingen, at der forberedes nedsættelse af en politisk følgegruppe som led i konstitueringen efter regionsrådsvalget.

RISIKOVURDERING

Det er vurderingen, at løsningsforslaget kombineret med den økonomisk ramme for projektet indebærer en betydelig robustgørelse, jf. sagsfremstillingen, idet der i vidt omfang er taget højde for kommende udfordringer i markedsprisudviklingen. Som for de øvrige større projekter forberedes tillige en række besparelses- og tilvalgsmuligheder, hvis der bliver behov eller økonomisk mulighed herfor. 

Deponeringsfritagelse er foreløbigt kun opnået for udgifter i årene 2021 - 2023, og der er dermed ikke fuld sikkerhed for, at ordningen fortsætter, dvs. om det for projektets udgifter i 2024 - 2028 vil være muligt for regionen at undgå deponering som led i den valgte finansieringsform. Dette afklares først ved økonomiforhandlingerne for årene 2023 - 2027. Regionen vil pga. bekymring om regionens likviditet, kun gå videre med projektet, såfremt det er muligt at opnå fuld deponeringsfritagelse, og der vil derfor blive stillet som krav i forbindelse med udbuddet, at regionen sikres en mulighed for at afstå fra at gå videre med projektet før de mest omkostningsfulde faser af byggeriet igangsættes. 

I forhold til finansieringsaftalen kan regionen som tidligere nævnt til enhver tid beslutte at indfri restgælden.

ØKONOMI

Der fastsættes en samlet økonomisk ramme på 725 mio. kr. til projektet. Beløbet er opgjort i prisniveau medio 2021, og beløbet vil skulle indekskorrigeres i projektperioden som for øvrige større projekter.  Af den økonomiske ramme kan 690 mio. kr. leasingfinansieres, der muliggøres ved snarlig indgåelse af aftale med Danske Leasing.

Der vil forud for offentliggørelse af udbudsmaterialet i foråret 2022 blive forelagt ny sag om status for projektet, idet der samtidig forventes lagt op til at træffe beslutning om afsættelse af økonomisk ramme til bygherrerådgivning ved træk på aftalen med Danske Leasing. Projektets udgifter frem til dette (rådgivning og projektorganisation mm.) afholdes som hidtil af midler, der ved tidligere beslutninger er afsat til projektet.

Med sagen foreslås det endvidere, at de resterende Finanslovsmidler på 35 mio. kr. anvendes til finansiering af rammebevilling til projektafledte udgifter (Solvang m.v.).

KOMMUNIKATION

Der lægges op til, at der gennemføres en kommunikationsindsats i forbindelse med beslutningen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges social- og psykiatriudvalget den 25. august 2021, forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Søren Helsted

JOURNALNUMMER

20031504

Bilag

Bilag 1: BILAG 1 - Vision om Nordstjernen

Bilag 2: BILAG 2 - Placering af funktioner i nybyggede og ombyggede lokaler

Bilag 3: Lukket bilag.

Bilag 4: BILAG 4 - Supplerende oplysninger status for Nordstjernen

Bilag 5: BILAG 5 - Oversigtstegninger

10. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Herlev

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Herlev (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Herlev, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling med mundtlig gennemgang.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Herlev. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Herlev. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Herlev
Status på entrepriserne
I løbet af 1. kvartal 2021 og 2. kvartal er der konstateret en række fejl og mangler, især på el-entreprisen, som er blevet rettet inden indflytning. Fejl og manglerne er på vigtige installationer og anlæg som brand, alarmer, sikkerhedsbelysning, el-tavler, som skulle lovliggøres inden bygningen kunne ibrugtages. Der er derudover konstateret tæringer på rørsamlinger, som også er blevet udbedret. Der er løbende meldt syn og skøn på de opdagede fejl samtidig med, at udbedringer udføres.

Ibrugtagningstidspunkt
Akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev ibrugtaget den 20. juni 2021. Indflytningen forløb godt, og patienter og medarbejdere har taget rigtigt godt imod de nye hospitalsbygninger.

Som følge af den meget pressede tidsplan for færdiggørelse og for at have mere tid til test, afprøvning og træning, er det besluttet at udskyde anden del af indflytningen, som vedrører følgende funktioner (etage to): Operationsgang, intensiv, opvågning, neonatal afsnit og fødeområdet. Indflytningen er udskudt fra september 2021 til 11.-12. december 2021.

Herlev og Gentofte Hospital, Center for Ejendomme (cej) og Center for IT, Medico og Telefoni (CIMT) har i fortsættelse af indflytningen evalueret processen. Der konstateres fortsat mange fejl i de tekniske anlæg, der er udført af den spanske entreprenør Inabensa, der blev opsagt sidste år. De mange fejl har forsinket monteringen af medicoudstyret. Der er også konstateret behov for tid til at tilpasse og justere en del, efter at medarbejderne har trænet i de nye bygninger.

Når hospitalet flytter ind i de sidste bygninger, flyttes der ind i de mest patientkritiske afdelinger, som også har meget og kompliceret medicoudstyr. Derfor skal hospitalet være ekstra opmærksom på, at alt fungerer som det skal, og at medarbejderne har haft den nødvendige tid til at træne. 

Test og idriftsætning
Der pågår en detaljeret planlægning af test og idriftsætning med henblik på ved afprøvning at få identificeret eventuelle kvalitetssvigt i udførelsen eller i projektet. Dette sker for at sikre, at eventuelle fejl kan blive rettet inden ibrugtagning.Der pågår test og indregulering af anlæg samtidig med færdiggørelse af bygningsarbejder.

Status på aflevering af entrepriserne
Der har været afholdt 1-års gennemgang med råhusentreprenøren.

Lukningsentreprisen er afleveret den 30. juni 2020. Apterings- og malerentrepriserne er afleveret hhv. den 27. august 2020 og den 2. september 2020. Udbedring af mangler pågår, og udskudte arbejder planlægges i forhold til øvrige aktiviteter.

Gulv-murerentreprisen er afleveret den 21. december 2020. Forud for afleveringen blev indgået en aftale om forlænget garanti som følge af gulvenes dårlige kvalitet. Der pågår stadig et forløb vedr. tidskrav fra gulventreprenøren med inddragelse af voldgiftsnævnet. Elevatorentreprisen er afleveret den 30. juni 2021.

CTS-entreprisen (styring og overvågning) og rørpostentreprisen forventes afleveret i september måned. Indregulering af bygning (bl.a. varme, køl, ventilation), og test af rørpostanlæg pågår fortsat.

Udførelse af de resterende landskabs-, anlægs- og gartnerarbejder er udskudt, og aflevering forventes i løbet af 3. kvartal 2021. Byggepladsentreprisen forventes afleveret i 3. kvartal 2021.

Økonomi - der forventes fortsat en overskridelse af rammen
I forhold til projektets økonomi viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie for færdiggørelse en forværring i forhold til 1. kvartalsrapport 2021. Der forventes fortsat en overskridelse af rammen. Prognosen er medio august blevet opdateret og viser et forventet nettomerforbrug på mellem 7% - 13 % af totalrammen svarende til 190 mio. kr. og 335 mio. kr. i det hhv.  sandsynlige og værste scenarie. Det skyldes en stor stigning i omfang samt kompleksitet i de konstaterede fejl og mangler på El-installationer, udbedring af rørsamlinger, test og indregulering af bygning, samt indregning af de forventede omkostninger ved udskydelse af indflytningen af etape 2 fra september til december 2021. Der er dog usikkerhedsparametre i forhold til prognosen. Det er fx økonomi/risiko indregnet i forhold til tvister med entreprenører, ekstraudgifter ved ændringsbehov efter aflevering samt niveauet for yderligere ekstraarbejder set i forhold til byggeriets stade, hvor byggeprojektet nærmer sig sin afslutning.

Den politiske følgegruppe holdes løbende orienteret om status og økonomi på projektet og blev senest orienteret den 30. august 2021.

Planlægning af indflytningsprocessen etape 2
Klargøring af områder til personalets træning for kliniske afdelinger (herunder færdiggørelse af de sidste bygningsarbejder), der flytter ind i december, pågår. Det forventes, at områderne på etage to kan blive overdraget til CIMT i løbet af september 2021. Herefter pågår CIMT’s arbejder og installation samt test at IT- og medicoudstyr frem til ultimo oktober. Efterfølgende starter der træningsforløb for personalet. Som nævnt ovenfor er Indflytning af operationsafsnit, opvågning, intensiv afsnit, fødeafsnit og neonatalafsnit planlagt til 11.-12. december 2021.

Projektafdelingen deltager på opfølgningsmøder og er bindeled mellem projektet og hospitalet. De bringer problemstillinger, der kræver løsning i hospitalsregi, videre. Desuden er der sikret opfølgning på uhensigtsmæssige forhold, der opdages under træningsforløb, som er kritiske og kræver ændringer af hensyn til klinisk drift.

Status på inventar, IT- og medicoudstyr
Installation af bygherreleverancer (IT, medicoudstyr, teknisk og løst inventar) pågår for etape to, som flytter ind i december. CIMT’s aktiviteter er forsinkede pga. de mange fejl på installationsområdet. Koordinering og planlægning af CIMT’s aktiviteter aftales løbende med byggeledelsen og tilpasses ift. bygningsarbejder.

Kvalitet og indhold fastholdes og sikres løbende af CIMT både på medicoudstyr og på IT- og netværksleverancer.

Detaljeret gennemgang af inventar medico- og IT-anskaffelser er udført sammen med afdelingerne og CIMT, og nu pågår de sidste justeringer, således at etage to bliver klar til ibrugtagning i december 2021.

Skærpet tilsyn fra Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriets tættere opfølgning på projektet startede i januar 2020, og ministeriet har herefter på månedsbasis modtaget økonomiske nøgletal og en prognose for færdiggørelse af byggeriet. Regionen og ministeriet mødes desuden kvartalsvis og drøfter fremdriften og udfordringerne i projektet. Den politiske følgegruppe er orienteret om den tættere opfølgning.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen udviser en fokuseret indsats på at gennemgå og kontrollere alle installationsarbejder, som er udført af Inabensa, for at sikre funktionalitet og kvalitet ved ibrugtagning. I løbet af 1. kvartal og 2. kvartal 2021 er der konstateret yderligere fejl og mangler på el- og VVS-installationer, som skal udbedres inden indflytning. Det har betydet en stor forværring af økonomien. Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021. Det er administrationens vurdering, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosens Bedste scenarie, Sandsynlige scenarie og Værste scenarie, for at minimere det betydelige spænd mellem de tre scenarier samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler, for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

Overskridelsen forventes finansieres af regionale midler. Der vil blive søgt tillægsbevilling til den forventede overskridelse på regionsrådsmødet i september 2021.

Administrationen vurderer, at projektorganisationen fortsat arbejder fokuseret med evaluering af projektet samt på at begrænse tab på tid og økonomi frem til indflytning. Det er administrationens vurdering, at aktiveringstidsplanen er meget presset, men at alle parter arbejder fokuseret på at overholde tidsplanen.

I arbejdet med at minimere risici indgår anbefalinger og opmærksomhedspunkter fra revisionen og "Det Tredje Øje" (DTØ) (se nedenfor).

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering nedenfor.

Påvirkning fra COVID-19 - udvikling
De anbefalede restriktioner og foranstaltninger som følge af COVID-19 fortsætter i første omgang året ud, både for håndværkere og funktionærer på byggepladsen. Dette kan medføre forsinkelse i udførelsen af de resterende arbejder, men også i afklaring af tekniske spørgsmål.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift og risici samt resterende forbrug.

Derudover fremhæver revisionen, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2020  i alle tre scenarier, bedste scenarie, sandsynlige scenarie samt værste scenarie, viser et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet i bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt udskydelse af indflytning i anden etape. Hertil bemærker revisionen, at der foreligger en opdateret prognose medio august 2021 med en markant forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af en stigning i omfang og kompleksiteten i de konstaterede fejl og mangler på installationer.
 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at rapporteringen korrekt afspejler projektets status samt forhold vedrørende projektets risiko- og reservebillede. DTØ påpeger, at der er et fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021 jf. projektorganisationens risikovurdering og den kapitaliserede risiko i risikologgen.

DTØ nævner, at reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021 i alle tre scenarier, bedste scenarie, sandsynlige scenarie samt værste scenarie, viser et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Reserveprognosen viser ydermere et stort spænd mellem resultatet i bedste scenarie og værste scenarie og dermed en væsentlig usikkerhed om den endelige byggeudgift. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed, eksempelvis i forhold til vurderingen af igangværende tvister samt ikke-indregnede omkostninger til konstaterede nye fejl og mangler på installationsentrepriserne samt udskydelse af indflytning i anden etape.

Hertil bemærker DTØ, at der foreligger en opdateret prognose medio august 2021 med en markant forværring af det mest sandsynlige scenarie. Reguleringen er en konsekvens af en stigning i omfang og kompleksiteten i de konstaterede fejl og mangler på installationer.

DTØ vurderer, at projektet skal have en tættere opfølgning med kortere intervaller på opfølgning og ajourføring af reserveprognosens Bedste scenarie, Sandsynlige scenarie og Værste scenarie, for at minimere det betydelige spænd mellem de tre scenarier samt de tilhørende beskrivelser af mulighederne for yderligere finansiering med regionale midler, for at kunne modstå eventuelt yderligere pres på den samlede projektøkonomi i forbindelse med afslutning af byggesagen og overgangen til drift.

På baggrund af risikovurderingen har DTØ identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projekts fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ´s kommende risikovurderinger.

Administrationen er enig i DTØs vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Herlev
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020 og skal ledsages af en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt og løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Reserverne kan fortsat ikke dække omkostningerne i det bedste scenarie i reserveprognosen ved udgangen af 2. kvartal 2021. Overskridelsen forventes finansieret af regionale midler og der vil blive søgt om tillægsbevilling til den forventede overskridelse på regionsrådsmødet i september. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

Der er risiko for, at der fortsat identificeres nye projektfejl og mangler på byggeriet, som presser projektets økonomi og kan udfordre indflytningen. Der arbejdes på hurtig afklaring af potentielle udfordringer i byggeriet for at minimere et eventuelt tidstab og de afledte økonomiske udfordringer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen/ Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21041791

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto af Nyt Hospital Herlev juli 2021

11. 2. kvartalsrapport 2021, Ny Retspsykiatri Sct. Hans

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring samt uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Ny Retspsykiatri Sct. Hans, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen. 

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Ny Retspsykiatri Sct. Hans. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indenholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status på Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Udfordringer med ventilationsanlæg er afklaret og udbedring igangsættes snarest
Som følge af et underdimensioneret ventilationsanlæg, har det været nødvendigt med en ekstra ekstern gennemgang for at sikre opfyldelse af krav til ydelse og energiforbrug i bygningsreglement 2021 (BR10) og bygningsklasse 2020 (BK2020). BR10 krav skal opfyldes for at kunne få en ibrugtagningstilladelse, og projektets energilånemidler er betinget af opfyldelse af BK2020. Der er nu fundet en løsning på problematikken, hvilket kræver en mindre ombygning af anlægget. 

Gårdhaver med vandindtrængninger er under udbedring
Den første gårdhave, hvor der tidligere blev konstateret vandindtrængninger fra, er under udbedring. Arbejdet følges tæt af en syn- og skønsmand, så ansvar for den oprindelige skade kan afklares. Det er håbet, at løsningen fra udbedring af den første gårdhave kan videreføres til de øvrige.

Ibrugtagning forventes fortsat medio november 2021
Da udbedringen af gårdhaver og ventilationsanlæg ikke foregår i de områder, hvor personalet skal træne frem til ibrugtagning en af bygningen, forventes byggeriet fortsat at kunne ibrugtages medio november 2021 som planlagt. Arbejderne med udbedring af utætte gårdhaver og ventilationsanlæg forventes færdiggjorte inden ibrugtagning. Ibrugtagningsprocessen forløber planmæssigt og personalets orienteringsløb er opstartet. 

Prognose for projektets økonomi forværret
Som følge af især udfordringerne med ventilationsanlæg, utætte gårdhaver og følgeomkostninger ved revner i undergulve er det ikke længere muligt at gennemføre projektet inden for den afsatte totalramme. Nye indeks for pris- og lønudviklingen (PL) i årene 2020-2022 har derudover medført, at det samlede budget for Ny Retspsykiatri Sct. Hans er blevet ca. 6,1 mio. kr. (21 PL) lavere ift. sidste kvartal. Der forventes derfor en overskridelse på ca. 26 mio. kr., svarende til ca. 4% af totalrammen. Da løsningen af udfordringen med ventilationsanlægget endnu ikke var afklaret ved færdiggørelse af kvartalsrapport for 2. kvartal 2021 samt fortroligt bilag hertil, fremgår der i disse et højere tal, end i der her er beskrevet. Detaljerne omkring og håndteringen af overskridelsen fremgår af særskilt fortrolig mødesag. 

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektorganisationen på trods af de opståede udfordringer arbejder målrettet mod, at bygningen kan tages i brug planmæssigt. Projektets prognose er forværret siden sidste rapportering, og det er derfor nødvendigt at tilføre flere midler til projektet. Administrationen vurderer derfor, at det fortsat er nødvendigt at følge udviklingen i forbrug og risici tæt, således at overskridelsen af byggeriets totalramme mindskes mest muligt. 

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor. 

Eksterne vurderingen af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver, at projektet ikke længere kan realiseres inden for den afsatte totalramme og den forventede overskridelse som nævnt ovenfor. Derudover henleder revisionen opmærksomheden på DTØ's bekymring for udviklingen i den økonomiske prognose. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Det er DTØ's vurdering, at projektets risikorapportering i al væsentlighed afspejler projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet. DTØ finder også , at udviklingen i risikoprofilen bekymrende, da der ikke længere er nok midler inden for totalrammen til at dække de resterende omkostninger. DTØ bemærker endvidere at projektet fortsat befinder sig i en fase, som erfaringsmæssigt har været udfordrende for kvalitetsfondsprojekterne. 

DTØ har på den baggrund identificeret en række anbefalinger, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Disse anbefalinger omfatter at de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser ved de aktuelle udfordringer afklares snarest muligt og at projektets økonomi- og risikoprofil ajourføres med kortere intervaller. 

Indholdet i kvartalsrapporten for NY Retspsykiatri Sct. Hans
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i Regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet. 

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer. Administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Dette gælder bl.a. på risikostyring, reservebeholdning og tilpasningsmuligheder undervejs i projekterne. 

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet. 

RISIKOVURDERING

I forhold til projektets økonomi, viser det mest sandsynlige økonomi- og risikoscenarie, at projektet ikke kan færdiggøres uden en overskridelse af byggeriets økonomiske ramme. Overskridelsen af rammen skyldes primært forlænget byggetid som følge af revner i gulve, utætte gårdhaver og udfordringerne med ventilationsanlægget. Rammeoverskridelsen behandles i særskilt fortrolig mødesag. Overskridelsen forventes at blive ca. 26 mio. kr., svarende til 4% af totalrammen opgjort i 2021 pris- og lønindeks. 

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projektet tæt og vil løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Seneste følgegruppemøde blev afholdt den 3. september. Følgegruppen vil frem mod planlagt indflytning af personale og patienter medio november 2021 blive holdt orienteret om status for afslutning af byggeriet. Der er planlagt indvielse den 7. oktober 2021. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21048786

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport for 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Ny Retspsykiatri Sct. Hans

12. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Martin Geertsen (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april til 30. juni 2021 samt status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Hvidovre. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er desuden beskrevet i mødesagen. Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Hvidovre. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

Status for Nyt Hospital Hvidovre
Samarbejdet med totalrådgiver
Samarbejdet med totalrådgiver er fortsat væsentlig udfordret, og dialogen foregår fortsat på direktørniveau hos henholdsvis Center for Ejendomme og totalrådgiver. Grundlæggende finder Center for Ejendomme, at totalrådgivers performance er langt under forventning, særligt i forhold til ingeniørkompetencer og byggeledelse samt behov for opmanding heraf.

I det daglige betyder det, at der fortsat er et stort antal tilbagegangsarbejder med afledte effekter på både tid og økonomi. Denne situation kræver en yderligere indsats hos byggeledelsen til brug for deres planlægning, opfølgning og kravhåndtering. Som resultat heraf - og for at omkostningsminimere på den længere bane - har projektorganisationen ad flere omgange varslet modregning i totalrådgivers honorar samt udsendt instruks og betalt ressourceaftale med tilbagesøgningsforbehold, for at sikre tilstrækkelig bemanding hos ingeniører og byggeledelse.

Status på Allonge 3-forhandlinger
Allonge 2-aftalen udløb den 19. juni 2021. Siden maj 2021 har der været forhandlinger om Allonge 3. Forhandlingerne om Allonge 3 førte ikke til et resultat inden sommerferien 2021 og er blevet genoptaget efter sommerferien, men er aktuelt på kritisk kurs. I mellemtiden betales totalrådgiver honorarer for medgået tid. Betalingen sker generelt med tilbagebetalingsforbehold.

Forlængelse af tidsplan
Totalrådgiver indstillede i maj 2021, at AB92-aflevering (aflevering af byggeriet, fra entreprenører til bygherre) blev udskudt til medio april 2022. På baggrund forudsætningslisten for denne dato, vurderede bygherre ikke at datoen var realiserbar. Totalrådgiver har således fremsendt nyt indstillingsnotat, hvor AB92-afleveringen fastsættes til 12. august 2022. Bygherre og totalrådgiver er uenige om årsager til den reviderede tidsplan. Bygherre har skriftligt formidlet årsager til uenigheder videre til totalrådgiver sammen med varsel om reklamation og information om misligholdelse af totalrådgiverkontrakten.

Arbejderne på nybyggeriet
I 2. kvartal 2021 har projektorganisationen fortsat haft stort fokus på at sikre fremdrift i byggeriet. Alle tage er stort set færdige på bygningen. Sidste udskudte arbejder er i gang samt udbedring af mangler efter 1-års-gennemgang af råhuset. I gårdrum er belægning og beplantning mv. i proces, men følger ikke hovedtidsplan, og sidste del forventes udført i foråret 2022. Facademontage af baldakin er genopstartet medio august 2021 efter stilstand på grund af projektfejl. Loftmontage i kælderen er ca. 97% færdigt. Generelt er arbejdet i kælderen kommet i bedre fremdrift. De store glaspartier ved hovedindgangen er også blevet monteret.

El-projektet er fortsat den store udfordring. Trods opmanding de seneste måneder, mangler Søren Jensen Rådgivende Ingeniører fortsat at færdiggøre selve el-projektet. Det bevirker, at entreprenøren mangler et projekt at arbejde ud fra, og giver bygherre udtalte problemer. Tempoet i el-entreprisen er dog blevet bedre i løbet af den sidste måned, og det er afgørende for, at den samlede tidsplan kan holdes.

Ibrugtagning
Forud for seneste udskydelse af AB92-afleveringen var ibrugtagning af Nyt Hospital Hvidovre fastsat til ultimo efteråret 2022. Dette er ikke længere realiserbart og en ny ibrugtagningsdato forventes at ligge i 2023 med opmærksomhed på hospitalets behov for seks måneder til træning af nye arbejdsgange mv. Den præcise dato herfor vil blive fastsat i regi af idriftsættelsesprogrammet, hvor Hvidovres hospitalsledelse, Center for IT og Medicoteknologi samt Center for Ejendomme indgår. Hospitalsbyggestyregruppen har fortsat stor bevågenhed på, at der udarbejdes en robust plan for ibrugtagningen.

Da opstart af de sidste ombygningsarbejder i det eksisterende hospital er afhængig af udflytning til nybyggeriet, kan de sidste arbejder tidligst sættes i gang i første halvår 2022. Hermed bliver ibrugtagningen af den sidste del af kvalitetsfondsprojektet udskudt til efteråret 2023. Center for Ejendomme er i samarbejde med direktionen for Hvidovre Hospital ved at gennemgå konsekvenserne af forsinkelsen for ibrugtagningstidspunktet. 

Tilsagnsbetingelse om andel af patientrettet udstyr udfordret
I tilsagnsbetingelserne til kvalitetsfondsprojekterne fremgår det, at 70% af budgettet til IT, medicoudstyr og apparatur i kvalitetsfondsprojekterne skal gå til patientrettet udstyr, f.eks. scannere, intelligente senge, men også loftlifte, telefon- og kommunikationsudstyr. Det fremgår af kvartalsrapporten, at projektet i øjeblikket er udfordret på opfyldelse af denne tilsagnsbetingelse, men også at projektorganisationen i samarbejde med hospitalet arbejder fokuseret på også at finde løsninger på opfyldelsen. Den politiske følgegruppe vil på et kommende følgegruppemøde få en nærmere orientering om denne udfordring. 

Risikobillede og besparelseskatalog
Da omfanget af entreprenørkrav, som er afledt af problemstillingerne ved nybyggeriet, har været stødt voksende, er risikobilledet i 2. kvartal 2021 yderligere forværret. Hospitalsstyregruppen og den politiske følgegruppe besluttede i februar 2021, at alle emner i besparelseskataloget indløses for at styrke projektøkonomien.

Projektorganisationen har i 2. kvartal 2021 arbejdet videre med afklaring af igangværende entreprenørkrav, kvalificering af den forelagte ajourførte hovedtidsplan samt prognose på omfanget af forventede krav i den resterende udførelsesperiode. Det gælder også kapitalisering af godtgørelse vedrørende tidsforlængelse. Der har i forhold til det økonomiske prognosearbejde været en tæt dialog mellem bygherre, byggeledelse samt totalrådgiver om prognosernes forudsætninger. 

Den samlede vurdering er, at projektets likvide reserver og tilgodehavender i det mest sandsynlige scenarie pr. 30. juni 2021, ikke rækker til at dække udgifterne. Der er stor usikkerhed om flere af posterne, fx resultatet af tvister med totalrådgiver og resultat af facadeentreprenørens konkurs, og risikobilledet er blevet yderligere forværret i 2. kvartal 2021. Den forventede budgetoverskridelse af det samlede budget svarer til hhv. ca. 8 % i det mest sandsynlige scenarie og ca. 13 % i det værste scenarie. Således viser prognosen fortsat et stort spænd mellem bedste scenarie og værste scenarie.

Tættere opfølgning hos Sundhedsministeriet
Som følge af udfordringerne på projektet har Sundhedsministeriet besluttet, at projektet skal under tættere opfølgning hos ministeriet. Regionen har aftalt med ministeriet, at parterne skal holde kvartalsvise møder, og at regionen månedsvis skal sende en økonomi- og reservestatus samt en opdateret reserveprognose fra projektorganisationen til ministeriet. Næste møde er fastsat til 6. september 2021.

Administrationens vurdering – usikkerhed om reserverne, tidsplanen og kvaliteten af det færdige hospital 
Administrationen vurderer, at reserverne ikke er tilstrækkelige til at dække risikobilledet. Det skyldes forsinkelserne i byggeriet, det betydelige antal verserende krav for ekstraarbejder, COVID-19, facadeentreprenørens konkurs, langsommelig fremdrift, Totalrådgivers performance og tidsfristforlængelser. Det vurderes ikke sandsynligt, at projektet kan etableres inden for totalrammen.

Administrationen konstaterer, at projektorganisationen og byggeledelsen foretager en grundig behandling af entreprenørernes ekstrakrav. Det sker bl.a. for at reducere bygherres betaling for ekstrakrav ved at rette flere af kravene videre mod andre entreprenører eller totalrådgiver.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Overordnet er det revisionens opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april til 30. juni 2021, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne.

Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse.

Revisionen henleder opmærksomheden på nogle forhold i kvartalsrapporteringen. Blandt andet henvises til DTØ's sammenfatning vedrørende det fortsat voksende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021, og at reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste og værste scenarie. Det bemærkes, at der i alle scenarier er et totalforbrug, der overstiger den godkendte totalramme. Revisionen gør opmærksom på udsættelsen af AB92-afleveringen, samt at der er risiko for, at tilsagnsbetingelsen om, at 70% af investeringen i medicoudstyr skal gå til patientrettet udstyr, ikke kan overholdes. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Den uafhængige risikovurdering bemærker, at der er et fortsat stigende pres på reserverne ved udgangen af 2. kvartal 2021, jf. projektorganisationens risikovurdering og kapitaliseret risici i risikologgen. Dertil viser reserveprognosen, baseret på de tre scenarier (bedste udfaldsrum, mest sandsynlige udfaldsrum samt værste udfaldsrum) udfordringer i niveauet af reserver på det samlede kvalitetsfondsprojekt, således at der i alle tre scenarier forventes et totalforbrug, der overstiger det samlede kvalitetsfondsprojekts godkendte totalramme. Reserveprognosen viser et stort spænd mellem bedste udfaldsrum og værste udfaldsrum. De skøn, der ligger til grund for reserveprognosen, er forbundet med stor usikkerhed. Det gælder fx i forhold til potentielle entreprenørkrav i den resterende byggeperiode; ikke færdig forhandlede entreprenørkrav på kendte forhold samt udfald på de igangværende tvister.

Risikovurderingen har også en række anbefalinger. Blandt andet anbefales det, at projektet fortsat afsøger mulige styrkelser af projektøkonomien, selvom mulighederne på nuværende sene stade mere eller mindre er udtømte. En anden anbefaling er, at man hurtigst muligt får færdigforhandlet kravene vedrørende godtgørelse og erstatning, afledt af den seneste udskydelse af AB92-aflevering til den 12. august 2022. Det anbefales, at projektet sikrer, at der hurtigst muligt godkendes en udførelsestidsplan, herunder at der er ressourcer til stede hos totalrådgiver til at sikre kvaliteten af udførelsesplanen og sammenhæng til projektmodellen og den løbende ajourføring heraf. Desuden påpeges, at alle forhold, der kan få indflydelse på fremdriften, prioriteres højt i projektet, samt at mulige konsekvenser løbende indarbejdes og værdisættes i risikobilledet. Hertil anbefales, at efterprojekteringen afsluttes, og at der foruden kollisionstesten også bør foretages yderligere granskning af mangler i projekteringen. Videre anbefales det, at bygherre fortsat har fokus rettet mod totalrådgiver og underrådgivers manglende ressourcer til projektet. Herunder deres langsommelig håndtering af KEB'er (krav fra entreprenør) og tekniske forespørgsler samt langsommelig udarbejdelse af udførelsestidsplan samt opfølgning på projektmodellen og kollisioner, da problemstillingerne er essentielle for den kritiske vej i forhold til sikring af fremdriften.

KONSEKVENSER

Hvis sagen bliver tiltrådt, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag vedrørende Nyt Hospital Hvidovre sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalget orienteret.

Administrationen vurderer, at det under de gældende rammer er usandsynligt, at Nyt Hospital Hvidovre kan gennemføres inden for den fastlagte totalramme, idet risikobilledet fortsat er problematisk bl.a. som følge af de igangværende tvister, ubehandlede ekstrakrav fra entreprenørerne og endnu en tidsfristforlængelse.

Administrationen vurderer derfor, at projektets reserver og tilgodehavender samlet ikke er tilstrækkelige i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade og i forhold til det mest sandsynlige scenarie på baggrund af udviklingen i 2. kvartal 2021. Budgetudfordringen forventes løst i regionalt regi. Projektet forventes fortsat at kunne realiseres i den planlagte kvalitet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21050027

Bilag

Bilag 1: Kvartalsrapport for Nyt Hospital Hvidovre 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Luftoto af Nyt Hospital Hvidovre

13. 2. kvartalsrapport 2021, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag omhandler den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2021 til 31. juni 2021 og giver en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri; Nyt Hospital Bispebjerg. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen. I sagsfremstillingen gennemgås hovedtræk fra kvartalsrapporten (bilag 1), mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Bispebjerg. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver. Derfor er disse vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

Status for Nyt Hospital Bispebjerg
Akuthus
Designfasen er i god proces og samarbejdet med totalentreprenøren Rizzani de Eccher, er godt og konstruktivt. Således har projektorganisationen i juli 2021 godkendt forprojektet og totalentreprenøren er i gang med hovedprojektfasen. Hovedprojektet (detaljeprojekteringen) afleveres successivt i pakker til godkendelse hos bygherre og forventes at foregå løbende frem til september 2021. På byggepladsen er udførelsen af de to tunneller inde på Akuthusbyggefeltet næsten afsluttet.

Den overordnede tidsplan fra entreprenøren ser fortsat ud som følger:

  • Etape 1 (fire tårne mod nord) færdigbygges ultimo 2022 med forventet ibrugtagning medio 2023.
  • Etape 2 (to sydlige tårne) afleveres i august 2024 med forventet ibrugtagning 1. kvartal 2025.
  • Etape 3 (parkeringskælder ved Akuthus samt forplads) afleveres i marts 2025.

Det bemærkes, at der kan blive behov for justeringer i tidsplanen, idet projektorganisationen vurderer, at totalentreprenørens seneste tidsplan for etape 1 er for optimistisk. Totalentreprenørens verificerede tidsplan forventes at foreligge i 3. kvartal 2021, hvorefter eventuelle konsekvenser for tid og økonomi kan blive afklaret.

Nye indeks for pris- og lønudviklingen i årene 2020-2022. Primo juni 2021 har staten udmeldt nye anlægs-PL-indeks for årene 2020 (endeligt), 2021 og 2022 (foreløbig), der har medført, at det samlede budget for Nyt Hospital Bispebjerg er blevet ca. 56,6 mio. kr. (21 PL) lavere ift. sidste kvartal. Det bemærkes at denne budgetreduktion er i "nutidskroner" og kan tænkes at blive rejusteret i løbet af projektperioden. Dette vil afhænge af udviklingen i det regionale anlægsindeks. Andelen af den aktuelle budgetmanko, der er opstået i forhold til den indgåede totalentreprisekontrakt, disponeres af reserven. 

It og medicoteknisk inventar
Projektorganisationen har et tæt samarbejde med relevante parter (Center for Økonomi, Center for It, Medico og Telefoni og hospitalet) vedrørende fastlæggelsen af it og medicoteknisk inventar til brug for Akuthuset. I overensstemmelse med tidsplanen har projektorganisationen haft stort fokus på denne proces. Administrationen vurderer, at hovedparten af det større bygningspåvirkende it og medicotekniske inventar er afdækket.

Renoveringsprojekter
Renovering af 1. og 2. sal i bygning 6 er afsluttet, og indflytning har fundet sted planmæssigt. Hospitalet har i foråret 2020 inddraget stueetagen i COVID-19-beredskabet. Det har derfor været nødvendigt at udskyde renoveringsarbejderne på denne etage, og det er endnu uvist, hvor lang tid der går, før arbejdet kan genoptages. På den baggrund har Nyt hospital Bispebjerg meddelt entreprenørerne, at kontraktarbejder for stueetagen og renoveringsprojektet aflyses, og vil blive genudbudt på et senere tidspunkt. Projektstyregruppen har dog besluttet, at ventilationsarbejderne skal færdiggøres af hensyn til 1. salens brugere.

Aquifer Thermal Energy Storage Anlæg (ATES) er idriftsat
Jordvarmeanlægget er færdigetableret, ibrugtaget og overdraget til driftsenheden i Center for Ejendomme i 1. kvartal 2019. De sidste arbejder er som forventet afsluttet i efteråret 2020, og regnskab forventes aflagt i 2021, når de sidste udgifter er afholdt.

Laboratorie- og Logistikbygning (Lab-Log) er idriftsat
Bygningen blev fuldt idriftsat den 25. januar 2020. Afleveringsdokumenter for det sidste medicoudstyr er modtaget i 2. kvartal 2021, og der kan nu aflægges samlet regnskab.

Midlertidig Akut og Røntgen Satellit (MARS) er idriftsat
Bygningen blev idriftsat for patienter den 24. september 2019. De sidste udgifter til entreprenøren er afholdt i 1. kvartal 2021. Der har været afholdt 1-års-gennemgang, og alle udestående forhold er udbedret. Regnskabet forventes aflagt i 3. kvartal 2021.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen vurderer, at projektet fortsat kan realiseres inden for den afsatte økonomiske ramme, til den aftale tid og i den aftalte kvalitet. Administrationen har fokus på at sikre, at projektorganisationen løbende risikovurderer projektet og forholder sig til, hvilke konsekvenser det aktuelle risikobillede har for projektøkonomien og projektorganiseringen. Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, jf. nedenfor.

Påvirkning fra udvikling i COVID-19
Udviklingen og udbredelsen af COVID-19 vil kunne få stor betydning for muligheden for realisering af de enkelte byggerier inden for den aftalte tidsplan og dermed også for byggeriernes økonomi, da både entreprenører og underentreprenører kan komme fra andre lande og kan være underlagt rejserestriktioner. Der er stort fokus på denne udfordring på alle kvalitetsfondsbyggerierne, og det overvejes løbende hvilke tiltag, der kan vise sig nødvendige at iværksætte i relation til COVID-19. Administrationen har fokus på rapportering om dette til de enkelte byggeriers hospitalsbyggestyregrupper og politiske følgegrupper.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten
Revisionens erklæring
Erklæringen viser, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 efter revisionens opfattelse i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projekternes fremdrift og færdiggørelse. Revisionen fremhæver de i kvartalsrapporten nævnte økonomiske risici, der kan få betydning for projektet og henleder opmærksomheden på DTØ's anbefalinger. For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ)
DTØ vurderer, at der med de samlede likvide reserver er sikret en tilstrækkelig robusthed til at håndtere de aktuelle økonomiske risici for kvalitetsfondsprojektet ved udgangen af 2. kvartal 2021 i henhold til projektets risikovurdering og risikolog. Dog bemærker DTØ, at der er sket et markant fald i nettoreserverne. Dette skyldes indarbejdelsen af et forventet forbrug til totalenterpriseudgifter uden for Akuthusets enterprisekontrakt, samt indarbejdelse af en forventet omkostning på 26 mio. kr. til finansiering af den budgetmanko, der er opstået for entreprisekontraktsummen grundet nedjusteringen af de regionale anlægsindeks. 

DTØ anbefaler en afklaring af den faktiske budgetmæssige udfordring i forhold til IT- og medicoteknisk udstyr, herunder synliggørelse af den nødvendige finansiering til håndtering af en eventuel budgetmæssig manko. Budgetter til AGV'er (Automated Guided Vehicle) anbefales verificeret. DTØ anbefaler, at projektet snarest får besluttet, hvorvidt der skal foretages væsentlige ændringer i byggeriet grundet omdisponering og kapacitetsmæssige forhold. DTØ anbefaler yderligere, at projektet foretager en specificering af hvilke typer forventede totalentrepriseudgifter, de afsatte midler i reservepuljen skal dække. DTØ anbefaler, at projektet snarest får skabt vished i forhold til en gældende og endelig tidsplan for etape 1, herunder at evt. væsentlige ændringer identificeres og risikovurderes. DTØ anbefaler, at projektet snarest får afklaret, hvorvidt den midlertidige kloakafledningsløsning kan etableres rettidigt. Desuden anbefales, at projektet i samarbejde med totalentreprenøren får drøftet de tidsmæssige bekymringer, som totalentreprenør har i forhold til projektets fortsatte fremdrift. Endeligt anbefaler DTØ, at projektet i fællesskab med totalentreprenøren identificerer, aftaler og implementerer de nødvendige tiltag.

Udover de konkrete anbefalinger har DTØ en række opmærksomhedspunkter der kan læses i DTØ's fortrolige bilag.

Administrationen er enig i DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som fremgår af det fortrolige bilag 4. Administrationen vil følge op på anbefalingerne, og kan konstatere, at projektorganisationen allerede arbejder med flere af ovenstående punkter.

Indholdet i kvartalsrapporten for Nyt Hospital Bispebjerg
Kvartalsrapportens indhold er fastlagt i regnskabsinstruksen af 10. august 2020. Der skal være en ekstern revisorerklæring inden behandling i regionsrådet. Ved kvartalsrapporteringen skal regionen samtidig erklære, at kvartalsrapporten efter bedste overbevisning giver et retvisende billede af projektet.

Alle kvalitetsfondsprojekter er fra statens side underlagt stramme økonomiske rammer, og administrationen har derfor stort fokus på den økonomiske styring af regionens projekter. Det gælder også risikostyring, reservebeholdning og mulighederne for tilpasning undervejs i projekterne.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner og økonomi på projekterne tæt, og vil løbende holde den politiske følgegruppe og forretningsudvalg og regionsråd orienteret.

Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at gennemføre Nyt Hospital Bispebjerg inden for den fastlagte budgetramme.

Projektets reserver og besparelseskatalog vurderes tilstrækkelig i forhold til projektets risikobillede på nuværende stade.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21050026

Bilag

Bilag 1: Kvartalsrapport Nyt Hospital Bispebjerg 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Revisorerklæring

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg

14. 2. kvartalsrapport 2021 - Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Stinus Lindgreen (B) og Freja Södergran (O) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Sundhedsministeriet. Afrapporteringen er en forudsætning for den statslige andel af finansieringen.

Centerdirektør i Center for Ejendomme Mogens Kornbo og enhedschef i Center for Økonomi Niels Peter Hansen deltager under sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Denne sag handler om den økonomiske udvikling i perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021 samt en status for tid og kvalitet for det kvalitetsfondsfinansierede projekt Nyt Hospital Nordsjælland. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagens forelæggelse er også med i rapporteringen.

Bilag 1 er kvartalsrapporten, der gennemgås i hovedtræk nedenfor, mens bilag 2 uddyber de økonomiske aspekter i kvartalsrapporten. Bilag 3 er revisorerklæring, og bilag 4 er uafhængig risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ). Bilag 5 er luftfoto af Nyt Hospital Nordsjælland. Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og den fortrolige del af kvartalsrapporteringen (bilag 2) indeholder oplysninger om byggesagens restreserver og er derfor fortrolige.  

Status for Nyt Hospital Nordsjælland
NCC blev valgt som hovedentreprenør i juli 2019, og der var fra august til november 2019 en optimeringsperiode. Efter optimeringsperioden gik byggeriet i gang primo december 2019. Der er siden også indgået samarbejdsaftale med NCC. Projektets udbudsmodel består af tre faser, hvor udbuddets første fase, der vedrører styring af byggeriet, etablering og drift af byggeplads, jordarbejder, udførelse af råhus og kælder blev afsluttet i sommeren 2019. Der er efterfølgende indgået aftale på serviceby (logistikcentral, modtagekøkken, garage, depotrum m.v.) for konstruktioner op til terræn samt tunnel.

Udbuddene og tilhørende forhandling for facader, installationer, komplettering og landskab (fase 2 og 3) varetages af hovedentreprenøren. Indgåelse af ubetingede kontrakter forventes at blive gennemført i andet halvår  2021. Udbuddene for resterende serviceby vil ske i andet halvår af 2021. I forbindelse med udbud af den resterende del af servicebyen vil der samtidig blive indhentet en markedspris - i form af en prisoption - på udvidelse af servicebyens areal med henblik på, at der kan etableres et produktionskøkken. 

Fremdrift i 2. kvartal 2021
I løbet af andet kvartal 2021 har der været stor aktivitet på byggepladsen med særligt konstruktionsarbejder. Således nærmer færdiggørelsen af bundpladen sig, og den forventes færdig i august 2021. Ydervægge på kælderniveau er flere steder opsat, og arbejder i bygningens stueetage er i gang. Derudover er tunnelen mellem serviceby og hovedbygningen færdiggjort, ligesom anlægsarbejder og konstruktioner til terræn i servicebyen. Byggeriet følger tidsplanen, hvor NCC forventes at aflevere råhuset i 2022. Aflevering af hospitalsbyggeriet er berammet til ultimo 2024. Tidsplanen bliver drøftet med de bydende entreprenører for arbejderne med lukning, komplettering og installationer.  

Budgetudfordringer
I forbindelse med modtagelse af tilbud på entrepriserne vedrørende facader, indvendige arbejder, installationer og landskaber i 1. og 2. kvartal 2021 og forhandlingen herom, blev bekymringen om budgetudfordringer fra 3. og 4. kvartal 2020 bekræftet. Budgetudfordringen afstedkom, at der har pågået en proces med at identificere besparelser samt drøftelser i Region Hovedstaden og med Sundhedsministeriet om økonomien. Resultatet af denne proces er afspejlet i brev fra Sundhedsministeren af 14. juni 2021, hvilket blev drøftet på regionsrådsmøde den 22. juni 2021. Herefter udgjorde den forventede budgetoverskridelse mellem 650 og 800 mio.kr.

Sundhedsministeren meddelte den 14. juni 2021 bl.a., at ministeren tager den forventede overskridelse til efterretning og accepterer, at der arbejdes med et nyt styrende budget på 4,553 mia. kr. (09-pl, pris- og lønindeks), svarende til 5,492 mia. kr. (21-pl). Ministeren forudsætter, at regionen selv tilvejebringer den fornødne finansiering (likviditet) og tilføjer, at regionen og regeringen på baggrund af en konkret vurdering af regionens likviditet kan drøfte behov for en eventuel ændring af kvalitetsfondsprojektets finansieringsprofil med henblik på lånefinansiering.

Det betød, at der blev skabt grundlag for indgåelse af entreprisekontrakter. Der arbejdes i øjeblikket på implementering af identificerede besparelser. Status herpå vil fra og med 3. kvartal 2021 løbende blive rapporteret til den politiske følgegruppe. Parallelt med dette arbejdes der også med et fornyet besparelseskatalog, som der rapporteres på første gang i 3. kvartal 2021. I samarbejde med hovedentreprenør NCC er arbejdet med udbuddene og forhandling derfor fortsat, og der forventes at blive indgået kontrakter for lukning, komplettering, installationer og landskaber i 3. og 4. kvartal 2021.

Det er aftalt med Sundhedsministeriet, at der gennemføres en ekstern gennemgang af projektet med start i efteråret 2021. Målsætningen er at understøtte, at projektet er bedst muligt rustet til udførelsesfasen og de kommende anlægsarbejder i fase 2 og 3. Kommissorium for denne opgave udarbejdes i fællesskab med Sundhedsministeriet i september måned 2021, hvorefter gennemgangen igangsættes.    

Det vurderes positivt, at byggeprojektet følger tidsplanen for fremdrift på byggepladsen, samt at der på tværs af byggesporet og organisationssporet er stort fokus på at finde de nødvendige tilpasninger i projektet.

Administrationens samlede vurdering
Administrationen konstaterer, at der har været god fremdrift på byggepladsen i andet kvartal 2021, og at tidsplanen holdes trods udfordringerne med Covid-19. 

Med svaret fra Sundhedsministeriet af 14. juni er administrationens bekymring for den samlede budgetøkonomi i videst muligt omfang håndteret. Sundhedsministeriet forhåndsgodkendte en lånefinansiering af den forventede budgetoverskridelse, og dermed kan projektet fortsætte. Administrationen vil fortsat følge projektstyringen tæt med stort fokus på projektorganisationens fortsatte arbejde med styring af tid, økonomi og kvalitet. Administrationen anerkender samtidig, at projektorganisationen har arbejdet målrettet for at tilpasse byggeriet for at imødekomme budgetudfordringerne i videst muligt omfang, uden at det går ud over patienter, personale og pårørende. Det har betydet en væsentlig mindre budgetudfordring, end der indledningsvist blev forudset.

Administrationen forventer, at projektet fortsætter det fokuserede arbejde med løbende at sikre et tilstrækkeligt reserveniveau og et udbygget besparelseskatalog med væsentlige tilpasningsmuligheder i omfang og/eller kvalitet for at kunne gennemføre kvalitetsfondsbyggeriet. Endvidere skal projektorganisationen fortsat have et meget stort fokus på opgaven med at identificere og minimere risici. Det er et stort og komplekst byggeri, og det er vigtigt, at arbejdet med at identificere optimeringsmuligheder fortsat er højt prioriteret både i byggesporet og i organisationssporet på Nyt Hospital Nordsjælland.

Administrationens vurdering af projektet bliver understøttet af de eksterne vurderinger, som fremgår af den uafhængige revisorerklæring og af den uafhængige risikovurdering, og administrationen er derfor enig i revisionens og "Det Tredje Øje" (DTØ)'s vurderinger, jf. nedenstående.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring

Det er for de af revisionen omfattede skemaer, vores opfattelse, at kvartalsrapporteringen for perioden 1. april 2021 til 30. juni 2021, for så vidt angår projektets økonomiske forbrug og deponeringsgrundlag, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbestemmelserne. På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regionens beskrivelse (Beskrivelsen) af projektets fremdrift og risici, herunder forventet resterende forbrug (Budget) ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.

For revisionens fulde erklæring henvises til mødesagens bilag 3.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det tredje øje" (DTØ) 

Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed.

DTØ erfarer at projektets risikoeksponering er væsentligt forbedret siden sidste kvartal grundet en forøgelse af det styrende budget med et markant millionbeløb. Dog er projektet fortsat udfordret af, at det kapitaliserede risikobillede overstiger projektets samlede reserver. En udfordring som blandt andet skyldes at PL-indekset for 2021 af juni 2021 er blevet nedjusteret med 1,6 pct., hvormed projektets samlede ramme er blevet reduceret tilsvarende.

Således vurderer DTØ, at projektet fortsat ikke har et tilstrækkeligt reserveniveau til at kunne gennemføre byggeriet inden for rammen, ligesom der må forventes at skulle findes yderligere finansieringsmuligheder.

For DTØ's fulde risikovurdering henvises til mødesagens fortrolige bilag 4. 

Administrationen er enig i revisionens og DTØ's vurderinger, hvilket også fremgår af administrationens samlede vurdering, og administrationen vil følge op på anbefalingerne.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vil også fremover følge udviklingen i tidsplaner, økonomi og risici på projektet tæt og vil også løbende holde den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret. Den politiske følgegruppe havde i 2. kvartal 2021 møder den 26. april, 25. maj, 31. maj 2021 og 28. juni 2021. Der er planlagt yderligere møder i følgegruppen den 23. august og 27. september 2021.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 14. september 2021 og regionsrådet den 21. september 2021.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Niels Peter Hansen

JOURNALNUMMER

21048239

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Kvartalsrapport, 2. kvartal 2021

Bilag 2: Lukket bilag.

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring, 2. kvartal 2021

Bilag 4: Lukket bilag.

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto, 29. juni 2021

15. Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  • at godkende rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Maria Gudme (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24 august 2021:
Anbefalet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

Der er i budgetaftalen 2021 afsat 5,4 mio. kr. i 2021 og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd.
Processen for udarbejdelsen af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte og kommissoriet for Fremtidens Kompetenceråd, er foregået parallelt.
Arbejdet med udformningen af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kulminerede ved en rundbordssamtale d. 25. maj, 2021, i Industriens Hus, hvor centrale uddannelsesaktører i regionen fik mulighed for at give input til rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har som ambition at være en region for den næste generation, og derfor skal der være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Vi skal sørge for at Region Hovedstaden bliver en uddannelsesregion, hvor alle har mulighed for at finde den uddannelse, der både matcher deres individuelle drømme og det arbejdsmarked, som de i fremtiden bliver en del af. For at nå de målsætninger, som regionen har på uddannelsesområdet, er der behov for at samarbejde på tværs. Derfor er centrale aktører på uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet gået sammen for at sikre, at vi i fremtiden får flere dygtige faglærte i Region Hovedstaden. Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte skal være medvirkende til at sikre målrettede indsatser på erhvervsuddannelsesområdet. Rammeprogrammet er blevet til på baggrund af aktørernes arbejde, viden og erfaringer, samt regionens tidligere og igangværende indsatser. Arbejdet med området vil desuden blive understøttet af Fremtidens Kompetenceråd, der nedsættes i 2022, som kan bidrage med både ekspertviden og policyskabelse.  

Rammeprogrammet Fremtidens Faglærte dækker erhvervsuddannelsesområdet, med henblik på indsatserne på det faglærte område i Region Hovedstaden de kommende år. Rammeprogrammet bygger videre på erfaringerne fra det tidligere rammeprogram Faglært til Vækst, og arbejdet med Copenhagen Skills.

Administrationen har ved mere end 20 bilaterale møder med relevante aktører på tværs af erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet grundigt afsøgt relevant input til indhold i rammeprogrammet. På den baggrund er der blevet formuleret tre overordnede spor i Fremtidens Faglærte: 

1) Gennemførsel på erhvervsuddannelserne

  • Frafaldet på erhvervsuddannelserne er op til 59 %. Det største frafald sker i overgangene mellem de forskellige forløb på uddannelserne. I Fremtidens Faglærte er der særligt fokus på, at iværksætte initiativer, der sikrer bedre overgange, lærepladser, trivsel, fællesskaber og fastholdelse.

2) Rekruttering der fører til beskæftigelse

  • Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvenserne på erhvervsuddannelserne, der svinger mellem 36 % og 98 % på tværs af uddannelserne. Derfor skal der være fokus på rekruttering til de uddannelser, hvor der er god beskæftigelse og som giver de kompetencer, der efterspørges fremtiden. Der vil særligt være fokus på tekniske uddannelser, erhvervsfaglige velfærdsuddannelser samt uddannelser til byggeriet. Fremskrivninger bl.a. fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisationen underbygger også, at det er indenfor disse uddannelsesgrupper, der vil være størst mangel i fremtiden.

3) Færre unge udenfor uddannelse og beskæftigelse

  • I Region Hovedstaden er cirka 10% af de unge mellem 16-24 år uden for beskæftigelse og uddannelse. Typisk er de unge i denne gruppen dem, der enten er faldet fra en uddannelse, eller hvis højeste uddannelsesniveau er grundskolen eller en gymnasial uddannelse. Der er et stort potentiale i at få nedbragt denne gruppe, og derfor skal der igangsættes initiativer under Fremtidens Faglærte, der netop arbejder med denne gruppe, f.eks. via fleksible forløb eller øget vejledning af målgruppen.
  • Den største elevgruppe på erhvervsuddannelserne er over 18 år - og den gruppe udgør 58% af tilgangen. Mens tilgangen fra de unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, har været nogenlunde konstant, så er der sket et fald i tilgangen fra gruppen på 18+. Derfor skal der været øget fokus på rekruttering af målgruppen over 18 år.

Administrationen har afholdt indledende møder med regionens erhvervsskoler, og med relevante aktører om mulige partnerskaber, med henblik på at skabe grundlag for at langsigtede partnerskabsprojekter, under Fremtidens Faglærte, kan igangsættes allerede i 2021.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen vil de første projekter under rammeprogrammet igangsættes i indeværende år.

ØKONOMI

I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.

KOMMUNIKATION

Efter godkendelse af rammeprogrammet Fremtidens Faglærte kommunikeres indsatsen løbende med samarbejdspartnere også ved nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 august 2021, forretningsudvalget d. 14 september og regionsrådet den 21. september 2021.
Der forelægges ligeledes en sag om udmøntning af midler til Fremtidens Faglærte, i udvalget for forskning, innovation og uddannelse, d. 28. september 2021, forretningsudvalget d. 5. oktober 2021 og regionsrådet d. 12 oktober.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

21035041

Bilag

Bilag 1: Rammeprgrammet Fremtidens Faglærte_170821

Bilag 2: Databilag til Fremtidens Faglærte 140621

Bilag 3: Rundbordssamtale 25 maj præsentation SHA

16. Nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

  1. at godkende etableringen af Fremtidens Kompetenceråd som beskrevet i vedlagte kommisorium (bilag 1).
  2. at godkende den videre proces for udpegning af medlemmer til Fremtidens Kompetenceråd

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 21. september 2021:

Godkendt.

Charlotte Holtermann (A), Leila Lindén (A), Maria Gudme (A), Sophie Hæstorp Andersen (A), Martin Schepelern (B), Stinus Lindgreen (B), Freja Södergran (O) og Per Roswall (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Claus Heje (A), Jarl Feyling (A), Rie Holst (A), Jacob Netteberg (B) og Eva Bechmann (O).

Forretningsudvalgets beslutning den 14. september 2021:
Anbefalet.

Udvalget for forskning, innovation og uddannelses beslutning den 24 august 2021:
Anbefalet.
Karsten Skawbo-Jensen (C) Stinus Lindgreen (B) Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

BAGGRUND

I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet for flere faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd.

Fremtidens Kompetenceråd skal adressere de fælles udfordringer og kvalificere uddannelsesindsatsen i Region Hovedstaden gennem viden, erfaringer og synspunkter inden for uddannelses– og arbejdsmarkedssektoren.
Rådet skal sikre, at centrale aktører bliver inddraget i de aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og temaer i regionen, med fokus på at skabe fælles politiske løsninger og udspil. Det skaber gode forudsætninger for, at alle kan bakke op om de samme mål og indsatser, bl.a. på baggrund af rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har som ambition at være en region for den næste generation, og derfor skal der være et bredt uddannelsestilbud i hele hovedstadsregionen. Med nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd muliggøres det, at hovedstadsregionen bliver en uddannelsesregion, hvor alle har mulighed for at finde den uddannelse, der både matcher deres individuelle drømme og det arbejdsmarked, som de i fremtiden bliver en del af. For at nå de målsætninger, som aktørerne har på uddannelsesområdet, er der behov for at samarbejde på tværs og sikre et stærkt partnerskab på området. Det har resulteret i ønsket om at nedsætte Fremtidens Kompetenceråd, der skal sikre en arena, hvor uddannelsesdagsordner kan behandles på tværs af uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet. Samtidig vil rådet også kunne understøtte det arbejde som udføres i forbindelse med det faglærte område under rammeprogrammet Fremtidens Faglærte. 

Kompetencerådet har sin berettigelse som et bredt regionalpolitisk forum, der samler parter på tværs af kommuner, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner, og med et tværfaglig interesseforhold kigger ind i fremtidige udfordringer og behov på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.

Formålet med Fremtidens Kompetenceråd er at give regionsrådet kvalificeret sparring/rådgivning inden for regionsrådets opgaver på uddannelsesområdet; skabe kontakter på tværs; respondere på fondsannonceringer udefra; igangsætte analyser og understøtte dialogen med Christiansborg fra et hovedstadsperspektiv. Det er også gennem Fremtidens Kompetenceråd, at midler under rammeprogrammet for Fremtidens Faglærte skal udmøntes i 2022.

Udpegning af medlemmer til Fremtidens Kompetenceråd

I vedlagte kommisorie for Fremridens Kompetenceråd (bilag 1) er regionsrådsformanden tiltænkt posten som rådsformand, ligesom en relevant udvalgsformand udpeges til rådet. Fremtidens Kompetenceråd får i alt 22 medlemmer, og sekretariatsbetjenes administrativt af et sekretariat på tværs af sektorer med forankring i Region Hovedstadens uddannelsesenhed. Kompetencerådet mødes 2-3 gange årligt, hvorefter regionsrådet modtager en afrapportering fra rådet møder.

Regionen har gennem bilaterale møder med centrale aktører på uddannelsesområdet, samt en rundbordssamtale identificeret en række relevante uddannelsespolitiske udfordringer, der går på tværs af regionens geografi:

  • Mangel på velfærdsuddannede
  • Mangel på faglærte
  • Mangel på STEM-kompetencer i bred forstand.
  • Den demografiske udvikling med færre unge lægger pres på den regionale uddannelsesdækning
  • For mange unge står uden job og uddannelse.

Involvering og proces

Idéen om et regionalt forankret 'kompetenceråd' er i løbet af vinteren 2021 blevet præsenteret ved 18 bilaterale møder med centrale uddannelsesparter. Herunder også formand og næstformand for Kommune Kontakt Rådet (KKR).

For at sikre involvering af kommunerne, er forslaget om Fremtidens Kompetenceråd blevet fremlagt af administrationen i kommunernes embedsmandsudvalg for vækst, uddannelse og beskæftigelse d. 4. marts, samt i Kommunekontaktudvalget (KKU) d. 16. april.

Kommissoriet for Fremtidens Kompetenceråd blev endeligt drøftet ved rundbordssamtalen i Industriens Hus d. 25. maj, hvor daværende regionsrådsformanden var vært. Ved mødet var der stor tilfredshed med arbejdet og alle involverede parter mulighed for at komme med input til kommissoriet (bilag 1).

KONSEKVENSER

Hvis regionsrådet godkender etableringen af Fremtidens Kompetenceråd påbegyndes en udpegningsproces af rådsmedlemmer. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråds udpeger eksterne medlemmer i henhold til ligestillingsloven kapitel 4 paragraf 10 a.

ØKONOMI

I budgetaftalen 2021 blev der afsat 5,4 mio. kr. for 2021, og 4,9 mio. kr. årligt indtil 2024 til rammeprogrammet Fremtidens Faglærte, samt nedsættelsen af Fremtidens Kompetenceråd. 

KOMMUNIKATION

Kommunikationen af Fremtidens Kompetenceråd sker efter den formelle nedsættelse i 2022, hvor navnene på rådsmedlemmerne offentliggøres.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for forskning, innovation og uddannelse d. 24 august 2021, forretningsudvalget d. 14 september og regionsrådet den 21. september 2021.

Efter godkendelse af nedsættelsen af Fremtidens kompetenceråd påbegyndes en udpegningsproces. Den formelle nedsættelse af Fremtidens Kompetenceråd sker i 2022, hvor det nye regionsråd anmoder eksterne medlemmer om at deltage i rådet, i henhold til ligestillingsloven kapitel 4 paragraf 10 a.

Første møde i Fremtidens Kompetenceråd forventes afholdt primo 2022 med tiltrædelsen af det nye regionsråd.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Konstitueret centerdirektør Mads Monrad Hansen/Enhedschef Per Egedal Iskov

JOURNALNUMMER

21023012

Bilag

Bilag 1: Kommisorium Fremtidens Kompetenceråd

17. Lukket punkt.

18. Lukket punkt.

19. Lukket punkt.


Redaktør
Publiceringsdato: 23-09-2021 11:50