Sundhedsprofil 2021 - Sundhedsadfærd og risikofaktorer blandt borgere med kronisk sygdom (pdf åbner i nyt vindue)​​
Sundhedsprofil 2021 - Kronisk sygdom (pdf åbner i nyt vindue)​
​​Sundhedsprofil 2021 - Sundhedsadfærd og risikofaktorer (pdf åbner i nyt vindue)
Nøgleresultater fra 'Hvordan har du det' Sundhedsprofil for Regionhovedstaden og kommuner 2021 (pdf åbner i et nyt vindue)​​


Rettelse til faktaark: I faktaark for regionens kommuner er der en fejl i antal og andele for kroniske smerter. I dette retteblad for 'Kroniske smerter 2021' findes de korrekte tal_opdateret 08/08/2022 (pdf åbner i nyt vindue)

Nedenfor ses faktaark for regionens kommuner og bydele og samlet for Region Hovedstaden. Derudover et det muligt at rekvirere faktaark på klynge-niveau, faktaark på klynge-niveau blandt unge, faktaark blandt unge i Københavns Kommune og faktaark blandt unge i Region Hovedstaden. ​Disse kan rekvireres ved at skrive til Sundhedsprofil@regionh.dk. ​ 

Ønsker du slides fra dagens oplæg kan disse rekvireres ved at skrive til sundhedsprofil@regionh.dk​


  • Resultater fra sundhedsprofilen – fysisk og mental sundhed samt komorbiditet blandt borgere med kronisk sygdom​

Marie Stjerne Grønkjær, forsker i sundhedsprofilteamet, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse 


  • Resultater fra sundhedsprofilen –  sundhedsadfærd, risikofaktorer og forebyggelse blandt borgere med kronisk sygdom​

Marie Holm Eliasen, forsker i sundhedprofilteamet og Cecilie Goltermann Toxværd, videnskabelig medarbejder i sundhedsprofilteamet, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse


  • ​Livet med kronisk sygdom og hospitalsafdelingens rolle

Kirstine Skov Benthien, seniorforsker og lektor, Afdeling for Medicinske Sygdomme, Hvidovre Hospital; Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse; Videnscenter for rehabilitering og palliation, Syddansk Universitet  ​


  • Hjerterehabilitering til alle (HeRTA projektet) – sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer 

​Hanne Birke, postdoc og projektleder, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ​


  • Fysisk aktivitet blandt personer med kronisk sygdom – potentiale for sundhedsfremme og forebyggelse

Mette Aadahl, professor, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Københavns Universitet ​


  • ​Hvori ligger de store muligheder for fremtidens lungerehabilitering?

Henrik Hansen, postdoc, Lungemedicinsk Forskningsenhed, Amager og Hvidovre Hospital


​

Kronisk sygdom

​Region og kommuner har en vigtig opgave i at forebygge kronisk sygdom, samt behandle, rehabilitere og undgå forværring hos borgere, som allerede har en kronisk sygdom. Her finder du forekomster og nye tilfælde af kronisk sygdom i Region H. og forekomster af sundhedsadfærd og risikofaktorer blandt borgere med kronisk sygdom i Region H. baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre. ​ ​Rapporten 'Sundhedsprofil 2021 - Kronisk sygdom' finder du her. Rapporten 'Sundhedsprofil 2021 - Sundhedsadfærd og risikofaktorer blandt borgere med kronisk sygdom' finder du her.​ Nedenfor finder du rapporternes kapitler samlet for hver sygdom.​

Demografi og sociale forhold

En lang række demografiske og socioøkonomiske forhold har betydning for borgernes sundhedstilstand og sundhedsadfærd. De forskelle i sundhed, der ses mellem kommuner og bydele, kan blandt andet forklares med forskelle i den demografiske og socioøkonomiske profil kommuner og bydele imellem. Her finder du de seneste resultater fra 2021.
en skov, hvor der kommer solstråler ned gennem trækronerne

Livskvalitet og helbred

​God livskvalitet og godt helbred har stor betydning både for den enkelte borger og for samfundet og er helt centrale områder for folkesundheden. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre.

Mental sundhed og sociale relationer

Mental sundhed har betydning for vores helbred og sundhed og for vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk, og dermed også for at kunne bidrage positivt til samfundet.​ Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra undersøgelsen "Hvordan har du det?" og nationale registre. ​

Rygning, brug af elektroniske cigaretter, røgfri tobak og nikotinposer

Rygning er den risikofaktor, som har størst betydning for sygdom og tidlig død i Danmark. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra undersøgelsen "Hvordan har du det?" og nationale registre.

Alkohol

Et højt alkoholforbrug er én af de enkeltfaktorer, som har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre.

Kost

​Sunde kostvaner har stor betydning i forhold til opretholdelse og fremme af borgernes sundhed og trivsel. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre.

Fysisk aktivitet

Fysisk inaktivitet og stillesiddende adfærd påvirker borgernes sundhed og livskvalitet. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre. ​

Vægt

I Danmark er forekomsten af overvægt steget markant inden for de seneste årtier og udviklingen afspejler en global trend, som har udviklet sig til en regulær fedmeepidemi. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region H., baseret på data fra undersøgelsen "Hvordan har du det?" og nationale registre.

Søvn

Søvn er af væsentlig betydning for kroppens - og især hjernens, normale funktion og restitution. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre.

Ubeskyttet sex

​Seksualitet er for mange mennesker en vigtig del af tilværelsen, og et tilfredsstillende sexliv er af stor betydning for ni ud af ti danskeres generelle trivsel og livskvalitet. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre.

Euforiserende stoffer

​Euforiserende stoffer er en samlebetegnelse for en række stoffer, som virker sløvende, stimulerende eller giver hallucinationer. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region Hovedstaden, baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre.

Social ulighed

​Sundhed og sygdom er ikke ligeligt fordelt i samfundet. Jo lavere social position en borger har, jo højere er risikoen for uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, sygdom og død. Her finder du de seneste resultater fra Sundhedsprofilen 2021, Region H., baseret på data fra "Hvordan har du det?" og nationale registre.