​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Fodterapi: Få et ydernummer eller en ekstra kapacitet

​Region Hovedstaden opslår nu flere ledige kapaciteter for fodterapi i flere kommuner. Læs mere om, hvordan du søger.​


Om at praktisere med ydernummer i Region Hovedstaden

Som fodterapeut med ydernummer i Region Hovedstaden er du en del af det samlede offentlige sundhedsvæsen og udfylder en vigtig rolle i behandlingen af borgere med et sundhedsfagligt behov for behandling.

Fodterapeuter med ydernummer er selvstændige praktiserende behandlere i egne klinikker, men indgår samtidigt i et stærkt fagligt fællesskab af fodterapeuter fra hele regionen, der arbejder med en høj kvalitet i behandlingen.

Vælger du at nedsætte dig i Region Hovedstaden, får du:

  • et stort patientgrundlag
  • samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen
  • en årlig temadag for fodterapi
  • faglige fyraftensmøder
  • lokale erfagrupper
  • et netværk af engagerede kollegaer​


Ydernummer og kapacitet - Hvad betyder det?

​Når du har et ydernummer, kan du behandle patienter, der er henvist fra almen praksis til fodterapi. En del af honoraret for behandlingen betales af regionen.

Som fodterapeut med ydernummer har du minimum én kapacitet. En kapacitet svarer i udgangspunktet til én fodterapeut. Som klinikejer kan du ud over din egen kapacitet, have flere kapaciteter, som varetages af ansatte behandlende medhjælp.

Du kan læse mere om rammerne for samarbejdet i overenskomsten mellem Danske Fodterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

 Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneHer kan du læse overenskomsten om fodterapi 2021

Du skal være selvstændigt praktiserende statsautoriserede fodterapeut for at kunne tiltræde overenskomsten og få et ydernummer.​​​​​


​​​​

Ansøg om ydernummer og kapacitet


Her kan du finde listen over aktuelle ledige ydrenumre og læse mere om retningslinjer for klinikker, der ønsker at søge et ydernummer eller en ekstra kapacitet. 

Til dig, der har en klinik uden ydernummer eller står overfor at etablere klinik

Som klinik uden ydernummer, kan du søge ledige kapaciteter i de områder, der er markeret med grøn i skemaet.

Til dig, der har en klinik med ydernummer

Som klinikejer med ydernummer, kan du søge alle ledige kapaciteter, dvs. både kapaciteter i områder markeret med grøn og blå i skemaet.

Til dig, der ikke har egen klinik eller ydernummer

Som indlejer i en klinik, kan du enten søge eget ydernummer eller også kan klinikejer (der i forvejen har ydernummer) søge en ekstra kapacitet, som du kan varetage som behandlende medhjælp.

Når klinikken i forvejen har et ydernummer, kan alle ledige kapaciteter søges, dvs. både kapaciteter i områder markeret med grøn og blå i skemaet.




Nyttige links

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneHer kan du hente ansøgningsskema til fodterapi

Her kan du finde listen over ledige kapaciteter og læse mere om kriterier for ansøgning og hvordan du ansøger

​Har du brug for hjælp til din ansøgning eller spørgsmål om ydernummerordningen, så kontakt Danske ​fodterapeuter.
Her kan du finde kontaktoplysninger 




Har du spørgsmål?

Har du brug for hjælp til din ansøgning eller spørgsmål om ydernummerordningen, så kontakt Danske ​fodterapeuter.
Her kan du finde kontaktoplysninger 

Har du generelle spørgsmål vedr. kapaciteter, ansøgningsprocessen mv.

Sk​riv til Henriette Leth​

eller ring på tlf. 2057 6747.​




​​


Redaktør