Hvad kan Patientguiden for klinikken?
Fem eksempler på, hvor du kan bruge Patientguiden til i kontakten med patienter og pårørende.
1. Vejviser i et kompliceret sundhedsvæsen
Patientguiden samler alle de praktiske informationer, man har brug for som patient og pårørende. Fx hvordan man aflyser sine aftaler, hvem der kan få og hvordan man får transport eller transporttilskud, hvordan man kan bruge sine patientrettigheder eller håndtere ventetid.
2. Supplement til mundtlig information
Patientguiden er et opslagsværk, som du kan bruge til at uddybe den information, du giver. Fx om et undersøgelses-, behandlings- og udskrivelsesforløb, udskrivelse med hjemmehjælp/hjemmesygepleje, genoptræning eller til et midlertidigt døgnophold, som alle er emner der blevet bearbejdet til printbare foldere. Eller som hjælp til det, som kan være svært ved at være syg. Fx psykiske udfordringer, hjælp til pårørende, usikkerhed omkring job, økonomi m.m.
Se eksempel på printbar folder om et behandlingsforløb
3. Værktøj til medinddragelse og at være aktiv i sit forløb
Patientguiden giver inspiration til, hvordan patienter kan være aktive i deres forløb. Både omkring de valg og beslutninger, der skal tages, men også i forhold til den livsstil, de har. Fx fortæller Patientguiden, hvad inddragelse går ud på, indeholder hjælp til beslutningsstøtte og sund livsstil eller guide til at forberede sig til lægesamtaler.
Se video om at forberede sig på lægesamtaler
4. Kommunikationsflade til lægesamtaler
På Patientguiden findes en række huskelister. Huskelisterne kan patienter og pårørende bruge til de samtaler, de har med en læge i løbet af et sygdomsforløb. Som læge eller sygeplejerske kan huskelisterne også sikre, at den enkelte samtale kommer rundt om alt det, som patienten har brug for at vide.
Se Patientguidens huskelister
5. Til sårbare patienter, der har svært ved at tilgå information
En undersøgelse, som Patientguiden har fået udarbejdet om sårbare patienters tilgang til patientkommunikation viser, at det er vigtigt med forskellige indgange til at forstå den information, de får. Derfor har indholdet i Patientguiden generelt en lav lix, der er udarbejdet animationsvideoer med simple budskaber (og mange flere er på vej) samt et letlæseligt printbart materiale af vigtige emner, så flest mulige kan have gavn af Patientguiden.