Gå til hovedindhold

​​​​Foto: Pexels.com

5-7 år - Tiden omkring skolestart

Ved skolestart skifter børn fra en tilværelse, hvor leg og frit samvær (i børnehaven), erstattes med en struktureret tilværelse (i skolen), med krav om at kunne koncentrere sig, tilpasse sig sociale krav og modtage indlæring.

For nogle børn bliver skolestart indledningen til en tilværelse, hvor de oplever faglige og sociale nederlag samt følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer.

Forskningen har hidtil mest omfattet undersøgelser af førskolebørn mellem 2 år og 5 år samt skolebørn over 6 år, hvorimod der har manglet forskning fra den vigtige overgangsfase fra 5 år til 7 år. CCC2000's undersøgelser med fokus på denne periode blev gennemført i år 2005-2007.

Mere end 3500 børn blev undersøgt ud fra omfattende spørgeskemaer og interviews blandt forældre og pædagoger. Spørgeskemaundersøgelserne omfattede et bredt spektrum af adfærdstræk og problemer, som kan være forløbere for fysiske og psykiske problemer i skolealderen, herunder fysiske helbredsklager og afvigende spiseadfærd.

Vi undersøgte barnets mentale styrker og svagheder, og hele spektret af mulige psykiske sygdomme, herunder ADHD og Autisme tilstande, blev kortlagt mht. hyppighed og samtidig forekomst af flere former for vanskeligheder. CCC2000 har desuden som det første forskningsprojekt  udforsket fysiske helbredklager som ikke kunne forklares ved en veldefineret fysisk sygdom, såkaldte fysiske funktionelle symptomer  blandt 5-7- årige fra den almindelige befolkning. Netop i overgangsfasen mellem børnehavealder og skolealder har det hidtil været hvordan problematisk spiseadfærd viser sig blandt børn fra den almindelige befolkning, og undersøgelserne  i CCC2000 har kunnet afdække mønstre for spiseadfærd hos 5-7-årige børn og disses sammenhænge med samtidige mentale helbredsproblemer og fysiske helbredsklager.

Data fra tidligere undersøgelser og fra nationale registre indgår i analyser af sammenhænge mellem helbredsproblemer over tid.

Fra undersøgelserne ved 5-7 år har forskningen i CCC2000 kunnet påvise, at mentale helbredsproblemer, fysiske helbredsklager og  spiseproblemer i denne udviklingsperiode  ofte optræder  samtidigt, og at der for en del kan påvises tegn på at barnet har haft vanskeligheder allerede i det første leveår.

For sygdomme som ADHD og autisme spektrum forstyrrelser viser undersøgelserne af 5-7-årige en øget risiko hos børn, der havde udviklingsproblemer i første leveår. Herudover viste det sig, at børn med tegn på psykiske helbredsproblemer i tiden omkring skolestart havde øget risiko for at blive diagnosticeret og behandlet for ADHD i tiden efter skolestart.

Samlet har  resultaterne øget vores viden om´, hvordan mental sårbarhed kan udvikle sig i førskole og s​kolealder, og peget på flere mulige områder for forebyggelse, langt tidligere end det tidligere har været påvist.

Under publikationer ​ses en liste over vores artikler om dette emne.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden