
E-mail amsk@sdu.dk
Anne Mette har arbejdet som overlæge i børne-og ungdomspsykiatrien i mange år, og det er erfaringer fra det kliniske arbejde der ligger bag hendes udforskning af muligheder for at forebygge psykisk sygdom tidligt i livet. Anne Mette tog initiativ til CCC2000 for at udfylde et hul i vores viden om hvordan psykiske vanskeligheder opstår og udvikler sig. Med fokus på de første tre leveår har Anne Mette kunnet kortlægge markører for udviklingsmæssig sårbarhed, som hun har udforsket yderligere i senere udviklingsperioder i CCC2000 og i andre kohorter. Anne Mette har været forskningsmæssigt optaget af udvikle pålidelige metoder til at opdage og intervenere overfor psykisk sårbarhed hos små børn, og hun har sammen med sundhedsplejersker og folkesundhedsforskere udviklet og afprøvet en standardiseret journal til sundhedsplejerskernes systematiske registreringer, og udviklet, afprøvet og implementeret en metode, hvor sundhedsplejersker i dialog med forældrene kan opdage og håndtere udviklingsmæssig sårbarhed hos børn fra 9-10 mdr. Anne Mette er leder af Infant Health/ Små Børns Sundhed hvor hendes forskergruppe i samarbejde med hollandske forskere afprøver en intensiveret forældrebaseret indsats til småbørn med udviklingsmæssige vanskeligheder inden for den kommunale sundhedspleje i 16 kommuner (www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/smaa_boerns_sundhed).