Ondt i halsen hos børn

​​Hvad kan du gøre, hvis dit barn har ondt i halsen? Hvad skal du være særlig opmærksom på?

​​​​​​​​​​​​​​

​Filmen fra Børnelægernes Børnetips giver enkle råd og vejledning til, hvordan du skal holde øje med dit barn, hvad du kan gøre for at lette dit barns gener, og hvornår du skal ringe til din egen læge, vagtlæge eller akuttelefon.

De vigtigste råd, når dit barn har ondt i halsen​

​De fleste børn oplever at få ondt i halsen. Det skyldes ofte en halsbetændelse. Ondt i halsen kan komme sammen med feber, hoste, dårlig ånde og ondt i muskler og led. Der kan også være hævede og ømme kirtler på siden af halsen. De fleste halsbetændelser skyldes virus og skal ikke behandles med antibiotika, som f.eks. penicillin, men går over af sig selv i løbet af 3 til 7 dage.

Råd:

  • Sørg for dit barn får rigeligt at drikke.
  • Giv mad og drikke, der er nemt for barnet at synke – f.eks. lun the eller kold is.
  • Giv gerne paracetamol (f.eks. panodil® junior, pinex®, arax® junior eller pamol®), til at lindre smerterne. Følg anvisningen på pakken.

Ring til din egen læ​​ge i dagtimerne. Herefter til vagtlæge eller akuttelefon, hvis dit barn:


  • savler meget og har meget svært ved at synke
  • har svært ved at åbne munden
  • ikke drikker ret meget, og der går flere timer end normalt, hvor dit barn ikke tisser
  • ser ud som om det arbejder meget for at trække vejret 
  • er slapt og træt
  • har haft synkesmerter og feber i mere end 3 dage uden af få det bedre
​​​​​Eller hvis du bare synes, det går den forkerte vej, selvom du har prøvet rådene i denne vejledning.​​

Download faktaark

Download de vigtigste råd, hvis dit barn har ondt i halsen (pdf).


Se flere film fra Børnelægernes Børnetips


​​

Redaktør