Røde øjne

​​Hvad kan du gøre, og hvad skal du være opmærksom på, hvis dit barn har røde øjne.

Filmen fra Børnelægernes Børnetips giver enkle råd og vejledning til, hvordan du skal holde øje med dit barn, hvad du kan gøre for at lette dit barns gener, og hvornår du skal ringe til din egen læge, vagtlæge eller akuttelefon.



De vigtigste råd, hvis dit barn har røde øjne

Mange børn oplever at få røde øjne. Det er som regel en mild øjenbetændelse, der er ufarlig og forsvinder af sig selv. Det ses ofte ved forkølelse. Barnets øjne kan være røde og løbe i vand. Der kan også være pus, og øjnene kan være klistret sammen, når barnet har sovet.
En anden almindelig grund til røde øjne er allergi i pollensæsonen om foråret og sommeren. Her er begge øjne som regel røde, og der kan også være løbende næse eller udslæt på huden.
Hvis der er tale om en mild øjenbetændelse, må barnet godt komme i institution.

Råd:

  • Rens øjnene et par gange om dagen – indefra øjenkrogen og udad - med et stykke vat vædet i lunkent vand. Brug ikke samme vat til begge øjne.
  • Undgå at gnide i øjnene.
  • Husk at vaske hænder før og efter.

Ring til din egen læge i dagtimerne. Herefter til vagtlæge eller akuttelefon, hvis:


  • dit barn har feber, du har mindre god kontakt til barnet, og barnet drikker mindre end normalt
  • der er svær øjenbetændelse, hvor barnets øje er meget rødt, øjenomgivelserne er hævede, eller der er rigelige mængder pus ved øjet
  • du fornemmer, at barnet har påvirket syn
  • rødmen er koncentreret omkring hornhinden, dvs. tæt på det farvede i øjet
  • rødmen og mængden af pus bliver værre, efter der er startet behandling med antibiotika-øjendråber
  • dit barn Ikke har det bedre efter 5 til 7 dage, eller hvis symptomerne bliver værre

    Eller hvis du bare synes, det går den forkerte vej, selvom du har prøvet rådene i denne vejledning.

Download faktaark

Download de vigtigste råd, hvis dit barn har røde øjne (pdf).

Download de vigtiste råd, hvis dit barn har røde øjne


Se flere film fra Børnelægernes Børnetips


Se film om feber  Se filmen, hvis dit barn har Corona Læs mere om Børnelægernes Børnetips 



Redaktør