Psykosesygdomme, såsom skizofreni, kommer oftest til udtryk i løbet af de sene teenageår og det tidligere voksenliv. Selvom kun få procent af befolkningen på et tidspunkt i deres bliver diagnosticeret med en psykosesygdom, er de oftest påvirket i langt tid af sygdommen, som kan påvirke alle aspekter af livet. Derfor er det vigtigt at forstå psykose bedre, og undersøge hvordan svær sygdom kan forebygges. CCC2000 har fokus på at undersøge risikomarkører for psykoseudvikling, for herved at opnå viden, der kan bruges til at forbedre forebyggelse og behandling af psykose i ungdomsårene.
International forskning har vist, at selvom psykosesygdomme er sjældne, er pyskoseoplevelser (psychotic experiences, PE) hyppige særligt blandt børn og unge. Det kan være hallucinationer (f.eks. at høre stemmer eller se syner) eller vrangforestillinger (føle sig overvåget eller forfulgt, eller føle at man har særlige kræfter. For de fleste er den type oplevelser forbigående, men for en mindre del er de forbundet med vedvarende psykiske vanskeligheder og udvikling i retning af vedvarende psykose. Vi har interviewet deltagerne i CCC2000 om psykoseopleveler omkring starten af puberteten, ved 11-12 års alder. Vi fandt at børn med psykoseoplevelser havde en tendens til at fortolke sanseindtryk og sociale interaktioner som negative og vanskelige, som kan indebære en særlig psykisk sårbarhed. Børn med psykoseoplevelser i CCC2000 havde oftere dårligere mentalt helbred og større risiko psykiatriske diagnoser såsom angst og depression, såvel som autisme og ADHD. Altså er psykoseoplevelser ikke kun en risikofaktor for psykosesygdom, men udtryk for en mere generel sårbarhed. Vi fandt ligeledes at børn af forældre med svær psykisk sygdom meget oftere havde psykoseoplevelser, hvilket yderligere tyder på at børn med psykoseoplevelser ofte er sårbare.
Ved undersøgelserne i 16-års-alderen havde vi særligt fokus på at beskrivehvad der sker hvis psykoseoplevelserne fra 11-års alderen bliver ved med at være tilstede op i ungeårene. Vi undersøgte psykoseoplevelser i relation til blandt andet selvmordsadfærd, misbrug og selvskade, der kan være forbundet med nye eller vedvarende psykoseoplevelser. Vi har også undersøgt psykoseoplevelser i relation til register-baserede oplysninger om kontakt til psykiatrien og brug af medicin, og finder at unge med psykoseoplevelser oftere er i kontakt med sundhedsvæsnet.
Samlet forventes undersøgelserne af psykosesårbarhed at give viden der kan benyttes til opsporing af tidligere tegn til psykisk sygdom og informere forebyggelsestiltag.
Se en liste over vores artikler om dette emne under publikationer
Hovedforsker: Pia Jeppesen og Martin Køster Rimvall