Sektion for Genbehandling
I Sektion for Genbehandling er vi primært sterilassistenter, og vi varetager alle genbehandlingsprocesser i Den Fælles Sterilcentral. I det daglige håndterer vi mange forskellige bakker med operationsinstrumenter samt maskiner og programmer tilpasset det enkelte udstyr.
Sektion for Rengøring
I Sektion for Rengøring udfører vi dagligt rengøring efter Dansk Standard INSTA800 og NIR i genbehandlingsrum, transportområder, rene pakkerum samt iso-kvalificerede rum. Rengøringskvaliteten måles ved rutine miljømonitorering.
Kvalitet
I Kvalitet understøtter vi driften på tværs af hele DFS ved at styrke kvalitetsarbejdet gennem analyser, forbedringer, validering, monitorering og håndtering af afvigelser.