Gå til hovedindhold

​​CIMT leverer sundhedsteknologi, der dagligt anvendes på regionens hospitaler.

Center for IT og Medicoteknologi

Hver dag, året rundt, sikrer vi Region Hovedstadens 45.000 medarbejdere stabile og effektive IT-løsninger og sundhedsteknologisk udstyr.


Velkommen til Center for IT og Medicoteknologi, også kaldet CIMT. 

Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) er Region Hovedstadens koncerncenter med ansvar for IT, digitalisering og Medicoteknologi. Vi understøtter regionens hospitaler, virksomheder og administrative enheder med sikre stabile og fremtidssikrede digitale og teknologiske løsninger – til gavn for patienter, pårørende og regionens medarbejdere.

Vores opgave er at skabe mest mulig værdi for patienterne ved hjælp af digitalisering og Medicoteknologi. Det gør vi bl.a. ved at sikre en stabil og sikker IT-drift, gode medicotekniske løsninger og fokuseret digitalisering af sundhedsvæsnet i Region Hovedstaden. I sidste ende handler det for os om at gøre det bedst muligt for patienterne – og derfor handler digitalisering om liv!

Hvad laver vi?

Vi har ansvaret for regionens IT og Medicoteknologi – alt fra tekniske platforme til specialiseret medicoteknisk udstyr, som patienter kommer i berøring med.

Overordnet arbejder vi med:

  • IT-drift og infrastruktur: Stabil og sikker drift af netværk, IT-systemer, kontorarbejdspladser og datacentre.

  • Digitalisering, systemudvikling og applikationer: Udvikling, implementering og forvaltning af kliniske og administrative it‑systemer.​

  • Medicoteknologi: Indkøb, implementering, drift og vedligehold af medicoteknisk udstyr samt rådgivning om anvendelse og sikkerhed.

  • Informationssikkerhed og databeskyttelse: Beskyttelse af data og systemer i overensstemmelse med lovgivning og koncernens sikkerhedskrav.

  • Strategi og digital udvikling: Sikring af sammenhænge mellem systemer, strategisk digitalisering og langsigtet udvikling på tværs af digitale løsninger.

Hvordan arbejder vi?

Vi arbejder meget i projekter baseret på dels den agile tilgang men også efter den klassiske vandfaldsmodel.

 For at sikre de bedste resultater arbejder vi tæt sammen med:

  • Hospitaler og kliniske miljøer
  • Regionens øvrige koncerncentre og virksomheder
  • Eksterne leverandører og samarbejdspartnere, fx andre offentlige myndigheder

Samarbejdet bygger på dialog, klare aftaler og fælles forståelse for hospitalerne, klinikerne og patienternes behov. Vi prioriterer brugerinvolvering, patientsikkerhed og driftssikkerhed i alle løsninger. 

Hvad betyder det for dig som ny medarbejder i Region Hovedstaden?

Som ny i regionen kan Center for IT og Medicoteknologi være relevant for dig, hvis du fx:

  • Har behov for IT-support eller oplever fejl
  • Har brug for IT‑understøttelse eller adgang til systemer
  • Arbejder med projekter, der involverer IT eller Medicoteknologi
  • Skal samarbejde om indkøb, kontrakter eller leverandørstyring i forhold til IT eller Medicoteknologi
  • Har spørgsmål om datasikkerhed, informationssikkerhed eller databrud

Vi lægger vægt på at være en tilgængelig og professionel samarbejdspartner, og vores Servicedesk er tilgængelig døgnet rundt og året rundt.

Hvad betyder det for dig som ny medarbejder i CIMT

Når du starter i CIMT vil din chef og dine nye nærmeste kolleger introducere dig til dine opgaver og give dig praktisk viden om din nye arbejdsplads. Din leder og dine kolleger planlægger et introduktionsprogram til dig, og du får en mentor, som hjælper dig godt i gang med dine nye arbejdsopgaver.

Du får også tilbudt en række introduktionskurser, som giver dig et bredt overblik over den store organisation og den vigtige opgave, som du nu er blevet en del af.

Se vores video 'Et kig indenfor', hvor du får et lille indblik i hverdagen i CIMT 

Varighed: 1:53 min

Vi glæder os til at byde dig velkommen. ​

Læs mere om CIMT som arbejdsplads her

Her kan du få et overblik over CIMT


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden