Gå til hovedindhold

Personalegoder

Som ansat har du mulighed for at benytte dig af en række personaletilbud og rabataftaler.

​​​​​Medarbejdere har adgang til rabatportalen Visma LogBuy.

​Rabataftaler

​Når du er ansat i Region Hovedstaden kan du få adgang til rabatportalen Visma LogBuy med 2800 rabataftaler. Her kan du få rabat på rejser, restauranter, mode, fitness og meget mere. Du får adgang, når du har fået din regionh.dk e-mail.

Få en forsmag på portalen Visma LogBuy her

​​God frokost til rimelige priser

I koncerncentrene går vi op i at trives - både mens vi arbejder og i pauserne. 

Du kan derfor nyde en sund og lækker frokost sammen med dine kolleger i en af regionens kantiner. Priserne er rimelige takket være driftstilskud fra arbejdspladsen. 

​Sociale arrangementer 

I koncerncentrene har vi et årligt sommerarrangement. Sommerarrangementet er stedet, hvor du både kan hygge dig med dine nærmeste kolleger og samtidig opleve, at du er en del af et større fællesskab med i alt cirka 3.000 kolleger i koncerncentrene. 

​Sommerarrangementet har både en faglig og en festlig del, som typisk foregår på et af Københavns store event venues.

I koncerncentrene har vi naturligvis også en årlig julefrokost. Den holdes sammen med kollegerne i dit eget koncerncenter. ​​

Feriefondens feriehuse

Region Hovedstaden har en fælles feriefond der råder over en lang række sommerhuse og ferielejligheder, der kan lejes til favorable priser af regionens ansatte. Ferieboligerne findes overvejende i Danmark men fx også i Berlin, Budapest, Paris, Rom, den spanske solkyst og andre spændende steder.

Link til feriefondens hjemmeside

​Transport

Erhvervskortet

Du kan få rab​at på offentlig transport gennem Erhvervskortet. Det kræver dog en ansættelse på fremadrettet minimum 12 mdr. og trækkes over lønsedlen. 

Pdf-fil: Åbner i nyt vindue/ny faneLæs om rabat på transport gennem Erhvervskortet

El-biler

Der er opsat ladestandere på alle regionens hospitaler og Regionsgården i Hillerød som du kan få rabat til. Når du er startet i din nye job, kan du læse mere om, hvordan du får rabatten. 

Motion og kultur

Hvert år er der ca. 6500 kolleger der løber med i DHL-stafetten i Fælledparken. Du kan løbe med. Det er en både sund og hyggelig måde at være sammen med sine kolleger på. 

Derudover er der på nogle hospitaler og arbejdspladser i regionen også mulighed for at deltage i motions- og fitnessklubber.

Sportsforeninger og motio​​nscentre

​Regionsgården og flere hospitaler har motionscentre og sportsforeninger, som ansatte i koncerncentrene kan bruge - nemt og billigt. ​​

​​Gratis influenzavacc​​ine

Om e​​fteråret tilbydes en gratis influenzavaccination til ansatte i koncerncentrene. 

​Læs mere på intranettet

Når du er ansat i Region Hovedstaden, får du adgang til intranettet. Der kan du finde mere information om de forskellige tilbud og rabataftaler.
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden