Gå til hovedindhold

​​

Groin Hernia-Q

​Et nyt spørgeskema giver indsigt i, hvordan patienter med lyskebrok har det før og efter operation.​

Hvad er Groin Hernia-Q?

Groin Hernia-Q er et spørgeskema, der bruges til at undersøge, hvordan patienter med lyskebrok oplever deres helbred før og efter en operation. Det handler blandt andet om symptomer, daglig funktion og livskvalitet.

Hvorfor har vi udviklet det?

Selvom de fleste patienter kommer sig godt efter en operation, oplever nogle fortsat gener. Derfor er det vigtigt at få viden direkte fra patienterne. Tidligere spørgeskemaer har ikke i tilstrækkelig grad afspejlet de forhold, der er vigtigst for patienterne.

Hvordan er det udviklet?

Spørgeskemaet er udviklet med udgangspunkt i et eksisterende værktøj og er tilpasset til patienter med lyskebrok gennem interviews og faglig vurdering. Patienternes input har haft stor betydning for, hvilke spørgsmål der er med, og hvordan de er formuleret.

Hvad viser studiet?

Resultaterne viser, at patienter oplever spørgeskemaet som relevant, let at forstå og nemt at udfylde.

Hvordan bliver det brugt?

Spørgeskemaet indgår i Projekt Livet efter brok og anvendes til at indsamle viden om patienters forløb før og efter operation. Målet er at skabe et bedre grundlag for behandling og opfølgning med udgangspunkt i patienternes egne erfaringer.

Læs den videnskabelige artikel her​.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden