Gå til hovedindhold
Dekorativt billede

​​Når ens mor eller far bliver alvorligt syg, kan man let føle sig alene og ensom.

Alene og ensom

"Jeg må gå alene med det. Det er ret så ensomt"

Nogle børn fortæller, at de kan føle sig alene og udenfor, fordi de ikke helt ved, hvordan det står til med deres mors eller fars sygdom. 

Andre fortæller, at de kan føle sig ensomme og alene med deres tanker, følelser og bekymringer, fordi de ikke har nogle at snakke med, eller fordi de oplever, at det er svært at turde snakke med andre om det. 

Mange er bange for at gøre deres forældre eller andre, som de holder af, mere kede af det eller bekymrede. Det kan også være svært at finde ord for sine tanker og følelser, eller man kan blive bange for at blive ked af det og holder derfor tankerne for sig selv. 

Når ingen forstår og man føler sig meget alene i verden

Når ens mor eller far er alvorligt syg, kan man også føle, at man er anderledes end sine venner, og at ingen af ens venner rigtigt forstår en. De har jo ikke en alvorlig syg forælder og kan måske ikke sætte sig ind i, hvordan det er.

Lukas, som er en dreng på 14 år, fortæller: "I vores familie handler det om at bide tænderne sammen. Så jeg må gå alene med det. Det er ret så ensomt".

Læs om de følelser, du også kan have, når din mor eller far bliver alvorligt syg



  • ​Hvis det er svært at åbne op over for andre, kan du starte med at skrive dine tanker og følelser ned. Så kan det være, du senere får lyst til at sige dem højt. 

  • Du kan også tænke over, om du kender en person, som du rigtigt godt kan lide og har tillid til, og som du kan snakke med om din ensomhed.

    Måske får du så senere lyst og mod til at fortælle dine venner og din familie om det.

  • Tal eventuelt med en af dine lærere eller en pædagog, måske kender de til andre børn og unge, som har det lige som dig.

    Det kan være, du har lyst til at tale med andre, der har det ligesom dig, det kan ofte hjælpe jer begge at tale sammen.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden