Efter et dødsfald
Børn og unges umiddelbare reaktioner på dødsfald
Børns umiddelbare reaktioner på en forælders død kan være meget varierende og gå fra højlydt benægtelse og aktiv protest til gråd og fortvivlelse.
Nogle græder og bliver fortvivlede, andre bliver vrede, udviser uro og hektisk adfærd, og andre igen bliver stille og indesluttede. Andre følelser der kan opstå er forvirring, chok, mistro og en følelse af uvirkelighed.
Selvom de umiddelbare reaktioner er stærke, kan nogle børn efter nogle minutter stoppe gråden for at stille spørgsmål til dødsfaldet. Børnenes reaktioner på og følelser i forhold til dødsfaldet kan ofte vise sig i andre situationer, fx når de ser film, læser en bog eller hører om andre, der har det dårligt. De viser deres følelser isoleret fra dødsfaldet.
Vær forberedt på et bredt spektrum af følelser
Som nærmeste voksen skal du derfor være forberedt på et bredt spektrum af reaktioner. Det er vigtigt, at du i situationen kan rumme dit barns følelser og ikke for hurtigt forsøger at ændre dem, fx ved at forsøge at stoppe gråden.
Læg hellere armen om barnet, mens det reagerer, og vis, at du er til stede i sorgen med dit barn, og at du støtter ham eller hende.
Støtte i tiden lige efter dødsfaldet
Ved dødsfald er adskillelse fra barnets nærmeste ekstra følsomt. Følelsen af at leve i en tryg verden forsvinder, når ens forælder dør.
Børn vil derfor ofte bekymre sig om fremtiden og om, at andre nærtstående eller de selv også kan dø. Særligt de mindste børn er afhængige af hjælp udefra, da de har en begrænset forståelse af, hvad der er sket.
Skab derfor mest mulig tid til at være sammen med dit barn. Det kan også være godt at vurdere, hvad dit barn har brug for af ekstra plads og omsorg, fx i form af fridage og færre krav, i tiden lige efter dødsfaldet. Nogle børn finder tryghed i at sove i din seng.
Fortæl gerne dit barn, at det er naturligt, at sorgen er der, men at den vil blive mindre med tiden. Samtidig kan du forsikre dit barn om, at de gode minder altid vil være der, og at du er der til at tale med og støtte ham/hende.
I menuen kan du finde flere råd til hvordan du kan støtte dit barn. Selvom rådene er skrevet med udgangspunkt i at en forælder er alvorligt syg, vil rådene også gøre sig gældende efter et dødsfald.
Pendulering
Pendulering betegner en sorgproces, der både gælder for voksne og børn. Teorien er at fx et barn der har mistet en forælder på skift befinder sig i to spor.
Det ene spor er det tabsrelaterede spor, hvor barnet forholder sig til tabet af forælderen og derfor fx er ked af det, fortvivlet eller vred. Det andet spor kaldes det reetablerende spor, hvor barnet forholder sig til det nye liv.
Det bliver en slags pause fra sorgen, hvor der er plads til, at dagligdagen fortsætter. Det er anstrengende at sørge, og der er brug for pauser fra sorgen. Barnet pendulerer eller skifter mellem de to spor, og går på den måde ind og ud af sorgen.
Det er meget forskelligt, hvor lang tid af gangen hvert enkelt barn befinder sig i hvert af de to spor, og på den måde kommer sorgen forskelligt til udtryk fra barn til barn.
Penduleringen er ikke noget, der stopper, men det reetablerende spor vil fylde mere med tiden. Sorgen bliver indlejret i hverdagslivet efter tabet og kan komme frem igen. Særligt når der sker store begivenheder i barnets liv som fx konfirmation, 18-års fødselsdag, skoleafslutning mv.
Deltagelse i ceremonier
Det kan som forælder være svært at vide, om ens barn skal deltage i begravelse eller andre former for ceremonier. Som forælder vil man typisk gerne, så vidt muligt, beskytte sine børn mod de ting i livet, der indeholder smerte.
Børn har dog typisk brug for at være med til begravelser eller andre ceremonier for at hjælpe sorgarbejdet, og for ikke at forstærke fornægtelsen og dermed gøre situationen værre.
Børn har ligesom voksne brug for at tage afsked, for at gøre det uvirkelige virkeligt og for at have et konkret holdepunkt for deres sorg. Netop dette hjælper du dit barn med, ved at lade ham eller hende deltage i begravelsen eller en anden form for ceremoni.
Når børn deltager i ceremonier i forbindelse med dødsfald, er det dog centralt, at det foregår på en måde, der ikke belaster børnene yderligere.
Inden ceremonien er det vigtigt, at du forbereder dit barn på, hvad der skal ske, hvordan rummet det foregår i ser ud, hvordan der er pyntet op, hvilke sange der skal synges, mm. Hvis den døde er synlig, er det en god ide, at du fortæller dit barn, hvordan han eller hun ligger og ser ud, og hvilket tøj han eller hun har på.
Du kan fx sige: ‘Far ligger i en fin hvid kiste med hænderne foldet over brystet. Huden ser anderledes ud end normalt, og han har et blåt jakkesæt og en hvid skjorte på’.
Du bør også forberede dit barn på de sanseindtryk, der møder ham eller hende, fx at den døde vil være kold, hvis barnet rører ved ham eller hende, eller hvis der er en speciel lugt i rummet. Yderligere kan du forberede dit barn ved at fortælle, hvordan de voksne kan reagere, og også hvordan dit barn selv kan komme til at reagere.
Hvis du har børn i skolealderen, kan du også inddrage dem i nogle af beslutningerne omkring ceremonien. Fx kan dit barn vælge noget af det tøj, den døde skal have på eller et musikstykke, der skal spilles under ceremonien.
Måske vil dit barn gerne lægge en tegning eller en særlig ting med i kisten. På den måde hjælper du dit barn med at gøre ceremonien mere personlig for ham eller hende og reducere noget af den hjælpeløshed og afmagt, som dit barn kan føle.
Under ceremonien er det bedst, hvis dit barn har en voksen ved sin side. Hvis du selv synes, det er for svært, at det er dig, og har brug for at deltage fuldt ud i ritualet uden at bruge for meget opmærksomhed på dit barn, kan du aftale, at det er en anden voksen, som dit barn har tillid til og er tryg ved.
Det kan være en god idé at opmuntre dit barn til at vælge en ting, som han eller hun forbinder med den døde forælder, til at lægge i kisten. Det gør sorgen konkret, og kan hjælpe dit barn med at tage afsked.
Dit barn kan også skrive et brev til sin afdøde forælder og lægge i kisten. Dette kan være særligt vigtigt, hvis det er et pludseligt dødsfald, og dit barn derfor ikke har haft tid eller mulighed for at sige farvel.
Andre måder dit barn kan få sagt farvel på, er ved at hviske et farvel i øret eller sige det til sig selv under ceremonien. Nogle ældre børn kan også have brug for lidt tid alene med den afdøde forælder.
Vær forberedt på især små børn under ceremonien
Hvis du har små børn, skal du være forberedt på deres ageren under ceremonien. Små børn kan finde på mange skøre ting, der kan synes upassende.
De kan til tider chokere, hvis de deltager i en ceremoni, hvor de kan se den afdøde ved fx at stikke fingeren i næsen på den døde eller løfte op i øjenlågene, for at undersøge, hvad ’død’ er for noget.
Mindre børn kan også være urolige under ceremonien og løbe rundt, danse og synge. Ofte er mange dog rolige pga. de mange nye indtryk. Prøv så vidt muligt at udvise forståelse for dit lille barns reaktioner og lav en plan B, hvis dit barn ikke kan være til stede under hele ceremonien.
Efter ceremonien er det vigtigt, at dit barn får mulighed for at bearbejde sine indtryk på en alderssvarende måde. Hvis du har et skolebarn eller en teenager, kan du tale med ham eller hende om oplevelsen. Hvis dit barn er mindre, vil han eller hun typisk have brug for at lege sine indtryk ud.