Gå til hovedindhold

​​

Sådan kan du støtte dit barn

Alle børn har behov for ekstra omsorg og nærvær, når en af deres forældre bliver alvorligt syg eller dør. Nærvær handler oftest om, at dit barn føler sig set og hørt.
Det behøver ikke at være svært og energikrævende at give dit barn nærvær og omsorg. Det kan være i de små ting i hverdagen, som at lægge puslespil, læse lektier, spise syltetøjsmadder, læse historier eller hygge sammen på sofaen.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan støtte og hjælpe dit barn på et alderssvarende niveau.

Det lille barn reagerer med sorg på selv korte adskillelser​

Børn i denne aldersgruppe er de børn, der er mest afhængige af deres forældre og af tilknytningen til dem. 

Det lille barn reagerer med sorg på selv korte adskillelser fra deres omsorgspersoner, fordi de ikke har en særligt god tidsopfattelse. De kan reagere ved at blive klynkende, krævende, skrige og græde meget.

Vær så meget sammen med dit barn som muligt

Små børn er generelt meget følsomme over for adskillelse, fordi deres tidsfornemmelse ikke er så godt udviklet, og selv kortere adskillelser kan af børnene opfattes som tab. 

Prioriter derfor så vidt muligt at være sammen med dit barn og – hvis muligt – at få andre til at hjælpe dig med praktiske opgaver. Hvis dit barns behov for nærhed og tryghed imødekommes, vil dit barn som regel relativt hurtigt normalisere sine reaktioner og adfærd.

Ved indlæggelser kan det være ekstra vigtigt, at den indlagte forælder skaber ekstra tid sammen med barnet, når han eller hun kommer hjem fra hospitalet.

Skab mulighed for, at dit barn hyppigt kan komme på besøg ved indlæggelse

Ved at lade dit barn komme hyppigt på besøg på hospitalet, hjælper du barnet med at opretholde kontakt til den indlagte forælder, og det er samtidig en måde at afmystificere behandlingen og hospitalet. Det modvirker, at dit barn bliver mere ængsteligt. 

Dit barn kan også godt komme med på hospitalet, selvom en forælder er bevidstløs. Barnet vil stadig have glæde af at se sin forælder. Snak gerne med sundhedspersonalet om, hvordan besøget kan gribes an.

Forbered dit barn på hospitalsbesøget

Selvom dit barn er lille og kun har lidt sprog, kan det være en god ide at forberede barnet på besøget ved at fortælle eller vise billeder af, hvordan der ser ud på stuen, hvordan den syge ser ud, hvilke forskellige apparater der er på stuen med mere. 

Hospitalet kan være et skræmmende sted for små børn, og ved at forberede dit barn, kan du mindske den angst, der kan være forbundet med at tage på hospitalet, og sikre, at oplevelsen ikke bliver for chokerende.

En anden god ide er at tage lidt legetøj, en bamse, en sut eller et andet tryghedsobjekt med på hospitalet. Dette giver dit barn mulighed for at aflede sig selv under besøget. 

Lad også gerne, hvis det er muligt, dit barn ligge i sengen hos den indlagte forælder – det giver barnet nærvær og intimitet. Du kan også tænke over, om det er muligt at gøre nogle af de ting I gør derhjemme med barnet – nu på hospitalet. Fx læse en bog eller synge en sang. Det giver gode oplevelser sammen og giver barnet tryghed, at nogle ting stadig er som de plejer.

Hvis du fornemmer, at dit barn reagerer på at være på hospitalet, så forsøg at vise, at du ser og forstår dit barn, ved at komme med et bud på, hvad reaktionen handler om.

Fx ’Jeg kan godt se, at du er bange, måske blev du bange, fordi der var en høj lyd’.

​Hellere flere korte besøg end få lange besøg

Dit lille barn vil formodentlig ikke kunne rumme, at besøget varer alt for længe, og det er derfor godt, hvis du kan lade dit barn ’bestemme’, hvor lang tid besøget skal vare. 

Hellere flere korte besøg end få lange besøg, hvor barnet bliver uroligt og må tysses på. Hvis det er muligt, kan det være godt at afsætte lidt tid til at tage et sjovt sted hen bagefter. 

Små børn har brug for, at der sker noget andet, specielt hvis der ikke er plads til at lege der, hvor besøget foregår.

Hvis besøg på hospitalet ikke er muligt

Hvis det ikke er muligt, at dit barn kan komme på besøg på hospitalet, kan den forælder der ikke er indlagt vise hospitalet udefra og/eller vise billeder af det og af stuen. 

Barnet kan også se og ’snakke lidt’ med den indlagte forælder over Skype. Det er en anden måde at inddrage dit barn på, og det mindsker følelsen af adskillelse.

Lad dit barn blive passet af en person, som dit barn er trygt ved

Det vil sikkert ikke altid kunne lade sig gøre i et sygdomsforløb, at det er dig eller barnets anden forælder, der passer jeres barn.

I situationer hvor det er nødvendigt at få dit barn passet udover den normale institutionspasning, er det mest hensigtsmæssigt, hvis dit barn har mulighed for at blive passet af en person, som barnet er trygt ved, fx bedsteforælder, moster eller onkel.

Lad den normale hverdag fortsætte så vidt muligt, og skab pauser fra sorgen

Lad gerne dit barns normale hverdag fortsætte med de daglige rutiner. Det skaber forudsigelighed og trygge rammer for dit barn. Små børn bliver urolige, når hverdagen og deres nærmeste afviger for meget fra det normale. 

Afse også gerne tid til at lave sjove ting sammen, så der kommer pauser fra det svære. Pauser kan være små ting som fx at se fjernsyn sammen eller tumle sammen.

Beskriv de forandringer der sker for dit barn

Selvom dit barn endnu ikke har meget sprog, er det en god ide at beskrive de forandringer, der sker. Generelt er små børn glade for rutiner, og ved at beskrive forandringerne, hjælper du dit barn med at være forberedt på de ændringer og afvigelser, der sker.

Inddrag dit barns daginstitution

Kontakt dit barns daginstitution og indvi dem i familiens situation. Daginstitutionen har den daglige kontakt med dit barn, og kan spille en central rolle i at hjælpe dit barn i en svær tid. 

Samtidigt kan det være vigtigt for daginstitutionen at blive inddraget, så de bedre kan forstå, hvis dit barn for en tid opfører sig anderledes. Hold dig løbende orienteret om, hvordan det går med barnet i daginstitutionen. Det er vigtigt med god kommunikation begge veje.

Hjælp dit barn til at føle sig set og forstået

Små børn reagerer på en forælders alvorlige sygdom eller død. De reagerer også på de forskellige ændringerne i vaner, rutiner og stemninger, som alvorlig sygdom og død kan afstedkomme. 

Du kan hjælpe dit barn ved at være opmærksom på hans eller hendes reaktioner, og ved at fortælle barnet, at du godt kan se, at han eller hun fx er klynkende eller ked af det, og komme med et forslag til, hvad følelsen kan skyldes.

Du kan fx sige: ’Jeg kan godt se, at du er ked af det, måske blev du ked af, at mor ikke er hjemme’. På den måde føler dit barn sig set og forstået.


Børnehavebarnet kan tro det er årsag til forældrens sygdom

Børn i børnehavealderen er præget af magisk tænkning og opfatter sig selv som centrum i verden. Derfor kan de tro, at deres tanker, følelser og ønsker kan være årsag til, at fx far er blevet syg. 

Børnene forstår ikke sygdom, som ikke kan ses, og forstår ikke døden som permanent.

Sådan kan du støtte dit børnehavebarn

Skab mest mulig tid til, at dit barn er sammen med dig og eventuelt dit barns anden forælder. Små børn er generelt meget følsomme over for adskillelse, fordi deres tidsfornemmelse ikke er så godt udviklet. 

Selv kortere adskillelser kan af børnene opfattes som tab, og det er derfor en god ide – så vidt muligt – at prioritere at være sammen med dit barn, og – hvis muligt – få andre til at hjælpe dig med praktiske opgaver. 

Hvis dit barns behov for nærhed og tryghed imødekommes, vil han eller hun som regel relativt hurtig normalisere sine reaktioner og sin adfærd.

Ved indlæggelser kan det være ekstra vigtigt, at den indlagte forælder skaber ekstra tid sammen med barnet, når han eller hun kommer hjem fra hospitalet.

Skab mulighed for at dit barn kan komme hyppigt på besøg ved indlæggelse

Ved at lade dit barn komme hyppigt på besøg på hospitalet, hjælper du barnet med at opretholde kontakt til dig. Det er samtidig en måde at afmystificere behandlingen og hospitalet. 

Det modvirker, at dit barn forestiller sig det værste og bliver mere ængsteligt. Yderligere medvirker besøg til, at dit barn vil føle sig inkluderet.

Dit barn kan også godt komme med på hospitalet, selvom en forælder er bevidstløs. Barnet vil stadig have glæde af at se sin forælder. Snak gerne med sundhedspersonalet om, hvordan besøget kan gribes an.

Hvis dit barn selv giver udtryk for ikke at ville med på hospitalet, kan det være godt at spørge ind til, hvad grunden er. Det kan skyldes fejlopfattelser. Fx kan et barn, der får at vide, at der er slanger i dets forælders seng tro, at det er levende slanger og tør derfor ikke komme med på hospitalet.

Forbered dit barn på hospitalsbesøget

Det er en god ide at forberede dit barn på besøget ved at fortælle eller vise billeder af, hvordan der ser ud på stuen, hvordan den syge ser ud, hvilke apparater der er på stuen mm. 

Hospitalet kan være et skræmmende sted for børn, og forberedelse kan mindske den angst, der kan være forbundet med at tage på hospitalet og sikre, at oplevelsen ikke bliver for chokerende. 

Snak også gerne efterfølgende om besøget med dit barn, eller leg med barnet, så barnet får mulighed for at bearbejde sine indtryk. Lad dit barn tage et tryghedsobjekt med på hospitalet, fx noget legetøj eller en bamse. Det giver barnet mulighed for at aflede sig selv under besøget. 

Lad også gerne dit barn ligge i sengen hos dig eller din partner, hvis det er muligt – det giver barnet nærvær og intimitet. Du kan også tænke over, om det er muligt at gøre nogle af de ting I gør derhjemme med barnet, nu på hospitalet. Fx at læse en bog eller synge en sang. Det giver gode oplevelser sammen og giver barnet tryghed, at nogle ting stadig er som de plejer.

Hvis du fornemmer, at dit barn reagere på at være på hospitalet, forsøg da at vise, at du ser og forstår dit barn, ved at komme med et bud på, hvad reaktionen handler om. Hvis dit barn fx bliver klynkende og vil op, kan du sige ’måske synes du alle apparaterne ser uhyggelige ud og er blevet bange’.



Hellere flere korte besøg end få lange

Dit lille barn vil formodentlig ikke kunne rumme, at besøget varer alt for længe, og det er derfor godt, hvis du kan lade dit barn ’bestemme’, hvor langt tid besøget skal vare. 

Hvis det er muligt, kan det være godt efterfølgende at afsætte tid til en hyggelig aktivitet som fx at gå i kiosken og købe et Anders And blad eller lignende. Små børn har brug for, at der sker noget andet, specielt hvis der ikke er plads til at lege, der hvor besøget foregår.

Hvis besøg på hospitalet ikke er muligt

Hvis det ikke er muligt, at dit barn kan komme på besøg på hospitalet, kan den forælder der ikke er indlagt vise hospitalet udefra og/eller vise billeder af det og af stuen.

Barnet kan også se og ’snakke lidt’ med den indlagte forælder over Skype. Det er en anden måde at inddrage dit barn på, og det mindsker følelsen af adskillelse.

Lad dit barn blive passet af en person, som dit barn er trygt ved

Det vil sikkert ikke altid kunne lade sig gøre i et sygdomsforløb, at det er dig eller barnets anden forælder, der passer jeres barn. 

I situationer hvor det er nødvendigt at få dit barn passet udover den normale institutionspasning, er det mest hensigtsmæssigt, hvis dit barn har mulighed for at blive passet af en person, som barnet er trygt ved, fx bedsteforælder, moster eller onkel.

Lad den normale hverdag fortsætte så vidt muligt, og skab pauser fra sorgen

Lad gerne dit barns normale hverdag fortsætte med de daglige rutiner. Det skaber forudsigelighed og trygge rammer for dit barn. Små børn bliver urolige og usikre, når hverdagen og deres nærmeste afviger for meget fra det normale. 

Dit barns normale aktiviteter kan også fungere som et frirum – et sted hvor dit barn kan få en pause fra den svære situation og føle sig normalt. 

Afse også gerne tid til at lave sjove ting sammen, så der kommer pauser fra det svære. Pauser kan være små ting som fx at se fjernsyn eller tumle sammen eller lege kildeleg.

Giv dit barn tilladelse til at lege, være glad og deltage i aktiviteter

Selvom dit barn endnu ikke er så gammelt, kan han eller hun godt føle skyld eller få dårlig samvittighed. Børn tager let ansvaret for vanskelige situationer på sig, og stiller ofte meget store krav til sig selv. 

Den dårlige samvittighed kan opstå, hvis fx barnet fortaber sig i en leg, når han eller hun ’burde’ være ked af det. Det er derfor godt at fortælle dit barn, at det er i orden fx at gå til gymnastik, og at det er i orden at være glad, selvom mor er syg. På den måde kan du hjælpe dit barn med at slippe den dårlige samvittighed.

Lad dit barn hjælpe med små alderssvarende opgaver

Lad gerne dit barn hjælpe med små alderssvarende opgaver i hjemmet. På den måde får dit barn en følelse af at have betydning og være værdifuld, hvilket kan være en måde for dem at udtrykke deres kærlighed til dig på.

Det kan også være en måde for dit barn at håndtere en eventuel følelse af magtesløshed på. Anerkend gerne dit barn, når han eller hun gør noget konkret, der viser, at han eller hun tænker på dig.

Fx ’Tak for den fine tegning, det var sødt af dig at tænke på, at jeg kunne have brug for noget flot at kigge på’.

Fortæl dit barn, at der altid vil være nogen, der passer på ham/hende
Dit barn har brug for at blive forsikret om, at der altid vil være nogen, der passer på ham eller hende, og at han eller hun ikke er alene.

Sig fx: ’Når far ligger på hospitalet, så er mor der til at passe på dig og følge dig i børnehave’.

Berolig dit barn, uden at lyve

Når et barn oplever alvorlig sygdom eller død, kan han eller hun nemt blive bekymret for, at andre vigtige personer i barnets liv også vil blive syge. 

Små børn kan være meget konkrete i deres bekymring og fx bekymre sig om, hvem der skal følge barnet i børnehave, når mor er på hospitalet, eller om der er råd til at beholde ham eller hende, når mor ikke tjener penge.

Snak med dit barn og spørg ind til hans eller hendes tanker og følelser
Børn er gode til at skjule deres følelser for deres forældre, for ikke at gøre dem endnu mere kede af det eller være til besvær. Du kan derfor let som forælder komme til at undervurdere, hvordan dit barn har det. 

Selvom dit barn endnu ikke mestrer sproget til fulde, er det derfor en god ide alligevel at spørge dit barn om, hvilke tanker han eller hun har. Det er vigtigt, at du tør spørge, viser nysgerrighed og spørger igen, også selvom tilbuddet i første omgang bliver afvist. 

Ved aktivt at vise interesse, viser du dit barn, at han eller hun ikke skal være alene med sine tanker og følelser. Du kan med fordel gribe muligheden for at tale med dit barn, når barnet af sig selv spørger om emner relateret til sygdommen eller døden. 

Små børn kan kun rumme lidt ad gangen og kan derfor finde på at lege videre eller tale om noget andet midt i samtalen. Du kan også skabe et rum – fx om aftenen hvor tankerne typisk myldrer frem – til at få snakket med dit barn om hans/hendes tanker og bekymringer.

Når du snakker med dit barn, så udvis empati og anerkend hans eller hendes følelser. Prøv ikke at tage dem væk eller negligere dem.

Sig fx: ’Det er i orden at være ked at det’, ’Det er normalt at være vred, men det går som regel over igen’ eller ’Jeg er her til at hjælpe dig’. Vis at du kan rumme dit barns følelser, og at han eller hun reagerer normalt på situationen. Det aflaster dit barn.

​

Leg, tegn, og lav andre nonverbale aktiviteter 

Det kan være svært at få adgang til et børnehavebarns tanker og følelser gennem det talte sprog. En anden måde, du kan få adgang til dit barns tanke- og følelsesverden på, er ved at lege med ham eller hende, læse bøger, tegne eller udføre andre kreative nonverbale aktiviteter. 

Gennem legen viser dit barn de tanker og følelser, som det kan være svært at sætte ord på, og giver dig derved mulighed for at forstå ham eller hende. Du kan fx bruge en tegning som udgangspunkt for en snak.

Eksempel fra app’en: Børn i sorg. Udviklet af Giese Communications ApS:

En tegning af et hospital med eksempler på spørgsmål til barnet om billedet

Hjælp dit barn til at føle sig set og forstået

Børnehavebørn reagerer på en forælders alvorlige sygdom eller død. De reagerer også på de forskellige ændringerne i vaner, rutiner og stemninger, som alvorlig sygdom og død kan afstedkomme. 

Det er ikke altid de selv kan sætte ord på deres følelser og reaktioner og forklare, hvorfor de reagerer. Du kan hjælpe dit barn ved at være opmærksom på hans eller hendes reaktioner og fortælle barnet, at du godt kan se, at han eller hun fx er ked af det, og derefter komme med et forslag til, hvad følelsen kan skyldes.

Du kan fx sige: ’ Jeg kan godt se, at du er ked af det, måske blev du ked af, at mor ikke er hjemme’. På den måde føler dit barn sig set og forstået.

Vis gerne dine følelser til dit barn

Hele familien påvirkes følelsesmæssigt, når alvorlig sygdom eller død rammer. Du behøver ikke at skjule dine følelser for dit barn, følelserne skal dog helst være under kontrol, så barnet stadig kan fornemme, at du kan være der for og passe på ham eller hende. 

Børn kan typisk godt klare at se deres forældre være kede af det, hvis de bliver forsikret om, at de (forældrene) godt kan klare situationen, og stadig har følelsen af, at forældrene kan tage vare på dem og kan yde omsorg og tryghed.

Fortæl også gerne dit barn, at du elsker det. Børn kan blive usikre på, om forældrene holder af dem, når der ikke er så meget tid og overskud, som der tidligere har været.

Bekræft dit barn i, at selvom du fx er træt eller irritabel, så elsker du ham eller hende, og at det ikke er hans eller hendes skyld, at du er træt eller irritabel.

Inddrag dit barns daginstitution

Kontakt dit barns daginstitutionen og indvi dem i familiens situation. Daginstitutionen har den daglige kontakt med dit barn og kan spille en central rolle i at hjælpe dit barn i en svær tid. 

Samtidig kan det være vigtigt for daginstitutionen at blive inddraget, så de bedre kan forstå, hvis dit barn for en tid opfører sig anderledes. Hold dig løbende orienteret om, hvordan det går med barnet i daginstitutionen. Det er vigtigt med god kommunikation begge veje.


Børn begynder at kunne forstå begreber som død og sygdom

Omkring 7 års alderen begynder de at forstå døden som uigenkaldelig. Skolebørn er typisk empatiske og optagede af retfærdighed. De har stadig en meget konkret forståelse af verden og har brug for ritualer, men kan nu i højere grad lukke sig inde med deres sorg. 

Når barnet er omkring 10 år, er det i stand til at tænke mere abstrakt og forstår dermed de mere langsigtede konsekvenser af sygdom og død. Det er naturligvis meget forskelligt i forhold til barnets modenhed.
Lad så vidt muligt den normale hverdag fortsætte, og giv plads til pauser fra sorgen.

Hold fast i normale rutiner og aktiviteter

Selvom dit barns hverdag er ændret med alvorlig sygdom og død inde på livet, er det bedst, så vidt muligt, at holde fast i de normale rutiner og aktiviteter. Det skaber tryghed for dit barn i en kaotisk tid. Selv om det kan være svært at stille krav til sit barn i sådanne situationer, er det vigtigt, så vidt muligt, at fortsætte den normale form for opdragelse.

Manglende rammer og struktur kan nemlig gøre dit barn endnu mere usikkert. Det kan dog være i orden, at der fx nogle dage under et sygdomsforløb bliver slække lidt på kravene til dit barn og bliver givet en fridag. Det er dog vigtigt at komme tilbage til den normale hverdag igen efterfølgende.

Skab plads til pauser og oplevelser

Normale aktiviteter kan også fungere som et frirum – et sted, hvor dit barn kan få en pause fra den svære situation og føle sig normalt. Typisk har børn brug for mulighed for at få pause fra sorgen. Det er i pauserne, at børnene samler ny energi til at håndtere, at tingene for en tid er forandret derhjemme. 

Det er en måde at beskytte sig selv på mod alt det svære. Skab også gerne plads til sjove og festlige oplevelser sammen – både børn og voksne har brug for pauser. Giv dit barn tilladelse til at lege, være glad og deltage i aktiviteter

Fortæl dit barn, at det er ok at være glad

Børn tager let ansvaret for vanskelige situationer på sig, og stiller ofte meget store krav til sig selv. Skolebørn er ofte meget empatiske og kan nemt føle skyld eller få dårlig samvittighed. Den dårlige samvittighed kan fx opstå, hvis barnet fortaber sig i en leg eller en aktivitet, når han eller hun ’burde’ være ked af det.

Det er derfor godt at fortælle dit barn, at det er i orden fx at gå til fodbold, og at det er i orden at være glad, selvom mor er syg. På den måde hjælper du dit barn med at slippe den dårlige samvittighed. Du kan også forklare dit barn, at det er normalt at svinge mellem at være glad og at være trist.

Besøg ved indlæggelse og deltagelse i behandling

Lad meget gerne dit barn komme på besøg på hospitalet, også selv om den syge forælder er bevidstløs. Hvis det er muligt, kan du også lade dit barn være med til en behandling.

Besøg og deltagelse i behandlingen er en måde at opretholde kontakt til den syge forælder og samtidig en måde, hvorpå behandlingen og hospitalet kan afmystificeres. Samtidig modvirker det, at dit barn forestiller sig det værste, bliver mere ængsteligt og ikke føler sig inkluderet.

Du kan tale med dit barn om, hvor ofte det har lyst til at komme med på hospitalet, hvor længe han/hun synes, at besøget skal vare, og hvad det har lyst til at lave, når det er der.

Forbered dit barn på hospitalsbesøget

Det er en god ide at forberede dit barn på besøget ved at fortælle, hvordan der ser ud på stuen, hvordan den syge ser ud, hvilke apparater, der er på stuen med mere. Dette kan mindske den angst, der kan være forbundet med at tage på hospitalet og sikre, at oplevelsen ikke bliver for chokerende. 

Snak også gerne efterfølgende om besøget med dit barn, så dit barn får mulighed for at bearbejde sine indtryk.

Hvis besøg på hospitalet ikke er muligt

Hvis det ikke er muligt, at dit barn kan komme på besøg på hospitalet, kan den forælder der ikke er indlagt vise hospital udefra og/eller vise billeder af det, af stuen og eventuelt af behandlingen. 

En anden mulighed er at bruge Skype eller Facetime, hvor dit barn kan se den indlagte forælder og tale med mor eller far under en indlæggelse. Det er en anden måde at inddrage dit barn på, og det mindsker følelsen af adskillelse. Samtidigt sikrer du, at dit barn ikke forestiller sig noget forkert og uhyggeligt om hospitalet.

Lad dit barn blive passet af en person, som dit barn er trygt ved

Det vil sikkert ikke altid kunne lade sig gøre i et sygdomsforløb, at det er dig eller din partner, der passer jeres barn. I situationer hvor det er nødvendigt at få dit barn passet udeover den normale institutionspasning, er det mest hensigtsmæssigt, hvis dit barn har mulighed for at blive passet af en person, som barnet er trygt ved, fx en bedsteforælder, moster eller onkel.

Fortæl dit barn, at der altid vil være nogen, der passer på ham/hende
Dit barn har brug for tryghed og for at blive forsikret om, at der er nogen, der passer på ham eller hende, ligegyldigt hvad der sker. Sig fx: ’Når far ligger på hospitalet, så er mor der til at passe på dig og tage dig til fodbold’. 

Berolig barnet uden at lyve

Snak med dit barn og spørg ind til hans eller hendes tanker
Børn er gode til at skjule deres følelser for deres forældre, for ikke at gøre dem endnu mere kede af det eller være til besvær. Du kan derfor som forælder let komme til at undervurdere, hvordan dit barn har det. Det er derfor vigtigt, at du tør spørge ind til dit barns følelser, tanker og bekymringer. 

Vis at du er nysgerrig på, hvordan barnet tænker og har det, også selvom tilbuddet om snak i første omgang bliver afvist. Ved aktivt at vise interesse, viser du dit barn, at han eller hun ikke skal være alene med sine tanker, følelser og bekymringer. 

Nogle børn kan have tendens til at lukke ned, virke uberørte, trække sig tilbage på værelset og ikke ville tale – de kan have behov for at være private om deres tanker og følelser. Det betyder ikke, at de er ligeglade eller ikke vil tale, men de har brug for tid til at fordøje budskabet.

Hjælp samtalen igang

En måde du kan hjælpe samtalen i gang på er ved at give udtryk for, at det er normalt at reagere som dit barn gør, og at det ikke er unormalt at have de følelser og tanker, som han eller hun har.

Du kan fx sige: ’Mange børn bliver vrede, når deres far bliver syg’ eller: ’Mange børn tænker på, om det er deres skyld at deres mor blev syg’.

Du kan også gribe muligheden for at tale med dit barn, når barnet af sig selv spørger om emner relateret til sygdommen eller døden, eller du kan skabe et rum til at få snakket med dit barn om hans eller hendes tanker og bekymringer – fx om aftenen hvor tankerne typisk myldrer frem.


​Anerkend dit barns følelser

Når du snakker med dit barn, så udvis empati og anerkend hans eller hendes følelser. Respekter dit barns følelser, prøv ikke at tage dem væk eller negligere dem.

Sig fx: ’Det er i orden at være ked at det’, ’Det er normalt at være vred; men det går som regel over igen’ eller ’Jeg er her til at hjælpe dig’. Vis, at du kan rumme dit barn følelser, og at han eller hun reagerer normalt på situationen.

Alle børn og unge har i forbindelse med forældres alvorlige sygdom, ulykke eller død brug for, at der er nogen, der tør lade virkeligheden være lige så tung, svær, fortvivlende og forandret, som den er. 

Det kan være svært blot at lytte, rumme og anerkende, da man som forælder oftest gerne vil kunne afhjælpe eller fjerne de svære følelser fra sit barn. Men det er vigtigt, at du tillader dit barn at blive i den følelse, som han eller hun giver udtryk for – du skal aflaste, ikke aflede. 

Det at dit barn siger følelserne højt og mærker, at du kan rumme og anerkende dem, er i sig selv en hjælp for barnet.

Leg og tegn med dit barn

En anden måde du kan få adgang til dit barns tanke- og følelsesverden på, er ved at lege med ham eller hende, læse bøger, tegne eller udføre andre kreative aktiviteter. 

Gennem legen viser dit barn de tanker og følelser, som det kan være svært at sætte ord på, og giver dig derved mulighed for at forstå ham eller hende. Du kan f.eks. bruge en tegning som udgangspunkt for en snak.

 Eksempel fra app’en : Børn i sorg. Udviklet af Giese Communications ApS:

En tegning af en hund foran et hospital, hvor en ambulance er på vej hen til


Lad dit barn hjælpe med små alderssvarende opgaver

Lad gerne dit barn hjælpe med små alderssvarende opgaver i hjemmet. På den måde får barnet en følelse af at have betydning og være værdifuldt, og det kan være en måde for barnet at udtrykke sin kærlighed til dig på. Det kan også være en måde for dit barn at håndtere en eventuel følelse af magtesløshed på. 

Det er dog vigtigt, at du afstemmer opgaverne med dit barn, da mange børn også kan føle det som en belastning, og dit barn skal ikke udvikle sig til en lille voksen. Anerkend gerne dit barn, når han eller hun gør noget konkret, der viser, at han eller hun tænker på dig.

Sig fx: ’Tak fordi du lavede en kop te til mig, jeg trængte virkelig til noget varmt at drikke’.

Vis gerne dine følelser til dit barn

Hele familien påvirkes følelsesmæssigt, når alvorlig sygdom eller død rammer. Du behøver ikke at skjule dine følelser for dit barn, følelserne skal dog helst være under kontrol, så barnet stadig kan fornemme, at du kan være der for og passe på ham eller hende. 

Børn kan typisk godt klare at se deres forældre være kede af det, hvis de bliver forsikret om, at de (forældrene) godt kan klare situationen, og stadig har følelsen af, at forældrene kan tage vare på dem og kan yde omsorg og tryghed.

Fortæl også gerne dit barn at du elsker det. Børn kan blive usikre på, om forældrene holder af dem, når der ikke er så meget tid og overskud, som der tidligere har været. Bekræft dit barn i, at selvom du fx er træt eller irritabel, så elsker du ham eller hende, og at det ikke er hans eller hendes skyld, at du er træt eller irritabel.

Hjælp dit barn med at forstå sine reaktioner

Børn reagerer på mange forskellige måder i forbindelse med alvorlig sygdom og død. Det kan for dig som forælder synes selvfølgeligt, at dit barn reagerer på situationen, men dit barn kæder ikke nødvendigvis sine reaktioner og følelser sammen med sygdommen. 

Det kan derfor være en god ide, at du som forælder taler med dit barn om hans eller hendes reaktioner og forklarer, at det er normalt at reagere – også med stærke følelser – i sådanne situationer. På den måde hjælper du dit barn med ikke at føle sig forkert og mærkeligt.

Inddrag dit barns skole og SFO

Kontakt dit barns skole og SFO og indvi dem i familiens situation. Snak med dit barn om, hvordan I gør det på den bedste måde. Fx om du skal fortælle din søns eller datters lærer om situationen, eller om dit barn hellere selv vil gøre dette, eller om det skal foregå på en helt tredje måde.

Skolen og SFO har den daglige kontakt med dit barn og kan spille en central rolle i at hjælpe barnet i en svær tid. Samtidigt kan det være vigtigt for skolen og SFO at blive inddraget, så de bedre kan forstå, hvis dit barn for en tid opfører sig anderledes og har det svært.

Hold dig løbende orienteret om, hvordan det går med barnet i skolen og på fritidshjemmet. Det er vigtigt med god kommunikation begge veje.


I ungdomsårene udvikles evnen til hypotetisk tænkning, men selvom teenagere i høj grad ligner voksne kognitivt, har de ikke den samme følelsesmæssige kontrol som voksne. De kan have svært ved at kontrollere stærke følelser, hvilket ofte kan være i konflikt med ønsker og forventninger om at fremstå voksent og selvstændigt. Teenagere begynder at danne deres egne normer og moralbegreber, hvilket kan føre til et opgør med forældrenes normer. Alvorlig sygdom og død stresser teenagere, og de kan opleve, at deres ungdomsliv bliver sat på standby. 

Snak med dit barn og spørg ind til hans eller hendes tanker

Teenagere er gode til at skjule deres følelser for deres forældre, for ikke at gøre dem endnu mere kede af det eller være til besvær. Du kan derfor som forælder let komme til at undervurdere, hvordan din teenager har det. Det er derfor vigtigt, at du tør spørge ind til din teenagers følelser, tanker og bekymringer.

Vis at du er nysgerrig på, hvordan han eller hun tænker og har det, også selvom tilbuddet om snak i første omgang bliver afvist. Vis din aktive interesse for din teenager, og vis ham eller hende, at han eller hun ikke skal være alene med sine tanker, følelser og bekymringer. 

For teenagerne er det en normal og naturlig proces at lukke ned eller trække sig tilbage. De kan have behov for at være private om deres tanker og følelser. Det betyder ikke, at de er ligeglade eller ikke vil tale, men de har brug for tid til at fordøje budskabet. 

I den situation kan du forklare, at du spørger, fordi du bekymrer dig. Prøv at finde en balance mellem at spørge ind til din teenageres tanker og følelser uden samtidig at presse for meget.

Hjælp samtalen i gang

En måde du kan hjælpe samtalen i gang er ved at give udtryk for, at det er normalt at reagere, som din teenager gør, og at det ikke er unormalt at have de følelser og tanker, som han/hun har.

Fx kan du sige: ‘Mange unge mennesker bliver vrede, når deres far bliver syg’, eller: ’Mange unge mennesker får skyldfølelse, når deres mor bliver syg’.

Når du snakker med dit barn, så udvis empati og anerkend hans eller hendes følelser. Prøv ikke at tage dem væk eller negligere dem.

Sig fx: ’Det er i orden at være ked at det’ eller ’Det er normalt at være vred; men det går som regel over igen ’. Vis, at du kan rumme dit barns følelser, og at han eller hun reagerer normalt på situationen.

Anerkend dit barns følelser

Alle børn og unge har i forbindelse med forældres alvorlige sygdom, ulykke eller død brug for, at der er nogen, der tør lade virkeligheden være lige så tung, svær, fortvivlende og forandret, som den er. 

Det kan være svært blot at lytte, rumme og anerkende, da man som forælder oftest gerne vil kunne afhjælpe eller fjerne de svære følelser fra sit barn. Men det er vigtigt, at du tillader din teenager at blive i den følelse, som han/hun giver udtryk for – du skal aflaste, ikke aflede. Det at dit barn siger følelserne højt og mærker, at du kan rumme og anerkende dem, er i sig selv en hjælp for teenageren.

Hold så vidt muligt fast i den normale hverdag

Lad den normale hverdag fortsætte så vidt muligt, og giv plads til pauser fra sorgen. Selvom din teenagers hverdag er ændret med alvorlig sygdom eller død inde på livet, er det bedst så vidt muligt at holde fast i de normale rutiner og aktiviteter. Det skaber tryghed i en kaotisk tid. 

Selvom det kan være svært at stille krav til sin teenager i sådanne situationer, er det vigtigt, så vidt muligt, at fortsætte den normale form for opdragelse, da manglende rammer og struktur kan gøre ham eller hende endnu mere usikker. 

Det kan dog være i orden, at der er dage under et sygdomsforløb, hvor der bliver slækket lidt på kravene til din teenager, for eksempel i form af en fridag. Det er dog vigtigt at komme tilbage til den normale hverdag igen efterfølgende.

Skab plads til pauser og sjove oplevelser

Normale aktiviteter kan også fungere som et frirum – et sted hvor din teenager kan få en pause fra den svære situation og føle sig normal. Typisk har teenagere brug for en mulighed for at få en pause fra sorgen, særligt i perioder hvor sygdommen fylder meget, eller savnet af det normale familieliv er stort. 

Det er i pauserne, at teenageren samler ny energi til at håndtere, at tingene for en tid er forandret derhjemme, og det er en måde at beskytte sig selv mod det, der er svært. Nogle finder pauser ved at opholde sig meget på deres værelse og høre musik, se fjernsyn mm., mens andre bruger meget tid sammen med deres venner.

Skab også gerne plads til sjove og festlige oplevelser sammen – både børn og voksne har brug for pauser fra det alvorlige. 

Tid med venner

Teenagere har særligt brug for tid alene og sammen med deres venner. Det er vigtigt, at din teenager har mulighed for dette, så han eller hun kan udvikle sig ligesom andre unge i løbet af teenageårene.

Støtten fra venner betyder ofte meget for teenagere, men det er stadig vigtigt, at du eller en anden voksen får talt med den unge om hans eller hendes tanker og følelser. 

Det er ikke tilstrækkeligt, at din teenager taler med vennerne om sine tanker og følelser.

Giv din teenager tilladelse til at deltage i aktiviteter og være glad

Selv om din teenager godt kan forstå, at han eller hun kan have brug fra pauser fra sorgen, være glad og deltage i normale aktiviteter, kan han eller hun alligevel ofte få dårlig samvittighed over ikke at være ked af det hele tiden. 

Det er derfor godt at fortælle din teenager, at det er i orden fx at være sammen med vennerne, og at være glad, selvom mor er syg. På den måde hjælper du din teenager med at slippe den dårlige samvittighed. Du kan også forklare din teenager, at det er normalt at svinge mellem at være glad og at være trist.
​

Hjælp dit barn med at forstå sine reaktioner

Teenagere reagerer på mange forskellige måder i forbindelse med alvorlig sygdom og død. Det kan for dig som forælder synes selvfølgeligt, at dit barn reagerer på situationen; men din teenager kæder ikke nødvendigvis sine reaktioner og følelser sammen med sygdommen. 

Det kan derfor være en god ide, at du taler med dit barn om hans eller hendes reaktioner og forklarer, at det er normalt at reagere – også med stærke følelser – i sådanne situationer, og at der ikke er noget galt med dem. 

Det kan mindske din teenagers følelse af at være forkert og mærkelig. Hvis din teenager i en periode har svært ved at koncentrere sig i skolen og måske falder lidt i karakterer, kan du også forklare, at det er naturligt og forståeligt.
 

Fortæl din teenager at der altid vil være nogen, der passer på ham eller hende

Selv når man er teenager, kan man godt have brug for at blive forsikret om, at der er nogen, der passer på en. Teenagere forstår på niveau med voksne, men de har endnu ikke de følelsesmæssige ressourcer til selv at klare sig på egen hånd. Fortæl derfor din teenager, at der altid vil være nogen, der passer på ham eller hende. 

Vis gerne dine følelser til din teenager

Hele familien påvirkes følelsesmæssigt, når alvorlig sygdom rammer. Du behøver ikke at skjule dine følelser for din teenager, følelserne skal dog helst være under kontrol, så teenageren stadig kan fornemme, at du kan være der for ham eller hende. 

Teenagere kan typisk godt klare at se deres forældre være kede af det, hvis de bliver forsikret om, at de (forældrene) godt kan klare situationen, og stadig har følelsen af, at forældrene kan tage vare på dem og kan yde omsorg. Ved at være åben om dine følelser, viser du åbenhed og signalerer til din teenager, at han eller hun også kan vise og være åben om sine følelser.

Du må dog aldrig lægge ansvaret for dine følelser og trøst over på din teenager. Hvis du fx bliver ked af det, mens din teenager ser det, forklar da altid, at det ikke er hans eller hendes skyld.

Fortæl også gerne din teenager, at du elsker ham eller hende. Teenagere kan blive usikre på, om forældrene holder af dem, når der ikke er så meget tid og overskud, som der tidligere har været. Bekræft din teenager i, at selvom du f.eks. er træt eller irritabel, så elsker du ham eller hende, og at det ikke er hans eller hendes skyld, at du er træt eller irritabel. 

Lav aftaler om opgaver i hjemmet

Rollerne kan ændre sig, når en forælder har en alvorlig sygdom, og øget ansvar kan særligt blive pålagt teenagere. Det er derfor vigtigt, at du afstemmer opgaverne med din teenager og laver aftaler om, hvilke opgaver han eller hun vil påtage sig

Mange teenagere kan føle det som en belastning, og de skal ikke udvikle sig til små voksne. Opgaver i hjemmet kan dog også give noget positivt til din teenager i form af en følelse af at have betydning og være værdifuld, og det kan være en måde for dem at vise deres kærlighed på. Det kan også være en måde at håndtere en eventuel følelse af magtesløshed for din teenager. 

Besøg ved indlæggelse og deltagelse i behandling

Lad meget gerne din teenager komme på besøg på hospitalet, også selvom den syge forælder er bevidstløs. Hvis det er muligt, kan du også lade din teenager være med til en behandling. Besøg og deltagelse i behandlingen er en måde at afmystificere behandlingen og hospitalet. Det betyder samtidig, at din teenager føler sig inkluderet og ikke skal være bekymret for, om du som forælder skjuler noget.

Det er dog vigtig at afbalancere besøg og involvering i behandlingen, så din teenager på den ene side får mulighed for at opretholde sit eget liv, og på den anden side bliver inddraget i det omfang, som han eller hun kan magte. Du kan tale med din teenager om, hvor ofte han eller hun har lyst til at komme med, og hvor meget han eller hun har lyst til at være involveret. 

Inddrag dit teenagers uddannelsesinstitution

Kontakt din teenagers uddannelsesinstitution og indvi dem i familiens situation. Snak med din teenager om, hvordan I gør det bedst. Fx om du skal fortælle din søns eller datters lærer om situationen, eller om din teenager hellere selv vil gøre dette. Uddannelsesinstitutionen har den daglige kontakt med din teenager og kan spille en central rolle i at hjælpe dit barn i en svær tid. 

Samtidig kan det være vigtigt for uddannelsesinstitutionen at blive inddraget, så de bedre kan forstå, hvis din teenager for en tid opfører sig anderledes. Hold dig løbende orienteret om, hvordan det går med din teenager på hans eller hendes uddannelsesinstitution. Det er vigtigt med god kommunikation begge veje.









Sidst opdateret:
Redaktør
Webredaktør CPI
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden