Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
​​

Pårørendepose

Pårørendeposen er en samling af forskellige materialer, som forældre med alvorlig sygdom kan bruge som en støtte til samtaler med deres børn. 

​​ På billedet ses pårørendeposens indhold

​​

Som sundhedsprofessionel er det godt, at du kender til forskellige redskaber, der kan hjælpe forældre med alvorlig sygdom, når de skal tage de vigtige men svære snakke med deres børn, om alt det sygdommen fører med sig af tanker, følelser og bekymringer. 

Pårørendeposen er udviklet og afprøvet i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter og Kræftens Bekæmpelse som en del af pilot-projektet "Styrket inddragelse og støtte til børn som pårørende". 

Posens indhold kan bruges som inspiration til sundhedsprofessionelle.​

Posens indhold​​​​

Nedenfor kan du se en nærmere beskrivelse af de forskellige materialer i posen.

Vende-blæksprutteFormål

At give forældre og børn anledning til at snakke om, at der ikke altid er overensstemmelse mellem, hvordan man har det indeni, og hvad man viser udenpå.

De fleste børn, især de yngste, kan lide at sidde og vende blæksprutten frem og tilbage, fordi den er blød og bevægelig. Det berolig​er dem, imens de snakker og lytter. Samtidig finder de det sjovt, og ofte genkendeligt, at blækspruttens humør kan variere.


Anvendelse

Forældre kan være nysgerrige på, om deres barn/børn kender til, at humøret kan skifte hurtigt.

I nogle familier laves aftaler om, at børnene kan vise, hvordan de har det, ved at vise hvordan blæksprutten har det. Dette kan være en fin hjælp til forståelse, hvis barnet/børnene ikke har så mange ord for deres tilstande.


Forældre kan fx spørge deres barn/børn:

  • Er det nogen gange sådan for dig, at du har det på én måde indeni, men viser noget andet udenpå? Fx: Herhjemme? På hospitalet? I børnehaven eller i skolen?

  • Hvem viser du det inderste til? Hvornår gør du det? Hvorfor/hvorfor ikke?

  • Hvordan kan jeg mon vide om dét, du viser mig, er det samme, som du mærker indeni?


Følelseskort​Formål

At genkende forskellige følelser, samt få en forståelse af, at der kan være mange følelser på spil, sommetider endda på én gang. For de 5-12 årige børn kan kortene hjælpe med at få billeder på, hvordan de har det. Børn kan ofte intuitivt genkende en del af de følelser, som bamserne/bjørnene giver udtryk for, hvilket kan hjælpe dem med at vise deres forældre det, hvis de endnu ikke har så mange ord for nuancerne i deres følelser.

Anvendelse

Kortene kan bruges ved, at forældre og børn sammen taler om, hvordan bamserne/bjørnene ser ud til at have det på billederne, og om de evt. kender andre, der har eller har haft det på samme måde. Kortene kan også give mulighed for at tale om, hvilke følelser de selv kender, mærker, forstår, samt i hvilke situationer, de følelser opstår. Der er ikke rigtige eller forkerte svar, eller følelser, men plads til fri fortolkning og til at sætte egne og fælles ord på følelsesmæssige tilstande.

I samtalen med de yngste børn kan forældre referere til ”Bamserne” og med de lidt større børn, kan det måske fungere bedre at kalde dem ”Bjørnene”.

Kortene kan anvendes på utallige måder, fx.:
  • Kortene kan lægges tilfældigt ud, hvorefter der udvælges et antal, som man snakker om
  • ​Børnene kan selv sortere frit i de kort, som siger dem noget, hvilket forældrene kan spørge ind til
  • Kortene kan farveinddeles og forældre og børn kan tale om forskellene på følelserne på de rødlige og de blålige kort
  • Familien kan skiftes til at vælge et kort, som man fortæller hinanden om
Forældre kan fx spørge deres barn/børn ind til:
  • ​​Hvilke af disse følelser er de værste eller sværeste for dig?
  • ​Hvilke er gode at føle for dig?
  • ​Hvilke fylder mest for tiden? Eller, mindst?
  • Hvornår har du haft den følelse?
  • Hvad gør du så, hvis du har det sådan?
  • ​Hvad kan jeg gøre, hvis du får det ligesom bamsen/bjørnen?


Samling af tegneark, lege og øvelser

De forskellige øvelsesark kan bruges til at tale om oplevelser, følelser og bekymringer. Malebogen henvender sig til børn mellem 6-12 år, og giver børn indblik i kroppens opbygning, og hvordan den fungerer.

Indhold:

  • ​Følelsesfinderens ordleg
  • ​Hvad jeg tænker, føler og gør
  • Bekymringskasse
  • Bekymringstermometer
  • Vigtige mennesker omkring mig
  • Aktivitets- og malebog: ”Bogen om mig selv”



Stetoskop

Formål

At lege ”tanke- og følelseslæger” og lytte til hinandens tanker og følelser. 

De fleste børn har set et stetoskop før, hvis de selv har været ved læge eller har været med jer på hospitalet, men de har nok sjældent fået lov til at lege med et. Nogle vil finde fascination ved selv at afprøve det instrument lægen bruger på mor eller far. Det kan også give en følelse af at have lidt kontrol over situationen, da de selv kan bestemme og forklare, hvad de ”kan høre”, uanset om det er hjertelyd, hosten, tanker, følelser, eller noget helt femte.

Anvendelse

I denne leg kan barnet/børnene selv tage stetoskopet på og forældrene kan vise dem, hvordan de kan forestille sig, at de kan høre, hvad der foregår i dem selv eller i forældrene. Man kan føre stetoskopet legende op til hovedet og foreslå, at der lyttes godt efter for at høre hvilke tanker, der er derinde. Man kan gøre det samme med hjertet, eller maven, og spørge til hvilke følelser, der kan høres. Man kan også lytte på hele kroppen, for at finde ud af hvor forskellige følelser sidder.

Forældre kan fx spørge:
  • ​Hvad kan du høre, når du lytter efter fars, mors eller dine egne tanker?
  • Kan du mon høre hvor fars følelser sidder, når han tænker på, at mor er syg?
  • ​Hvilke følelser finder du, når du lytter til fars, mors eller dit hjerte?


Terning med udskiftelige spørgsmål

Formål

At forældre og barn/børn kan stille og svare hinanden på spørgsmål, der omhandler fx betydning af forandringer i familien eller hvilke tanker, de hver især gør sig om fremtiden.


For særligt de yngste børn er terningen sjov at lege med, fordi de kan bevæge sig rundt i rummet med den, og fordi det er spændende, hvilken side, den lander på. De lidt ældre kan være med til at læse spørgsmålet op og vil som regel også gerne høre, hvad deres forældre vil svare på de samme spørgsmål. Det kommer til at føles legende og ufarligt at stille hinanden spørgsmålene, som terningen lander på.

Anvendelse

Terningens seks sider har transparente lommer, der gør det muligt at indsætte små sedler med udsagn eller spørgsmål på. Her kan både fokuseres på gode og svære ting.

Forældre og børn kan selv finde på eller bruge nedenstående forslag:
  • ​Det jeg savner mest er …
  • Jeg bliver bange når …
  • Jeg bliver glad når …
  • Jeg er bekymret for …
  • Jeg ville ønske at …
  • Jeg har brug for …
  • Når jeg tænker på fremtiden, så …
  • ​Det værste ved mors/fars sygdom er …
Terningen kastes på gulvet. Man skiftes til at fortsætte sætningen eller svare på det spørgsmål, som terningen tilfældigt er landet på.


Bogen Knirke og pindsvin"Knirke og Pindsvin flyder med strømmen" (5-6 år). Af Julie Døssing Frost, 2021. 

Bogen henvender sig til børnehavebarnet eller det tidlige skolebarn og handler om såkaldt magisk tænkning, dvs. når små børn nogle gange kommer til at tro, at sygdom eller død er nogens skyld. Måske deres skyld? Med denne bog kan familien få talt om, at der kan ske ting, som man ikke kan bestemme over.


"Den dag min mor fik kræft" (6-10 år). Af Line Thoft Carlsen. 

Bogen henvender sig til det yngre skolebarn, og forældre kan læse den sammen med barnet eller barnet kan læse den selv. Den er relevant, hvis der er tale om en kræftsygdom i familien. 

I bogen fortæller en 9-årig dreng, hvis mor får brystkræft, om sin hverdag i familien og om de spørgsmål, gøremål, bekymringer og forandringer, der opstår i hverdagen pga. hans mors sygdom.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden