Indretning af fællesrum fx gange, opholdsrum og spisestuer
Flere afdelinger har arbejdet på at gøre de fysiske omgivelser mere velkommende og børnevenlige, når børnene kommer på besøg på hospitalet. Små hjørner eller indhak på gange er blevet indrettet med fokus på børnene med enten farver, vægillustrationer, børnemøbler eller legetøj.
Der
er overordnet tænkt i at skabe små oaser, hvor børnene kan trække sig
lidt væk fra patientstuen, eller i flytbare løsninger der kan komme med ind på
patientstuerne og som børn og forælder kan bruge sammen.
Små oaser
De små oaser fungerer som et frirum, hvor der er plads til leg.
Oaserne er indrettet i hjørner eller indhak i den eksisterende arkitektur. De er
placeret så hensigtsmæssigst som muligt fx i bunden af lange gange eller i
hjørnerne af et fællesrum. Det betyder få forbipasserende, så hverken barnet eller andre patienter og personale forstyrrer hinanden. Man har forsøgt at skærme oaserne af ved fx at bruge reoler el lign. til afskærmning.
De små oaser er indrettet med fokus på farver, vægillustrationer, børnemøbler og legetøj.
Skabe med spil og legetøj
På
flere afdelinger findes der skabe med legetøj eller gaver til børnene (doneret
fx af LEGO). Nolge skabe står på gangene med i øjenfaldende
dekorationer og klistermærker på, som inviterer børnene til at undersøge skabet. Andre skabe er en del af den øvrige indretning på afdleingen og kræver, at personale viser vejen til det.
Flytbare løsninger
Nogle afdelinger har valgt at gå afdelingen mere børnevnelig ved at have flytbare løsninger fx reoler på hjul med legetøj eller møbler i
børnestørrelser, der kan flyttes ind til den syge forælder på sengestuen.
Arbejdsgange for rengøring og oprydning
Alle steder er der tænkt i løsninger, der kan overholde de hygiejniske krav på et hospital (alt kan vaskes af eller af sprittes). Der er også lavet arbejdsgange for, hvor tit og hvem der har ansvar for at ”rydde op” og afspritte.


Afdelinger
der har arbejdet med deres fælles rum:
- Hjerne-
og nervekirurgisk afdeling, Rigshospitalet
- Hjerne- og nervesygdomme, Herlev Hospital
- Onkologisk
afdeling, Nordsjællands Hospital
- Afdeling
for kræftbehandling, Rigshospitalet
- Afdeling
for Lindrende Behandling, Bornsholms Hospital