b) Sådan taler du med børn der er kede af det eller i sorg
Hvordan kan du hjælpe barnet som professionel?
Det vil naturligvis være begrænset, hvor meget du som sundhedsprofessionel kan være der for barnet, da du typisk ikke har daglig kontakt med barnet. Der kan dog alligevel opstå situationer, hvor det som sundhedsprofessionel kan være godt at vide, hvordan du kan hjælpe et barn, der er ked af det eller er i sorg.
Særligt kan det være vigtigt for de lidt ældre børn, at du som sundhedsprofessionel husker at spørge ind til, hvordan de har det. De lidt ældre børn har en god fornemmelse for, hvad der sker omkring dem. De kan derfor også lettere føle sig overset på hospitalet og alene med deres tanker og følelser.
Spørg til følelser og tanker
Du kan fx sige: ’Jeg har set, at du kommer en del og besøger din mor, og jeg kom til at tænke på, hvordan du har det med alt det her?’
Generelt skal du have in mente, at du bør aflaste, men ikke aflede den sørgende. Det kan du gøre ved at spørge til sorgen. For eksempel kan du sige:
- Hvad tænker du på?
- Hvornår savner du mor/far?
- Hvad savner du?
- Hvad længes du efter?
- Hvad er rart?
- Hvad er svært?
Lyt og vær nysgerrig
Når du snakker med barnet, så lyt og udvis nysgerrighed. Det viser, at du er interesseret i barnet.
Når børn spørges ind til deres tanker og følelser, reagerer de forskelligt afhængig af deres alder og personlighed. Små børn kan finde på at lege videre eller tale om noget andet. De yngste teenagere kan have tendens til at lukke ned, virke uberørte, trække sig tilbage på værelset og ikke ville tale.
Teenagere kan have behov for at være private om deres tanker og følelser. Det betyder ikke, at de er ligeglade eller ikke vil tale. For teenagerne er det en normal og naturlig proces at lukke ned eller trække sig tilbage. I denne situation kan du forklare dig og fortælle, at du spørger, fordi du bekymrer sig.
En måde at hjælpe samtalen i gang er ved at give udtryk for, at det ikke er unormalt at reagere, som barnet gør, og at det ikke er unormalt at have de følelser og tanker, som han eller hun har.
Fx kan du sige: ’Mange børn bliver vrede, når deres far bliver syg’ eller ’Mange børn tænker på, om det er deres skyld, at deres mor blev syg’.
Udvis empati, anerkend, giv rum og respektér barnets følelser
Alle børn har i forbindelse med forældres alvorlige sygdom, ulykke eller død brug for, at der er nogen, der tør lade virkeligheden være lige så tung, svær, fortvivlende og forandret, som den er.
Det er vigtigt at respektere og tage børnenes og de unges følelser alvorligt og ikke prøve at tage deres følelser væk eller negligere dem. Du bør udvise empati, anerkendelse og give rum for de svære følelser.
Det kan være svært blot at lytte, rumme og anerkende, da man som voksen oftest gerne vil kunne afhjælpe eller fjerne de svære følelser fra barnet.
Du skal aflaste, ikke aflede
Det er vigtigt at tillade barnet at blive i den følelse, der gives udtryk for – du skal aflaste ikke aflede. Det, at sige følelserne højt og mærke, at en voksen kan rumme og anerkende følelserne, kan i sig selv være nok til, at barnet føler sig hørt og forstået – og dermed lette barnet.
Du kan trøste barnet, og du kan fortælle barnet, at det er ok at have de følelser, som barnet har (’Du må godt være vred’), og forklare, at det er normalt ('Jeg kender en dreng, der havde en meget syg far, og han blev vred').
Du kan også forsikre barnet om, at det med tiden bliver bedre, selvom det kan være svært at tro på lige nu. Og du kan fortælle barnet, at du godt kan forstå, at det er hårdt og svært.