Sorg og ventesorg
Begrebet sorg bruges almindeligvis ved dødsfald. Men sorg, eller det der flere steder kaldes ventesorg, kan forekomme i alle faser af et sygdomsforløb: fra symptomer og diagnose, hen over sygdommens forskellige op og nedture og til et eventuelt dødsfald.
Sorgen handler i denne bredere forståelse af sorg over det tabte. Det kan være tabet af bestemte funktioner, som den syge mor eller far ikke længere kan. Eller som sorgforsker Mai-Britt Guldin udtrykker det: "Sorgen begynder ikke med et dødsfald, men allerede der, hvor alvorlig sygdom eller truslen om tab rammer, og hverdagen eller relationer forandres."
Nyt syn på sorg
Måske har du hørt klichéen: ”Nu må hun da snart være på den anden side”. Denne forståelse af sorg, hvor sorg er noget man skal igennem eller 'komme på den anden side af', har længe været dominerende i sundhedsvæsenet. Forståelsen er inspireret af Cullbergs teori om det kriseramte menneske, der sørger i faser (Cullberg 2007).
I dag ved vi:
At sorg er individuel i sit udtryk
At sorg ikke har en udløbsdato
At sorg bevæger sig i bølger mellem konfrontation og undgåelse
Denne nyere sorgforståelse blev introduceret af Stroebe og Schutt i 1999 med den såkaldte "To proces-model" eller "To spors-modellen", som den ofte omtales i dag.
Med denne nyere sorgforståelse bliver det nemmere at forstå og støtte en familie, hvor der opstår forskelligartede reaktioner og til tider konfliktfyldt samvær.
Sorg er en tilpasningsproces, der bevæger sig i 2 spor
Sorg er forbundet med tab: man mister nogen, der har betydning for en, og man mister det som de bidrog med i relationen. Fx at far ikke længere spiller fodbold i haven, eller at mor ikke længere kan aflevere om morgenen og sover meget.
Når man mister en nærtstående, eller mister de centrale funktioner hos en, man er afhængig af eller knyttet til, er det en stor livsomvæltning. Man skal tilpasse sig den nye situation. Sorg er derfor en tilpasningsproces.
Bevægelse mellem tab og reetablering
Når man er i sorg, bevæger man sig mellem det, man kalder et tabsorienteret og et reetablerende spor.
Det tabsorienterede spor: I det tabsorienterede spor går man tæt på tabet, fordyber sig i sorgfulde følelser og tanker og tager afstand fra at skulle forholde sig til livet lige nu og i fremtiden.
Det reetablerende spor: I det reetablerende spor lægger man afstand til tabet og orienterer sig mod sit nye liv med ændrede krav og roller. I dette spor kigger man fremad.
Sundt og naturligt at skifte spor
Kort sagt går man ind og ud af de sorgfulde følelser, og det er sundt og helt naturligt.
De fleste børn er intuitivt mestre i at balancere dette sporskifte – et øjeblik ulykkelige eller vrede, det næste griner de og leger som om intet var hændt. Det er godt at kunne holde ”frikvarter” fra sorgen, så man kan håndtere tabet i små bidder.
Sorg er dynamisk - og har ingen udløbsdato
En sorgproces er dynamisk, både når man oplever ventesorg, sorg under et sygdomsforløb, hvor håb og frygt bølger frem og tilbage, samt efter dødsfald, hvor man gradvist i familien skal tilpasse sig det nye liv, og omforme bånd til den man har mistet.
En sorg er i dynamisk bevægelse hele livet. Det er ikke målet at give slip på den, man mister. Børn og unge der mister, vil derfor bære på deres sorg i lang tid.
I takt med børnenes opvækst vil de have mulighed for at genbesøge deres sorg og forholde sig til den fra et nyt udviklingstrin. Gennem livet vil der komme situationer, begivenheder og faser, hvor savnet forstærkes. Det kan være fødselsdage, konfirmation, bryllup og andre mærkedage.
Omgivelserne vil kunne tolke dette som et patologisk tilbagefald, men oftest er det et udtryk for sorgens naturlige proces.
Hvad kan du som sundhedsprofessionel gøre for familier i sorg?
Nedenfor har vi samlet en række gode råd og konkrete forslag til, hvordan du som sundhedsprofessionel kan støtte familier i sorg.