Temadagene er en del af en større indsats, som udspringer af Region Hovedstadens Omsorgskonference.

Konferencen blev afholdt d. 12 august 2025, hvor 250 klinikere, ledere og beslutningstagere deltog.

Her blev der delt erfaringer, idéer og løsninger, ligesom der blev sat en fælles retning for, hvordan vi kan styrke omsorgen for patienter, borgere og pårørende.

Temadagene følger op på konferencens fælles drøftelser og omsætter viden og inspiration til konkret praksis.

Målet er at fastholde omsorg som en central værdi og støtte arbejdet med at styrke omsorgen i hverdagen, til gavn for patienter, borgere, pårørende og medarbejdere.​

På baggrund af Region Hovedstadens omsorgskonference blev der formuleret 8 såkaldte sigtepunkter for omsorg. Disse omsorgspunkter skal bidrage til at holde den røde tråd, når der arbejdes med omsorg i Region Hovedstaden, inklusiv på temadagene.

Omsorg er en kerneydelse

Omsorg er en central del af sundhedsvæsenets kerneydelse og har afgørende betydning for patienters oplevelse af behandling. Omsorg er ikke blot et middel til helbredelse, men et mål i sig selv og forudsætter faglig dømmekraft og menneskelig indsigt.

Omsorg sker i mødet mellem mennesker

Omsorg tager udgangspunkt i det enkelte menneske og tilpasses situationen gennem empati, nysgerrighed og nærvær. Når vi møder mennesket før journalen, opstår omsorg i relationen og styrker tillid, tryghed og samarbejde.

Omsorg styrkes af et fælles sprog

Et fælles sprog om omsorg på tværs af faggrupper skaber fælles forståelse og fremmer nærvær frem for afstand.

Systematik styrker omsorgskulturen

Når personcentreret omsorg understøttes af systematik og redskaber, bliver omsorg en prioriteret del af hverdagen. Omsorg for personalet er samtidig afgørende for en bæredygtig omsorgskultur.

Omsorg kræver prioritering og ansvar

Omsorg styrkes, når den prioriteres og understøttes af klare rammer, ressourcer og redskaber. Ledelsen har et særligt ansvar, men omsorg er både et individuelt og fælles anliggende, der kræver mod til at udfordre vaner og rutiner.

Omsorg kan trænes

Gennem uddannelse og kompetenceudvikling kan omsorg sættes på dagsordenen og fastholdes i praksis. Træning i kommunikation og inddragelse af patientens livshistorie styrker forståelsen og bidrager til kultur- og praksisudvikling.

Brug teknologi med omtanke

Teknologi og AI kan frigive tid og styrke kvaliteten i plejen, når de anvendes med omtanke. Autenticitet, nærvær og empati skal fortsat være i centrum, så teknologi understøtter – og ikke erstatter – den menneskelige relation.

Omsorg skaber værdi på lang sigt

Omsorg er en del af en helhedsindsats, hvor prioriteringer påvirker patientforløb over tid. God omsorg styrker kvaliteten i sundhedsvæsenet og skaber værdi for borgere, personale og samfund.

Podcast: Hvordan kan man arbejde aktivt med patientens stemme?

At arbejde aktivt med patientensens stemme er et centralt tema i arbejdet med omsorg. 

​Vil du blive klogere på emnet, har vi i Region Hovedstaden produceret en række podcasts med patientfortællinger. 

Der er 4 afsnit med stærke historier fra patienter som undervisere. Ved at dele deres erfaringer med sundhedsprofessionelle oplever patienter og pårørende, hvordan kriser og livsomvæltninger i forbindelse med psykisk sygdom, kan give mening og skabe læring. 

Gå-hjem-mødet satte fokus på omsorg i et sundhedsvæsen under forandring. Med afsæt i de aktuelle transformationer i sundhedsvæsenet blev der sat perspektiv på, hvordan omsorg kommer til udtryk, når opgaver flyttes tættere på borgeren, samarbejdet på tværs styrkes, og nye måder at organisere sundhedsvæsenet på vinder frem.

Medarbejdere og ledere fra hospitaler, kommuner og almen praksis deltog i eftermiddagens oplæg og dialog om, hvordan omsorg kan fastholdes og udvikles i en hverdag præget af forandring.

Foredragsholder og forfatter Søren Barlebo Rasmussen holdt oplægget "Omsorg i transformation – hvad kalder det på af forandring?", hvor han satte fokus på de muligheder og dilemmaer, som følger med udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Et centralt perspektiv i oplægget var fire forskellige omsorgsforståelser i fremtidens sundhedsvæsen:

• Relationel omsorg – at blive set, mødt og taget alvorligt som menneske.

• Faglig omsorg – at få kvalificeret hjælp på det rette tidspunkt baseret på viden og fagligt skøn.

• Koordinerende omsorg – at skabe sammenhæng, overblik og trygge overgange på tværs af patientforløb.

• Organisatorisk omsorg – at indrette systemer, arbejdsgange og samarbejder, så omsorg kan lykkes i praksis.

Oplægget gav samtidig anledning til refleksion over, hvordan ambitionerne om nærhed og sammenhæng opleves i den daglige opgaveløsning, hvilke dilemmaer der kan opstå i mødet med patienter og pårørende, og hvordan samarbejdet på tværs påvirker ansvar, relationer og oplevelsen af omsorg.

Eftermiddagen bød på engagerede drøftelser og erfaringsudveksling på tværs af sektorer. Som afslutning på arrangementet var der mulighed for uformelle samtaler over en is i sommersolen.​

Temadagen satte fokus på omsorg som en fælles praksis i mødet med patienter, borgere og pårørende – hvordan kommer omsorg til udtryk i hverdagen, og hvordan udvikler den sig i takt med nye måder at arbejde på? Dagen samlede medarbejdere og ledere fra hospitaler, kommuner og psykiatri til oplæg, fælles refleksioner og dialog om omsorg i en hverdag præget af forandring.

Gennem tre faglige oplæg blev der sat perspektiv på interessante temaer i fremtidens sundhedsvæsen.

Mai-Britt Hägi-Pedersen fra RUC, Institut for Mennesker og Teknologi og Stine Maria Rosenstrøm fra SDU, Institut for Regional Sundhedsforskning indledte med oplæg om Omsorg i digital pleje.

• Teknologi påvirker relationen mellem fagprofessionelle og patienter.
• Hvordan omsorg fortsat kan være nærværende – også når kontakten er digital.

Herefter fulgte, Laura Christine Wiwe Psykolog i Børn, Unge & Sorg i København med et oplæg om omsorg i relation til pårørende og efterladte.

• Sorg og tab fylder i mange patientforløb.
• Redskaber til hvordan fagprofessionelle møder pårørende - med både faglighed og nærvær i svære situationer.

Foredragsholder, Anders Seneca afsluttede oplægsrækken med et oplæg om kerneopgaven i relation til omsorg.

• Fokus på, hvordan omsorg ikke kan ses som en selvstændig opgave, men som en integreret del af kerneopgaven
• Tydelighed omkring kerneopgaven - kan styrke både kvaliteten i opgaveløsningen og samarbejdet i organisationen.

Temadagen gav konkrete perspektiver på digital omsorg, indsigt i mødet med sorg og rum for fælles refleksion om arbejdskultur, samarbejde og omsorg som en central værdi.

Nedenfor findes materialer fra dagen.​

Præsentation Konference omsorg og teknologi_ april-2026.pdf

Oplæg om omsorg 16.04 - Laura Wiwe Det Nationale Sorgcenter - Skrivebeskyttet.pptx

2026_april_SENECA_Masterclass_RegionH_final.pptx

Her finder du materiale fra temadagen "Omsorg under pres."

Hvordan du kan forebygge stress, om-sorgstræthed og udbrændthed og bevare nærvær, trivsel og compassion i et psykisk krævende arbejdsliv
Hvordan holder du balancen mellem at blive for tyndhudet og lade sig tynge, eller for tykhudet og miste kontakten til det menneskelige møde.

Rikke Høgsted fra Institut for Belastningspsykologi  belastningspsykologi, mentale risikofaktorer og strategier til bæredygtig egenomsorg:

• Indblik i belastningspsykologien – hvad rammer særligt hårdt, og hvilke faktorer virker beskyttende.
• Træning i at opdage faresignaler hos sig selv og kolleger – og handle i tide.
• Praktiske idéer til forebyggelse både på individ- og gruppeniveau.
• Et fælles sprog til at tale åbent om presset og finde fælles løsninger.
  

Om eftermiddagen præsenterede Nanja Holland Hansen fra Center for Compassion for begrebet Compassion, et mindset og en kompetence til møde hverdagens udfordringer, hun talte om egenomsorg som faglig praksis og egenomsorg som professionel kompetence.

Compassion bliver defineret som:

• Opmærksomhed på ubehag
• Motivation til at handle på det, der er svært
• Træning i bevidst opmærksomhed og skabelse af hensigtsmæssige vaner 

Det var en givende og inspirerende dag og vi fik redskaber og lærte at, for at kunne yde omsorg til vores patienter, borgere og pårørende, må vi først have fokus på egenomsorg.​

​Hvordan kan man arbejde med patienters og pårørendes fortællinger på en måde, så det skaber læring, der både kan omsættes i mødet med patienterne og i organisationen?

Patient- og pårørendefortællinger giver indsigt i de perspektiver og behov, der er på spil for den enkelte i mødet med sundhedsvæsnet. De styrker empati og nærvær og træner aktiv lytning i hverdagen. I fortællingerne kan man finde inspiration til nye handlinger og forbedringer i praksis. Derudover kan fortællinger bidrage til at skabe bedre oplevelser for patienter og pårørende samt understøtte en kultur, hvor omsorg og menneskelighed går hånd i hånd med faglig kvalitet.

Se materialet fra præsentationen "Omsorg starter, når vi lytter"

Er du interesseret i at arbejde systematisk med patient- og pårørendefortællinger som læringsmetode, kan du gå på opdagelse i dette idékatalog, som er blevet til i samskabelse med deltagerne på workshoppen "Omsorg starter, når vi lytter til patienter, borgere og pårørende".

Idekatalog om patient- og pårørendefortælliner som læringsmetode
​