Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Tværgående behovsafdækning og skalering

​Tværgående behovsafdækning er en metode, regionen bruger for at styrke, at udvikling og innovation skaber mest mulig værdi for slutbrugerne på tværs af hospitaler. 

Sammen om de fælles u​dfordringer og behov

Regionens hospitaler og virksomheder deler en række udfordringer, men de kan komme til udtryk forskelligt fra sted til sted. Hvis man ønsker at udvikle løsninger og ny teknologi, der kan skabe værdi flere steder, er det derfor vigtigt at afdække udfordringer og behov på tværs – fra start.

Slutbrugerne for ny teknologi eller nye løsninger er først og fremmest patienter, pårørende og medarbejdere i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden – og i den sammenhæng er der to vigtige hensyn at tage:

  • Først, at en ny teknologi eller løsning bør tage udgangspunkt i et helt konkret behov. Vi skal ikke indføre nye løsninger til en hospitalsafdeling, bare fordi de er nye. Vi skal udvikle nye løsninger, fordi hospitalsafdelingen har en konkret udfordring, der skal løses. Dét sikrer vi igennem behovsafdækning.​

  • Næst, at hvis man vil udvikle løsninger der kommer flere til gode, bør behovene ikke kun afdækkes hos patienter og medarbejdere på én afdeling eller ét hospital. Ved fra start at afdække og kvalificere behovet på tværs, kan flere hospitaler bruge den samme løsning og undgå, at man flere steder i sundhedsvæsnet bruger tid på at opfinde de samme løsninger på de samme problemer. Dét kalder vi at indtænke skalering fra start.

Igennem en struktureret tilgang til såvel behovsafdækning og skalering sikres bedre udvikling af løsninger til vores sundhedsvæsen.​

Samarbejdet på tværs af flere hospitaler gør det desuden mere attraktivt for virksomhederne at deltage i udviklingsarbejde, og endelig kan det styrke regionens muligheder for at tiltrække ekstern finansiering.  

Den tværgående behovsafdækning bidrager til forskellige fælles processer på tværs af hospitaler og centre, herunder f.eks. kvalitets- og forbedringsarbejde, forskning og udvikling samt eventuelle indkøb af nye løsninger.​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden