Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Tværgående samarbejde om innovation

I Region Hovedstaden er der stort fokus på at samarbejde om innovation - både på tværs af hospitalerne, virksomheder og centrene samt på tværs af landet med de andre regioner og internationalt. 

​Sammen om innovation

Det er en central indsats i det regionale arbejde med sundhedsinnovation at understøtte, koordinere og styrke innovationssamarbejder på flere niveauer: internt, på tværs af hospitaler og virksomheder i regionen, og eksternt mellem regionerne og internationalt.

Her kan du læse om regionens tværgående samarbejder omkring innovation.


Innovationsmissioner

Region Østdanmark har taget initiativ til at arbejde målrettet og langsigtet med en fælles, missionsdrevet innovationsindsats. Missionerne adresserer de komplekse udfordringer, som sundhedsområdet står overfor.

De tre missioner

  • ​Sundhed, hvor du er - mere liv, mindre sygdom
  • En bæredygtig arbejdsplads - arbejdskraftfrigørende og attraktiv
  • Når du bliver syg – personlig diagnostik og medicin


Innovationschefskreds

​Arbejdet med innovation koordineres især i kredsen af innovationsansvarlige, der repræsenterer hver deres hospital, virksomhed eller center. Kredsen af innovationsansvarlige mødes for at udveksle erfaringer på tværs af hospitaler og virksomheder, drøfte udfordringer og fælles interesser og udvikler sammen grundlaget for bedre veje til skalering, implementering og udnyttelse af ressourcer på tværs af regionens innovationsindsatser.​

Læs også om tværgående behovsafdækning og skalering

Innovationskreds Efterår 2026


​De 5 regioner i Danmark samarbejder på innovationsområdet gennem et tværgående netværk. Der afholdes 2 årlige netværksmøder, og regionerne er på skift vært for arrangementerne, som tager udgangspunkt i fælles udfordringer og samarbejdsmuligheder.  

Derudover samarbejder vi på projektniveau på tværs af regionerne, hvor det er relevant. Samarbejdet har fokus på videndeling og skaleringspotentiale for konkrete projekter. ​


​Region Hovedstaden samarbejder med andre europæiske regioner om innovation. Det gør vi blandt andet i regi af fx Interreg og EU's rammeprogram, Horizon Europe. Sammen med Greater Copenhagen EU Office arbejder vi også med at varetage regionens interesser på sundhedsinnovationsområdet ind i EU-kommissionen.

Region Hovedstaden blev i 2023 af EU-kommissionen kåret som den meste innovative region i Europa. I 2021 var Hovedstaden nummer fire​

Læs European Innovation Scoreboard her​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden