Indledningsvist må I analysere området ved at se på det data, der belyser området. Her kan både kvantitative og kvalitative data hjælpe en på vej, ligesom man kan foretage arbejdsgangsanalyser på feltet, som hjælper en til at forstå, hvordan processer fungerer i dag, og hvordan de kan optimeres.
Undervejs i et forbedringsarbejde er data vigtig feedback på, om der opnås forbedringer og dermed en indikation på om I er på rette vej. I forbedringsteamet er det vigtig at følge sine egne data løbende og følge med i, hvorvidt ens forandringstiltag rent faktisk bliver ført ud i livet, og hvorvidt de fører til forbedringer. Et projekt, hvor man ikke kan måle om udviklingen er status quo, positiv eller negativ, er ikke egnet til forbedringsarbejde.
Inden for forbedringsarbejde benyttes forskellige former for data
Kvantitative data: Kan hjælpe os til at måle, hvorvidt forandring medfører forbedring. Sådanne data kan f.eks. indhentes via Region Hovedstadens Fælles Ledelsesinformationssystem (FLIS). I forbedringsarbejde benyttes ofte statistisk processtyring, som anvender seriediagrammer. Her følges en udvikling over tid i stedet for at slå ned på en enkelt måling.
Læs mere om statistisk processtyring og seriediagrammer her.
Journal audit: Dokumentanalyser, f.eks. i form af en journal audit, kan anvendes til at undersøge, hvor mange patienter, der får det, som de nationale kliniske retningslinjer definerer som god klinisk praksis.
Simpel optælling: Er der ikke tilgængelige kvantitative data kan der være brug for simpel dataindsamling, f.eks. afkrydsning med papir og blyant. Spørgeskemaer kan også anvendes.
Kvalitative data: Det er også relevant at supplere sit forbedringsarbejde med kvalitative data. Det kan eksempelvis ske i form af interviews eller observationer, som kan give værdifuld viden om, hvordan
forandringen/forbedringen bliver modtaget.
Hjælp til arbejdet med data