ASS-2 (Anxiety Symptom Scale 2)
ASS-2 er et kort skema til screening for symptomer på angst. Skeamet består af to spørgsmål, der beslyser angstsymptomer oplevet inden for de seneste to uger. Besvarelserne anvendes til tidlig identifikation af angst og som støtte i den kliniske vurdering samt opfølgning.
AUDIT (Alcohol Use Disorders Identification Test)
AUDIT er et PRO-skema til screening af alkoholvaner. Formålet er at identificere farligt og skadeligt alkoholforbrug hos voksne med henblik på tidlig opsporing og rettidige tiltag. Skeamet belyser hermed hyppigheden af alkoholindtag, det gennemsnitlige forbrug og episoder med stort indtag.
DOW (Degress of worry)
Anvendelsen af DOW PRO-skema forventes at medvirke til, at der kan tages bedre hånd om patienters mentale velbefindende efter udskrivelse. Det vil gøre det muligt at måle, om patienten oplever en forbedret effekt af behandlingen (fx bedre regulering af sygdom og tættere monitorering af symptomer) samt at patienten undgår overflødig kontrol og behandling.
DUDIT (Drug Use Disorders Identification Test)
Skemaet er et screeningsværktøj, der har til formål at identificere individers stof-relaterede misbrug. DUDIT indeholder spørgsmål om hyppighed af stofbrug, brug af flere stoffer samtidig og graden af påvirkning. Det kan anvendes til voksne patienter bredt i sundhedsvæsenet, som kan understøtte den kliniske vurdering og eventuel videre udredning eller behandling.
EQ-5D-5L (Euro Qol 5tdh)
EQ-5D-5L er et generisk værktøj (PBM: preference-based measure) til måling af sundhedsrelateret livskvalitet (HRQoL). Det giver en simpel deskriptiv profil, der demonstrerer en overordnet helbredsstatus baseret på 5 dimensioner: mobilitet, selvpleje, almindelige aktiviteter, smerte/ubehag og angst/depression. EQ-5D-5L er desuden en videreudvikling af EQ-5D-3L.
HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale)
HADS er et valideret værktøj til at vurdere angst og depression hos patienter på en bred vifte af sygdomsområder, både i psykiatrien og somatikken. Skemaet anvendes primært til screeningsformål, og dermed ikke beregnet til at diagnosticere bestemte angst- eller depressionslidelser.
MDI (Major Depression Index)
MDI er et valideret spørgeskema til både at screene for depression blandt syge og raske borgere samt til at måle sværhedsgraden af depression. Derudover er skemaet valideret til brug blandt en bred vifte af sygdomsområder, både i somatikken og psykiatrien.
Oplysningsskema 'Slægtsoplysning'
Oplysningsskemaet har en række spørgsmål til slægt- og familiemedlemmer, hvor arvelige sygdomme eller genetiske forhold kan have betydning. Formålet med skemaet er indsamling af oplysninger om patientens familiehistorik med henblik på genetisk udredning og risikovurdering.
SF-36 (36-item short form)
Generisk PRO-skema, der anvendes til at vurdere patientens selvoplevede helbredstilstand og livskvalitet. Skeamet omfatter spørgsmål om fysisk funktion, smerter, psysisk trivsel, sociale relationer samt helbredets betydning for daglige aktiviteter. Skemaet kan anvendes til voksne på tværs af sygdomsområder til monitorering, evaluering og sammenligning af helbredstilstand over tid.
WHO-5 (The World Health Organization-Five Well-Being Index)
WHO-5 er et mål for trivsel. Det består af fem spørgsmål om, hvordan respondenten har følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser, og kan anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende. WHO-5 er valideret til børn fra 9-års alderen.