Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Lungesygdomme

Disse spørgeskemaer findes inden for området: CAT, FTND, GINA, KSQ og MRC Åndenødsskala.

​​CAT (COPD Assement Test)​

​​CAT er et PRO-skema, der anvendes til at vurdere, hvordan KOL påvirker patientens symptomer og daglige liv. Skemaer afdækker patienternes grad af hoste, slim, trykken for brystet, aktivitetsniveau, søvn og energiniveau. ​​Besvarelserne understøtter vurdering af sygdomsbyrde, opfølgning af sygdomsudvikling og planlægning af behandling hos patienter med KOL.

FTND (Fagers​​trom Test for Nicotine Dependence)

FTND anvendes under det lungemedicinske speciale til vurdering af nikotinafhængighed, men kan bruges til et bredt felt af specialer, herunder kirurgi, kardiologi, og onkologi. FTND er et spørgeskema af 6 spørgsmål til vurdering af patientens behov for støtte og eventuel medicinsk behandling i forbindelse med rygestop.​

​GINA (Global Initiative for Asthma)

GINA er et spørgeskema af 4 spørgsmål, hvilket anvendes under det lungemedicinske speciale til astma patienter. Formålet er at evaluere niveauet af astma kontrol hos patienten, som enten kan være velkontrolleret, delvist kontrolleret eller ukontrolleret astma. Skemaet kan benyttes til evaluering af patientens tilstand og videre planlægning af behandling. 

KSQ (Kings Sarcoidose Questionnai​re)​ 

PRO-skema til patienter med sarkoidose, der bruges til at vurdere, hvordan sarkoidose påvirker patientens helbredsrelaterede livskvalitet og daglige funktion. Skemaet omfatter spørgsmål om generelt trivsel, lungesymptomer, bivirkninger til medicin samt hud- og øjensymptomer. 

​​MRC Åndenødskala (Medical Research Council)

MRC anvendes under det lungemedicinske speciale til at vurdere graden af åndenød hos forskellige patientgrupper, herunder KOL-patienter. Skema benyttes til evaluering af patientens tilstand og videre planlægning af behandling. Skemaet kan anvendes inden kontrol, ved akutte henvendelser eller ved udredning.​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden