AS-20 (Adult Strabismus - 20 items questionnaire)
AS-20 er et kort spørgeskema til patienter med skelen. Formålet er at belyse, hvordan skelen påvirker patientens daglige liv, synsfunktion og psykosociale trivsel. Skemaet omfatter spørgsmål om blandt andet bekymringer, læsning, dybdesyn, øjenbelastning og kan anvendes som dialogstøtte samt opfølgning i behandlingsforløb.
VFQ-25 (Visual Function Questionnaire)
VFQ-25 anvendes til patienter med synsnedsættelse eller øjensygdom. Spørgeskemaet afdækker blandt andet generelt helbred, synsevne, bilkørsel og øjengener. Formålet er dermed at skabe forståelse for, hvordan synsfunktionen påvirker patientens livskvalitet og dagligdag.