Afhentning i område BYEN

​Her kan du læse, hvordan prøver skal behandles og opbevares inden afhentning i planlægningsområde BYEN.

Bemærk! Der bliver ikke afhentet prøver 5. juni.

Blodprøver

​Blodprøver placeres i gule skumblokke i termoskab ved 21,0 ºC ± 1 ºC hurtigst muligt og senest 1 time efter prøvetagningen. 

Særligt for prøver til kalium-analyse
Blodprøver til kalium-analyse sættes i et stativ i temoskabet umiddelbart efter prøvetagning. Først efter minimum 10 minutter placeres prøverne i den gule skumblok. Dette for at undgå hypokaliæmi.

Klik her for mere information om kalium-prøver.

Patologiprøver

Prøver til Patologiafdelingen pakkes i orange kuverter, som lægges ved siden af termoskabet.
Klimaskab med skumblokke.jpg

Mikrobiologiprøver

Prøver til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital placeres i grøn skumblok eller forsvarligt lukket på eller i umiddelbar nærhed af termoskabet.

Prøver taget efter sidste afhentning

Hvis der ikke er bestilt centrifugeringskrævende analyser, kan nogle af prøverne blive afhentet næste dag - det afhænger af, hvilke analyser, der er rekvireret. Tjek den grønne bog i WebReq.

Centrifugeringskrævende analyser skal centrifugeres og afpippeteres i et afpippeteringsrør til serum/plasma.
Se yderligere information om centrifugering her.

Alle prøver, som opbevares natten over i praksis, skal opbevares i køleskab (4-8 ºC). Undtaget herfra er prøver til koagulationsanalyser (rør med blå prop), der opbevares i termoskabet. 

Prøver, der er opbevaret i køleskab, samles af klinikpersonalet i de gule skumblokke og placeres i termoskabet inden afhentning.





 


Redaktør