Gå til hovedindhold

​​​

Tidsbestilling til blodprøvetagning og EKG-optagelse overgår til Min Sundhedsplatform

​Hele Region Hovedstaden overgår d. 6. februar 2025 til tidsbestilling til blodprøvetagning og EKG-optagelse via Min Sundhedsplatform (MinSP). På Herlev-Gentofte og Rigshospitalet Glostrup foregår tidsbestillingen allerede via MinSP. 

Vent...

​Baggr​un​​​d

Som en del af ensretning af den ambulante prøvetagning i regionen, er det besluttet, at alle hospitaler overgår til tidsbestilling via MinSP. Denne ensretning medfører, at patienterne ikke længere skal forholde sig til forskellige systemer. Der er en forventning om, at patienterne vil opleve kortere ventetid til en blodprøvetagning/EKG-optagelse. Denne forventning kan kun indfries, hvis alle patienter benytter den elektroniske tidsbestilling i MinSP.

Fra 6. januar til 6. fe​​​bruar 2025: Overgangsperiode med to systemer

​​Frem til 6. februar 2025

Hvis den ønskede dato for prøvetagning ligger før 6. februar 2025, skal der som hidtil bookes tid via blodproever.dk

​​​6. januar 2025

Kalenderen i MinSP åbner, og patienter kan nu booke tider i MinSP eller via minsundhedsplatform.dk, hvis prøvetagningen skal foretages efter 6. februar 2025.

6. febru​​​ar 2025

De første patienter, der har booket tid via MinSP, møder op til deres aftale. Blodproever.dk kan ikke længere benyttes til booking af tider til prøvetagning i Region Hovedstaden.

Få mere at vide om selvbook​ing i MinSP

Der er lavet informationsmateriale til patienter og desuden kvikguides, som trin for trin forklarer, hvordan patienterne skal booke tid i MinSP. Der er både materiale rettet til voksne og til forældre, der skal bestille tid til deres børn.

For yderligere oplysninger henvises der til www.regionh.dk/blodproever ​ ​

Akut prøvetag​​​​ning

Der vil fortsat være mulighed for en akut prøvetagning. Akut prøvetagning kræver, at praksis kontakter det hospital, hvor patienten ønsker prøvetagningen foretaget. Kontaktoplysninger til hospitalerne er:

  • ​Amager og Hvidovre Hospital tlf. 38 62 11 00
  • Frederiksberg og Bispebjerg Hospital tlf. 20 37 08 36
  • Nordsjællands Hospital tlf. 48 29 41 81 

Indikationen for bestilling af akut prøvetagning er uændret: Kun i de særlige tilfælde, hvor du som læge i akutte tilfælde og af patientsikkerhedsmæssige årsager finder indikation for hurtig blodprøvetagning, er det muligt for dig som patientens læge at ringe til ambulatoriet og bede om en hurtig tid.

Behov for yderligere information – kontaktoplysning​​​er​​​​

Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Frederiksberg på mail: BFH-FP-KBA@regionh.dk

Klinisk Biokemisk Afdeling, Amager-Hvidovre: kliniskbiokemi.hvidovrehospital@regionh.dk

Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjælland: biokemi.nordsjaellands-hospital@regionh.dk


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden