Gå til hovedindhold

Ny laboratorieprofil i WebReq til brug ved M-komponentsygdom

Fra og med den 1. februar 2020 vil en nyoprettet laboratorieprofil med navnet ”Diagnostik af myelomatose og kontrol af M-komponent” være tilgængelig i WebReq. Samtidig vil der ikke længere være behov for at bestille undersøgelse af M-komponent i urin, som derfor bliver fjernet fra WebReq.

Vent...

Indikationer

Indikationer for at bruge profilen er:
• Mistanke om myelomatose og Mb Waldenstrøm
• Kontrol af patienter med MGUS (monoklonal gammopati af ukendt betydning)

Om den nye profil

Profilen omfatter den primære udredning ved mistanke om myelomatose med undersøgelse for M-komponent og frie lette kæder i plasma. Undersøgelse af de frie lette kæder i plasma erstatter den tidligere anbefalede undersøgelse af urin for M-komponent (Bence Jones protein).

Profilen omfatter endvidere analyser anbefalet i Sundhedsstyrelsens Pakkefo​rløb for myelomatose 2016, med opdatering omkring M-komponent analyser som anbefalet i Klinisk retningslinjer, kræft. M-komponent analyser ved myelomatose Version 1,0 godkendt 2019 (sidstnævnte retningslinje er udarbejdet i et samarbejde mellem Danske Multidisciplinære Cancer Grupper og Regionernes Klinisk Kvalitetsudviklingsprogram).

Tolkning af resultater

Med hensyn til tolkning af resultater - og eventuel henvisning af patienter til hæmatologisk afdeling - henvises til Dansk Myelomatose Study Group’s 2018 retningslinje Diagno​stik og opfølgning af MGUS. 
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden