Gå til hovedindhold

​​

Ledig kapacitet som ridefysioterapeut

​Kunne du tænke dig at blive Ridefysioterapeut i Region Hovedstaden?

Region Hovedstaden søger en ridefysioterapeut i planområde Syd

Region Hovedstaden har lige nu en ledig kapacitet indenfor ridefysioterapi på 15 timer om ugen i planområde Syd, der ønskes besat. Planområdet omfatter kommunerne: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, og følgende bydele i Københavns Kommune; Amager Vest, Amager Øst, Valby og Vesterbro. Kapaciteten slås op i henhold til overenskomsten og er til besættelse snarest muligt.  

Kvalifikationer
Udover ansøgers generelle motivation for at søge om kapaciteten vil blive lagt vægt på følgende kriterier ved vurderingen: Ansøgeren skal have en autorisation som ridefysioterapeut samt dokumentation for relevant uddannelse indenfor rydefysioterapi. Derudover vil det være en fordel med erfaring som ridefysioterapeut, erfaring med heste samt erfaring med patientmålgruppen.

​Øvrige krav

Det er en forudsætning for tildeling af kapaciteten, at ridefysioterapeuten indgår og etablerer et samarbejde med en eller flere rideskoler i planområde Syd og at dette samarbejde skal godkendes af Region Hovedstaden. Ansøger skal ligeledes være indforstået med, at der vil blive indhentet en børneattest før endelig tildeling af kapaciteten.

Ansøgning

Hvis du er interesseret eller har spørgsmål til den ledige kapacitet kan du kontakte konsulent i praksisplanlægning og -udvikling i Region Hovedstaden Frederikke Bodin Trærup på
mobil: 21 46 68 06 eller Skriv til Frederikke Bodin Trærup​

Hvis du har lyst til spændende og faglige udfordringer så benyt dette ansøgningsskema, som skal sendes med sikker digital post til Region Hovedstaden. Vejledning herom ses i ansøgningsskemaet.

Ansøgningsskema kapacitet som ridefysioterapeut i planområde Syd

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden