Forespørgsel om anmeldelsespligt
Er du usikker på, om dit projekt skal anmeldes til komitésystemet eller ej?
Send en forespørgsel til sekretariatet med henblik på en konkret vurdering af dit projekts anmeldelsespligt.
I emnefeltet skrives: Forespørgsel om anmeldelsespligt. Desuden vedhæftes en kort projektbeskrivelse i pdf-fil, der beskriver:
- Projektets titel
- Projektets baggrund og formål
- Oplysninger om deltagere/forsøgsgruppen
- Hvad der måles på
- Projektets metode
Forespørgslen om anmeldelsespligt sendes til sekretariatet på mail:
vek@regionh.dk.
Bemærk at der ikke opkræves gebyr for forespørgslen.
En skriftlig afgørelse
Når sekretariatet har vurderet forespørgelsen, modtager du en skriftlig afgørelse påført et sagsbehandlingsnummer. Det er din dokumentation for, at du har fået en videnskabsetisk bedømmelse, der kan anvendes ved senere publikation af dine forskningsresultater.