Gå til hovedindhold

​​​​

Krav til layout og tilgængelighed i breve

​Når du sender digitale breve til borgere, skal de leve op til krav til layout/design og digital tilgængelighed. Du kan få hjælp og rådgivning om dette af Center for Politik og Kommunikation.

Når du sender digitale breve til forsøgsdeltagere, skal brevet leve op til krav om layout og digital tilgængelighed. 

Det bedste udgangspunkt er at skrive brevet i brevskabelonen til det gode brev til forsøgsdeltagere, fordi den både understøtter krav til layout og tilgængelighed. Brug skabelonen, som den er. Undlad at ændre skrifttyper, skriftstørrelser, farver og afstande. Brug også skabelonens indbyggede typografier til overskrifter, brødtekst, punktopstillinger og links.

Hvordan du til sidst gør brevet klar til udsendelse, afhænger af den IT-løsning, du bruger til masseforsendelse.  Find beskrivelser af IT-løsningerne (åbner på Region Hovedstaderns intranet).

Brevlayout

Brevlayout handler om, at brevet følger Region Hovedstadens visuelle krav og er let at læse.
Det betyder blandt andet:

  1. korrekt logo og logoplacering
  2. bestemte skrifttyper og skriftstørrelser
  3. smal tekstspalte, som øger læsbarheden — især på smartphones
  4. tydelige og strukturerende overskrifter, så forsøgsdeltageren hurtigt kan skimme indholdet og finde relevant indhold
  5. korrekte farver i links, tabeller og andre elementer.​

Digital tilgængelighed

​Hvis brevet sendes til Digital Post, bliver det sendt som pdf. Digital information fra myndigheder til borgere skal være digitalt tilgængelig. Digital tilgængelighed betyder, at pdf´en skal være teknisk opmærket, så borgere med funktionsnedsættelser kan navigere i brevet og få det læst korrekt op af en skærmlæser.

Pdf´en skal blandt andet kunne vise en skærmlæser:

  1. hvilken rækkefølge indholdet skal læses i
  2. hvad der er overskrifter, brødtekst,  punktopstillinger, links, tabeller og billeder.

Hvad er en skærmlæser?

En skærmlæser er software, der læser indholdet i en pdf højt eller omsætter det til blindeskrift (braille).

For at det virker, skal pdf´en være opmærket korrekt. Ellers kan skærmlæseren kun læse teksten som en flad tekst fra start til slut, uden at brugeren kan navigere i brevet.

Kort sagt: En skærmlæser gør pdf´er læsbare for mennesker, der enten ikke kan se eller læse indholdet på skærmen på grund af forskellige fysiske og kognitive handicap og funktionsnedsættelser.

Skærmlæseren i praksis

(02:25 min.)

I videoen forklares det, hvordan korrekt brug af overskriftstypografier, punktopstillinger, tabeller, links m.m. skaber struktur i et dokument, som kan afkodes af en skærmlæser, så indholdet læses korrekt op og så brugeren af skærmlæseren kan navigere i indholdet​.



​Du kan læse meget mere om digital tilgængelighed på Region Hovedstadens intranet. Du skal være logget på arbejdsnetværket for at kunne gå på intranettet

Hur​tig e-læring om at gøre tekster strukturerede og tilgængelige

​For at en skærmlæser kan "afkode", hvad der er overskrifter, tabeller, lister, links m.m., er det vigtigt at du sætter din tekst rigtigt op ved at bruge brevskabelonens indbyggede typografier og bruge skabelonen rigtigt. ​

Gå til e-læring på Kursusportalen - det tager kun 20 minutter at lære principperne for tilgængelige tekster (du skal være ansat i Region Hovedstaden for at kunne gå på Kursusportalen)​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden