Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
​​

Region Hovedstadens pulje til udarbejdelse af internationale fondsansøgninger (PIF)

Har du brug for hjælp til at søge en international fond? Læs her hvordan du kan søge økonomisk støtte og få hjælp til at målrette din ansøgning til en international offentlig fond.

Søg op til 100.000 kr.

Der kan søges om en bevilling på op til 100.000 kr. til udarbejdelse af en ansøgning til en international fond.

Formålet med PIF

Formålet med Puljen til udarbejdelse af internationale fondsansøgninger (PIF) er at øge antallet af ansøgninger til internationale offentlige fonde indsendt med Region Hovedstaden som hovedansøger/koordinator.

Midler fra PIF skal understøtte processen frem mod indsendelse af ansøgning til udvalgte internationale fonde. Midlerne skal overvejende anvendes til dannelse af konsortiet omkring projektet ved at betale for f.eks. rejser og ophold for Region H-ansatte og/eller kommende internationale partnere. ​

Hvem kan søge puljen?

Hvem kan søge puljen?

  • Seniorforskere i Region Hovedstaden, som planlægger at søge en af en række udvalgte, internationale offentlige fonde (se oversigt over de pågældende fonde nederst på siden).

  • Region Hovedstaden skal være hovedansøger til den internationale fond.

  • Ansøger til PIF skal være ansat ved et af Region Hovedstadens hospitaler, Region Hovedstadens Psykiatri eller øvrige virksomheder.

Ansøgningskriterier og krav til modtagelse af PIF-midler

  • Midler fra PIF kan senest søges 2 måneder inden den internationale fonds deadline.

  • Enhed for Forskningsstøtte og -økonomi skal aktivt involveres i ansøgningsprocessen til den internationale fond. Enhed for Forskningsstøtte og -økonomi vil hjælpe dig med at målrette din ansøgning til fonden og skal modtage første udkast af din ansøgning senest 1 måned inden deadline, samt den indsendte ansøgning senest 2 måneder efter deadline. Eventuelt afslagsbrev, reviews og lignende skal ligeledes deles med Enhed for Forskningsstøtte og -økonomi efter modtagelse. Venligst kontakt de pågældende medarbejdere inden du søger midler fra PIF.

  • Til internationale fonde med to-trins-ansøgninger kan der søges om støtte både til fase 1 og fase 2 samtidigt (i alt maksimalt 100.000 kr). Budgettet skal opdeles i fase 1 og fase 2. Der kan søges maksimalt 25.000 kr til fase 1. Det er også muligt at bruge hele beløbet i fase 2. Går ansøgeren ikke videre til fase 2, b​etales uforbrugte midler tilbage til PIF puljen. For fonde/opslag, som kun har én ansøgningsfase kan der søges om det maksimale beløb, som er angivet i oversigten over de udvalgte internationale fonde nederst på siden.

  • Ansøgning om midler fra PIF skal være godkendt af din afdelingschef/cheflæge. Find skabelonen til ledelsesgodkendelse her​.​ 

  • Der kan søges om midler fra PIF til at udarbejde en ansøgning til en international fond, som har ansøgningsfrist i det indeværende år eller i det kommende år. 

  • Tilskudsperioden skal være af minimum to måneders varighed. Den starter på datoen for indsendelsen af ansøgningen til denne pulje og slutter senest den dato, der er deadline for at sende en ansøgning til den internationale fond.

  • Lægmandsbeskrivelsen i skemaet må være skrevet ​på enten dansk eller engelsk. ​

  • Det er kun muligt at modtage midler fra puljen én gang om året.

  • OBS! Der kan kun søges midler til opslag og call-deadlines offentliggjort eller præpubliceret af Kommissionen. 

Særligt for NIH:

  • Multiple PI's: For PIF-ansøgninger, hvor ansøger er én af "multiple PI's" i en NIH-ansøgning, forventes det, at en betydelig del af projektets budget går til Region H. Oplys i ansøgningen til PIF, hvor stor budgetandelen er.

  • Invitation til genansøgning: For ansøgninger til amerikanske offentlige fonde er der mulighed for at reservere en andel af midlerne til en eventuel genansøgning efter afslag (yderligere 50.000 kr.). Budgettet sendes samlet og opdeles i to faser (hovedansøgning og genansøgning). Midler fra denne pulje reserveret til genansøgning, må først anvendes efter Enheden for Forskningsstøtte og -økonomi har modtaget tilbagemeldinger på ansøgningen fra den amerikanske fond og har godkendt ansøgningens potentiale for at opnå bevilling ved genansøgning.

Tilskud fra PIF kan anvendes til:

  • Lønudgifter til Region Hovedstadens medarbejdere, der er relateret til ansøgningsprocessen, eksempelvis til frikøb af forskere eller til en medarbejder, som administrativt koordinerer ansøgningen til den internationale fond.

  • Udgifter til koordineringsmøder i forbindelse med ansøgningsprocessen til den internationale fond (inkl. rejser og ophold for Region Hovedstadens medarbejdere og partnerorganisationernes medarbejdere). Ved fondsansøgninger på 100.000 kr. forventes det, at en betydelig andel anvendes til udgifter relateret til konsortiedannelse.

  • 100% af de ansøgte midler kan anvendes til omkostninger til eksterne konsulentfirmaer. 

  • Der kan ikke søges om dækning af allerede afholdte udgifter i relation til en igangværende ansøgningsproces.

  • Der kan ikke søges om tilskud til udgifter, som også er støttet fra anden side.

Bedømmelseskriterier​

Ansøgninger om udbetaling af midler fra Puljen til udarbejdelse af internationale fondsansøgninger (PIF) bliver vurderet efter følgende kriterier:

  • Ansøger beskriver klart formål, baggrund og metode for den tiltænkte ansøgning. Beskrivelsen skal være forståelig for ikke-fagpersoner.

  • Ansøger gør på overbevisende måde rede for sammenhængen mellem projektidéen og det internationale fondsopslag.

  • Ansøger gør på overbevisende måde rede for egne faglige og ledelsesmæssige kompetencer som hovedansøger.

  • Når der indgår eksterne partnere i projektet, skal ansøger desuden gøre rede for hvordan partnerne supplerer hinanden. 

Bedømmelse af ansøgninger

Bedømmelse af ansøgninger sker i Enheden for Forskningsstøtte og -økonomi ca. en gang hver måned. 

Til rådighed for uddelingen i 2026​ er der op til 1.000.0​00 kr. Bedømmelseskriterierne og "først til mølle"-princippet er grundlaget for administrationens vurdering af ansøgningerne og afgørelse om tildeling af midler. Hvis administrationen modtager så mange ansøgninger, at de tilsammen overstiger puljen, vil der blive tildelt midler til de ansøgninger, som vurderes at opfylde kriterierne bedst. 

Overblik over udvalgte offentlige internationale fonde, samt maksimum beløb muligt at ansøge fra PIF

​Fond​​

Maksimum beløb (kr.)

EU Horizon Europe-programmer

ERC (med undtagelse af Synergy Grants)

Såfremt en ERC-kandidat går videre og inviteres til interview kan kandidaten modtage yderligere 20.000 kr. fra denne pulje til interviewtræning. 

50.000

ERC Synergy Grants

100.000

Research and Innovation Actions (RIA)

100.000

Innovation Actions (IA)

100.000

Coordination and Support Actions (CSA)​*

100.000

Marie Skłodowska-Curie Actions - Doctoral Network (MSCA-DN)*

100.000

EIC Pathfinder

100.000

EIC Transition​

100.000

Amerikanske offentlige fonde

National Institutes of Health (NIH)

Der kan ansøges om yderligere 50.000 kr. til en NIH genansøgning hvis projektet inviteres til at genansøge*

100.000

United States Department of Defence (DoD)

100.000

National Science Foundation (NSF)

100.000

Hvis du er koordinator for et internationalt-konsortium, som ikke er på ovenstående liste, kontakt os. Det kan være, der stadig er mulighed for at få midler til dit projekt. 


*Hvis du overvejer at søge midler i forbindelse med CSA og/eller MSCA-DN, venligst kontakt os inden du sender din ansøgning.​​​











Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden