Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
Projekter, som indebærer forsøg og intervention på mennesker (levende eller afdøde) eller menneskers biologiske materiale, er sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som skal anmeldes til den kompetente videnskabsetiske komité i din region.
Nødvendige godkendelser
Du skal anmelde dit forskningsprojekt til den regionale komité for det område, hvor du som forsøgsansvarlig arbejder. Som forsøgsansvarlig skal du derfor først og fremmest kontakte den relevante regionale videnskabsetiske komité, der kan besvare spørgsmål i forhold til det konkrete forskningsprojekt.
Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter vedrørende særligt komplekse områder skal dog anmeldes til NVK.
Kliniske forsøg med lægemidler og medicinsk udstyr skal anmeldes til VMK.
Læs mere om hvordan du anmelder dit forsøg til de videnskabsetiske Medicinske Komitéer
Overblik over komitésystemet
Kliniske forsøg med lægemidler skal anmeldes, så de kan gennemgå en videnskabsetisk vurdering. Dit forsøg må først gennemføres, hvis der foreligger en godkendelse fra en videnskabsetisk komité. Anmeldelser af alle kliniske lægemiddelforsøg er, med den nye EU-forordning for forsøg med lægemidler, overgået til De Videnskabsetiske Komitéer (VMK).
Læs mere for at få et overblik over komitésystemet