To hovedkategorier
Kvalitetsarbejdet omfatter to hovedkategorier, nemlig kvalitetsudviklingsprojekter og kvalitetssikring. Du kan se mere om de 2 hovedkategorier med de viste eksempler.
Kvalitetsudviklingsprojekter
Kvalitetsudviklingsprojekter handler grundlæggende om at anvende data fra tidligere behandlingsforløb til at forbedre kvaliteten af den behandling, den eller de omhandlede enheder leverer.
Projekterne kan både være eksplorative, det vil sige gå ud på at undersøge behandlingsforløb, arbejdsgange og procedurer med det sigte at identificere muligheder for at gøre behandlingen bedre.
De kan også have fokus på at vurdere/følge effekten af en ny klinisk praksis, nye faglige metoder eller arbejdsgange for at se, om de forudsatte kvalitetsforbedringer i behandlingen rent faktisk realiseres.
Godkendelse og yderligere information
Det er hospitalsledelsen der hvor du arbejder, der skal godkende et kvalitetsudviklingsprojekt. Find ansøgningsformularen og forklaring om hvad du konkret skal gøre
Kvalitetssikring
Kvalitetssikring har fokus på over en periode, eller løbende at overvåge og vurdere, om aftaler, lovgivning, instrukser, faglige standarder medvidere følges som forudsat, og at vurdere, om der er behov for at iværksætte initiativer for at sikre en bedre efterlevelse.
Kvalitetssikringen kan også handle om at følge eller monitorere om behandlingskvaliteten på et givet område er stabil, henholdsvis hvordan den udvikler sig over tid. Kvalitetsmonitoreringer kan, hvis resultatet er utilfredsstillende, føre til at der igangsættes et kvalitetsudviklingsprojekt.
Datagrundlag
Datagrundlaget kan være regelmæssige rapporter med automatisk træk af data i anonymiseret form (fx rapporter i SP’s rapportbibliotek) eller stikprøver udført med regelmæssige intervaller (fx journalaudit)
Eksempler ved kvalitetsudviklingsprojekter
- At undersøge årsagerne til og omfang af fx genindlæggelser, re-operationer eller sygehuserhvervede infektioner
- At undersøge om resultatet af et behandlingsforløb kan forbedres ved at ændre arbejdsgang, hvem der indgår, hvordan de samarbejder eller lign.
- At undersøge om en patientgruppe kommer sig hurtigere eller ved at overgå til fire faste ambulante undersøgelser over to måneder sammenlignet med tre faste undersøgelser (hidtidig praksis)
- At vurdere om nye procedurer eller metoder til forebyggelse af tryksår har den forventede effekt og undersøge årsagerne, hvis det ikke er tilfældet
- At undersøge hvorfor man på nogle områder eller i visse perioder har lange vente- eller behandlingstider, og hvordan de kan afhjælpes
Eksempler på kvalitetssikring
- Monitorering af registreringskvaliteten i patientjournalerne ift. udvalgte parametre
- Monitorering af hvorvidt det huskes at give blodfortyndede behandling ved bestemte operationsforløb
- Monitorering af om forløbsbeskrivelser følges
- Monitorering af implementeringsgraden af instrukser for behandling
- Monitorering af om kravene til indhold i epikriser overholdes
- Monitorering af om rette antibiotika er givet til specifikke infektioner
- Monitorering af infektionsforekomst, fx urinvejsinfektioner ved anlæggelse af KAD
- Monitorering af antal udviklede tryksår og tendens over tid