Gå til hovedindhold

Opslag for Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning

​Opslag for årets uddeling af Region Hovedstadens Forskningsfond er nu offentliggjort. Opslaget henvender sig til forskere, der er i gang med at opbygge deres forskningskarriere. Det er formandskabet i Region Hovedstadens Strategiske Forskningsråd, der beslutter den endelige tildeling af midler på baggrund af indstillinger fra to bedømmelsesudvalg.​

Vent...

​I alt 24,6 mio. kr. til uddeling i 2025

I 2025 er der afsat 24 mio. kr. til uddeling fra Forskningsfonden med formålet at understøtte forskning af høj standard, der kan medvirke til at øge kvaliteten og løse langsigtede udfordringer i sundhedsvæsenet.

Ud af de 24 mio. kr. har Sundhedsudvalget besluttet at afsætte 5,4 mio. kr. til forskning i det nære sundhedsvæsen. 

Derudover uddeles der med samme formål yderligere 600.000 kr. som er øremærket forskning i sygdomme, som typisk rammer kvinder eller personer med en livmoder.

Regionens Forskningsstr​ategi 2023 udgør rammen for uddelingen af midlerne med fokus på to af strategiens tre overordnede temaer:

Tema 1: Patientnær forskning for og med alle
Tema 2: Forskningsunderstøttelse af den specialiserede behandling

Det skal i ansøgningen fremgå, på hvilken måde projektet falder indenfor et eller begge temaer. Bemærk i øvrigt, at det med årets opslag er muligt at søge om støtte til allerede igangværende projekter.

Der forventes at åbne op for ansøgninger d. 9. juni 2025 med frist for ansøgninger d. 22. august 2024 kl. 12.

Se regionens forskningsstrategi 2023

Læs mere og se det fulde opslag for Forskningsfonden på regionens hjemmeside.

​Kontakt

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte:

Forskningssekretariatet
Forskningssekretariatet@regionh.dk
Tlf. 30 12 79 35 (mandag-fredag kl. 9-14)

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden