Har du fået en ekstern bevilling til dit forskningsprojekt fra enten Innovationsfonden, EU, Interreg eller NIH? Så står Projektøkonomi klar til at hjælpe dig hele vejen – fra oprettelse af projektet til den endelige afrapportering. Vi hjælper og rådgiver om økonomien i dit forskningsprojekt, har styr regler og procedurer, samt sørger for at udarbejde periode- og slutregnskab.
Har du spørgsmål om forskningsprojekter?
Projektøkonomi er en del af Enhed for Forskningsstøtte og -økonomi. Vi står klar til at hjælpe dig, uanset hvor i projektforløbet du er.
Hvem kan få hjælp?
Vi hjælper alle forskere i Region Hovedstaden, der har modtaget en ekstern bevilling fra Innovationsfonden, EU-programmer, Interreg og NIH.
Ved projektstart
Når din bevilling er bekræftet, skal du oprette projektet i SAP, hvilket du kan læse mere om herunder. Vi gennemgår det tilhørende materiale og sikrer, at dit budget matcher bevillingen. Vi holder et opstartsmøde, hvor vi gennemgår gældende regler, krav og god praksis inden for forskningsøkonomi. Vi hjælper også med at opsætte korrekt tidsregistrering og sørger for, at relevante godkendere er tilknyttet.
Læs mere om at oprette en projektkonto på koncerncentrenes intranet
https://intranet.regionh.dk/koncerncentre/organisation/%C3%B8konomi/regnskaber/forskningsadministration/Sider/Ans%C3%B8gning-og-projektoprettelse.aspx
Region Hovedstadens tidsregistreringssystem til eksterne forskningsprojekter
I de eksterne forskningsprojekter, hvor der er krav om tidsregistrering, f.eks. Horizon Europe-projekter fra EU, skal I bruge regionens tidsregistreringssystem i SAP. Vi hjælper med opsætning i systemet og har løbende dialogen om, hvordan I bruger det.
Find vejledninger, introduktionsmateriale og mere her
Undervejs i projektet
Vi tilbyder løbende rådgivning og støtte i controlling og udarbejdelse af regnskaber, som lever op til bevillingsgiverens krav. Hvis der skal afleveres kvartals- eller halvårsregnskaber, hjælper vi også med det.
Vi sørger for at uploade og indsende regnskaberne i de rette systemer – fx e-grant, EU-portaler eller fondenes egne portaler – og sikrer, at dokumenterne bliver sendt til underskrift hos projektlederen. Vi sørger for revision af regnskab hos ekstern revisor, når det er påkrævet, herunder overholdelse af revisors materialekrav.
Ved projektets afslutning
Når projektet nærmer sig sin afslutning, sørger vi for korrekt afstemning af økonomien og det aflagte regnskab. Vi hjælper med eventuelle omposteringer ift. at få lukket projektet i SAP i overensstemmelse med gældende regler og procedurer.
Se, hvordan du kan få lukket en projektkonto, på koncerncentrenes intranet
Husk bilag og deadlines
Husk at gemme alle bilag elektronisk og overholde de gældende deadlines.
Kontakt os
Har du ændringer i projektet eller usikkerhed om processen, er du altid velkommen til at kontakte os tidligt i forløbet på Projektøkonomis fællespostkasse.

Skriv til Projektøkonomi (send ikke følsomme og fortrolige personoplysninger)